Gemt

Ny MUDP-strategi: Kom med dine input!

29. august 2023

I øjeblikket er Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) i gang med at udarbejde det første udkast til deres strategi for perioden 2024-2027 samt handlingsplanen for 2022. Med udgangspunkt i MUDP’s handlingsplan for 2022 kunne MUDP udbyde 120 mio. kr., hvoraf 56 mio. kr. blev bevilget til udviklings, test- og demonstrationsprojekter. Historisk har der årligt været uddelt omkring 100 mio. kr. Som en del af forberedelserne har Dansk Erhverv mulighed for at indsende input til, hvad de kommende års strategi bør lægge vægt på. Har du input, som Dansk Erhverv skal viderebringe, så hører vi gerne fra dig.

Siden 2008 har MUDP støttet omkring 570 projekter. Programmet, som hører under Miljøministeriet, har til formål at støtte virksomheder, institutioner og organisationer, der investerer i udvikling af miljøteknologi. Ifølge MUDP’s nøgletal fra 2019, er der siden 2008 blevet bevilget 1 mia. kr., hvoraf størstedelen er gået til private virksomheder. En evaluering fra 2017 viser desuden, at MUDP-støttede virksomheder klarer sig rigtig godt, både målt på eksport, omsætning, arbejdspladser, vækst, produktion og effektivitet. Evalueringen viser, at for hver mio. kr. bevilget i tilskud fra MUDP, har virksomheder i gennemsnittet en årlige omsætning på 2,9 mio. kr.

Her er nogle nøglepunkter om MUDP:

  • Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, der hører under Miljøministeriet, tilbyder tilskud til udvikling af ny miljøteknologi.
  • Programmet drives af en uafhængig bestyrelse med både faglig og forretningsmæssig erfaring, som træffer beslutninger om tildeling af tilskud til projekter.
  • Siden 2008 har MUDP givet omkring 1 mia. kr. i tilskud til omkring 570 projekter.
  • Fokusområderne i strategiperioden 2020-2023 har spændt over en række temaer:
  • Vand og klimatilpasning
  • Luftforurening
  • Cirkulær økonomi
  • Forbedret kemisk sammensætning
  • Biodiversitet

Dine input vil hjælpe med at forme de kommende års fokusområder og initiativer inden for miljøteknologi og bæredygtig udvikling.

Hvis du ønsker at bidrage med dine idéer og perspektiver til MUDP's kommende strategi, har du mulighed for at sende dit input til Dansk Erhvervs chefkonsulent, Marianne Ladekarl Thygesen på e-mailadressen malt@danskerhverv.dk.