Gemt

EUs taksonomi: Her er seneste nyt om tekniske screeningskriterier

24. februar 2023

Grundlæggende om EU’s taksonomi

EU’s taksonomi er et klassifikationssystem, som definerer, hvornår en virksomheds økonomiske aktivitet er bæredygtig. I denne artikel handler det udelukkende om EU’s taksonomi på miljø- og klimaområdet og dens betydning for ikke-finansielle virksomheder.

Hvad er EU’s taksonomi?
EU’s taksonomi udspringer af EU’s bæredygtighedsstrategi, der bl.a. har som målsætning at skabe et klimaneutralt EU senest i 2050. En sådan målsætning kræver betydelige investeringer i bæredygtige aktiviteter og selvom en stor del af de investeringer vil komme fra EU og medlemsstaterne, vil der også være brug for betydelige private investeringer.

EU’s taksonomi har derfor et dobbelt formål;

· dels at indføre et klassifikationssystem – eller sprog – der på ensartet grundlag vil definere, hvad der forstås som en ”miljømæssig bæredygtig aktivitet”, så det der er bæredygtigt i Tyskland eller i Polen, også vil være bæredygtigt i Danmark, og

· dels at fremme privat finansiering af disse miljømæssige bæredygtige aktiviteter, ved at omstille det finansielle system i EU, så det bliver nemmere for investorer at skelne imellem miljømæssig bæredygtige og ikke miljømæssig bæredygtige investeringer.

I denne agenda fokuseres udelukkende på EU taksonomiens betydning for ikke-finansielle virksomheder.

EU’s taksonomis dokumenter?
EU’s taksonomi er et teknisk og kompliceret regelsæt, der allerede består af en række forskellige dokumenter, mens flere forventes at komme til over de kommende år.

1. Klassificeringsforordningen (også kaldet ”taksonomiforordningen”)

2. Den delegerede forordning om oplysningsforpligtelser (også kaldet ”artikel 8-forordningen”)

3. Den delegerede forordning om klima (også kaldet ”klimaforordningen”)

4. Den delegerede forordning om gas

5. Den delegerede forordning om miljø (også kaldet ”miljøforordningen”)
a. Forventes offentliggjort af Kommissionen i første halvår af 2023.

Hvad betyder EU’s taksonomi for min virksomhed?
EU’s taksonomi kan groft sagt have betydning for alle virksomheder i værdikæden, uanset om virksomheden er omfattet af EU taksonomiens rapporteringskrav (læs mere om det nedenfor), eller ej.

For virksomheder der er omfattet af EU taksonomiens rapporteringskrav er det selvsagt afgørende at overholde lovgivningen.

For alle andre virksomheder har EU’s taksonomi en mere indirekte betydning, bl.a. i forhold til

· Konkurrence- og markedsmæssig profilering: EU’s taksonomi giver virksomheder muligheden for – på et dokumenteret grundlag – at kunne profilere sig på sine bæredygtige aktiviteter overfor virksomhedens kunder.

· Finansiering: Et af hovedformålene med EU’s taksonomi er at kanalisere investeringer og kapitalflow – både offentlige og private – i retning af bæredygtige løsninger og aktiviteter, hvorfor sådanne løsninger må forventes at kunne opnå billigere finansiering end ikke-bæredygtige løsninger og aktiviteter.

· Fremtidssikring: EU’s taksonomi er et levende dokument, som vil udvikle sig over tid. Flere aktiviteter vil blive omfattet, ligesom flere virksomheder vil blive omfattet af rapporteringspligten. Jo tidligere virksomheden kommer i gang med processen, jo bedre vil virksomheden være stillet, når EU taksonomiens betydning går fra frivillig til lovkrav.

Hvordan kommer min virksomhed i gang med at bruge EU’s taksonomi?

Step 1 – Inddrag de rigtige kompetencer
Uanset om din virksomhed er rapporteringspligtig eller ej, vil arbejdet med EU’s taksonomi kræve inddragelse af en række forskellige kompetencer i virksomheden, fra jura, over revision, regnskab og CSR, til specialisterne indenfor de konkrete aktiviteter og løsninger din virksomhed udbyder.

Som følge af den ekstremt individuelle og – afhængig af virksomhedens størrelse – til tider meget komplicerede proces, anbefaler Dansk Erhverv jævnligt medlemsvirksomhed til at kontakte deres respektive revisor eller anden rådgiver, for sparring og hjælp til afklaring af eventuelle konkrete spørgsmål om fortolkning og anvendelse af EU’s taksonomi.

Step 2 – Kortlæg virksomhedens økonomiske aktiviteter
Foretag en kortlægning af virksomhedens økonomiske aktiviteter med henblik på at undersøge hvilke aktiviteter, der er – eller forventes at blive – omfattet af EU taksonomiens anvendelsesområde.

Step 3 – Afklar om virksomhedens identificerede økonomiske aktiviteter opfylder de tekniske screeningskriterier
Undersøg om virksomhedens identificerede økonomiske aktiviteter opfylder EU taksonomiens krav til at være en miljømæssig bæredygtig aktivitet, alternativt hvilke tiltag virksomheden kan tage, for at opfylde kravene.

Hvad er en ”miljømæssig bæredygtig aktivitet”?
En miljømæssig bæredygtig aktivitet er i EU taksonomien en aktivitet, der:

1. Bidrager væsentligt til et eller flere af de seks miljømål

2. Overholder tekniske screeningskriterier oplistet i delegerede forordninger

3. Ikke må skade miljøet væsentligt (Do No Significant Harm-kriteriet)

4. Overholder nogle sociale minimumsstandarder (OECD’s retningslinjer og FN’s principper for Menneskerettigheder og Erhverv)

De seks miljømål
De seks miljømål, der i første omgang er inkluderet i EU's taksonomi, er:

1. Forebyggelse af klimaforandringer

2. Tilpasning til klimaforandringer

3. Beskyttelse af vand eller andre ressourcer relateret til havet

4. Bidrag til overgangen til en cirkulær økonomi

5. Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

6. Beskyttelse og genopbygning af biodiversitet

Kommissionen udarbejder de såkaldte ”delegerede retsakter”, som uddyber og beskriver hvilke konkrete aktiviteter, der anses som omfattet af de enkelte miljømål. Her beskrives de tekniske screeningskriterier også.

De tekniske screeningskriterier
De tekniske screeningskriterier præciserer betingelserne for alle økonomiske aktiviteter omfattet af EU’s taksonomi. Det vil sige, at de tekniske screeningskriterier indeholder kriterier for, hvad der skal til, før en aktivitet udgør et væsentligt bidrag til ét af de seks miljømål og hvad der skal til, før at den samme aktivitet ikke samtidig gøre skade på ét af de andre seks miljømål (DNSH-kriteriet). Vurderingen af, om en økonomisk aktivitet fører til væsentlig skade, skal ske under hensyntagen til livscyklussen for de produkter og tjenester, der er knyttet til aktiviteten.

Kommissionen har på nuværende tidspunkt (januar 2023) offentliggjort og vedtaget tekniske screeningskriterier for de to første miljømål i to delegerede retsakter, hhv. den delegerede forordning om klima, som anvendes fra 1. januar 2022, og den delegerede forordning om gas, som anvendes fra 1. januar 2023.

Kommissionen forventes at offentliggøre tekniske screeningskriterier for de resterende 4 miljømål – den delegerede forordning om miljø – i første halvår af 2023. Det er på nuværende tidspunkt ikke klart, hvornår den delegerede forordning om miljø i så fald vil skulle anvendes fra.

De sociale minimumsstandarder
Udover at udgøre et væsentligt bidrag til ét af de seks miljømål, uden samtidig at gøre skade på ét af de andre seks miljømål, skal aktiviteten også udøves i overensstemmelse med OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder og FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, herunder Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdet, ILO's otte grundlæggende konventioner og de internationale grundlæggende menneskerettigheder (»International Bill of Human Rights«).

Det er ikke tilstrækkeligt, at virksomheden blot skriver i fx sin ”code of conduct”, at virksomheden overholder de relevante retningslinjer og principper. Virksomheden skal kunne dokumentere, at der er taget skridt til at sikre, at de relevante retningslinjer og principper rent faktisk overholdes.

Er min virksomhed rapporteringspligtig?
Det fremgår af Erhvervsstyrelsens hjemmeside (som er opdateret 21. december 2022), at de rapporteringspligtige virksomheder er store virksomheder af interesse for offentligheden med over 500 ansatte.

Det betyder at de omfattede virksomheder på nuværende tidspunkt er:

store børsnoterede virksomheder med +500 ansatte og
store statslige aktieselskaber med +500.

For at være omfattet af EU taksonomiens rapporteringsforpligtelse, skal virksomheden derfor aflægge årsrapport efter årsregnskabslovens klasse D, være stor og have over 500 ansatte.

Flere virksomheder bliver rapporteringspligtige
På nuværende tidspunkt forventes ca. 60 danske ikke-finansielle virksomheder at være omfattet direkte af EU taksonomiens rapporteringsforpligtelse.

EU’s nye direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD) udvider dog området for de rapporteringspligtige virksomheder til at omfatte:

januar 2025
- Børsnoterede (regnskabsklasse D) med +250 ansatte
- Ikke-børsnoterede virksomheder (regnskabsklasse C) med +250 ansatte.
januar 2026
- Små børsnoterede virksomheder.
januar 2028
- Ikke-EU-virksomheder med dattervirksomheder/filialer i EU.

Hvornår, hvad og hvordan, skal min virksomhed rapportere?

Hvornår skal der rapporteres?
Rapporteringspligtige virksomheder skal rapportere første gang i 2022 for det forudgående regnskabsår.

Det betyder, at virksomheder hvis regnskabsår følger kalenderåret, skulle rapportere første gang for perioden 1. januar 2021 til 31. december 2021, mens virksomheder der har forskudt regnskabsår – fx 1. juli til 30. juni – i så fald skulle rapportere første gang for perioden 1. juli 2021 til 30. juni 2022.

Hvad skal der rapporteres?
Virksomheden skal rapportere på, hvilke økonomiske aktiviteter virksomheden har, som er omfattet af EU taksonomiens tekniske screeningskriterier, samt i hvilket omfang disse omfattede økonomiske aktiviteter også opfylder EU taksonomiens tekniske screeningskriterier for at være miljømæssigt bæredygtige.

Hvordan skal der rapporteres?
Oplysningerne om virksomhedens bæredygtige aktiviteter skal medtages i virksomhedens redegørelse for samfundsansvar. Rapportering skal ske ved, at virksomheden benytter de skemaer, som fremgår af bilag 2 til den delegerede forordning om oplysningsforpligtelser .

EU taksonomiens udfordringer

Hvad gør vi med aktiviteter, der ikke er omfattet af Taksonomien?
EU taksonomien er dynamisk, og skal over tid omfatte flere aktiviteter, udbygges og opdateres i lyset af udvikling og teknologiske fremskridt. Kriterierne i de delegerede retsakter vil blive revideret hvert 3. år, og nye sektorer og aktiviteter kan blive tilføjet.

Hvis en eller flere af en virksomheds aktiviteter ikke er omfattet af EU taksonomien, men virksomheden finder EU taksonomiens systematik relevant, f.eks. fordi virksomhedens løsninger bidrager til et eller flere af miljømålene, selv om de tekniske screeningskriterier ikke præcis omfatter virksomhedens løsning, så opfordrer Kommissionen til, at virksomheden stadig bruger EU taksonomien som benchmark for at opnå ”bæredygtig investering”.

Hvad gør vi med aktiviteter, der ikke er omfattet af de to første miljømål, men i stedet ét eller flere af de sidste fire?
Har I aktiviteter, som først bliver omfattet af den delegerede miljøretsakt, dvs. miljømål 3-6 som nævnt ovenfor, opfordrer Kommissionen til, at virksomheden stadig bruger EU taksonomien som benchmark for at opnå ”bæredygtig investering”, f.eks. ved at beskrive hvilke dele af EU taksonomien man forventer at anvende, når EU taksonomien er ”rullet helt ud”. Det kan også være, at nogle af en virksomheds løsninger er omfattet af de første to klimamål, mens andre aktiviteter er omfattet af ét eller flere af de resterende fire klimamål.

NACE-koder

Taksonomien anvender i udgangspunktet NACE-koderne til at rubricere virksomheder indenfor de forskellige aktiviteter. NACE-koderne blev sidst revideret i 2007. NACE-koder er, jf. Danmark Statistik, branchekoder for erhvervsaktives væsentligste beskæftigelse i løbet af året.

Virksomheder, som ikke er omfattet af Taksonomien

Virksomheder ikke direkte omfattet af Taksonomien kan vælge frivilligt at opgøre og rapportere deres økonomiske aktiviteter i overensstemmelse med Taksonomien.

Hvad kan Dansk Erhverv hjælpe med – og hvor kan jeg ellers få hjælp?
Taksonomien er vedtaget og trådt i kraft, og Dansk Erhverv er meget opmærksom på, at der er mange spørgsmål og uklarheder i dette regelsæt. Da det er en forordning, er det Kommissionen, der svarer på spørgsmål og afklaringer – og Dansk Erhverv er opmærksom på at dele viden om fortolkningsnotaterne i takt med, at de bliver offentliggjort.

Dansk Erhverv er også meget opmærksom på de udfordringer, Taksonomien medfører, f.eks. anvendelsen af NACE-koder, grønne aktiviteter, som endnu ikke er medtaget, og tekniske screeningskriterier, der fører til uhensigtsmæssige resultater. Har eller oplever din virksomhed sådanne udfordringer med Taksonomien tager vi meget gerne en drøftelse af, om det er noget Dansk Erhverv kan hjælpe med at løse.

Taksonomien er også et meget teknisk og kompliceret regelsæt, hvorfor Dansk Erhverv jævnligt henviser til medlemsvirksomhedens egen revisor eller andre rådgivere for at afklare eventuelle konkrete spørgsmål om fortolkning og anvendelse af Taksonomien.

Hvad synes Dansk Erhverv
Dansk Erhverv støtter op om arbejdet med Taksonomien, da det er vigtigt, at vi har en fælles forståelse af hvilke økonomiske aktiviteter, der kan betragtes som bæredygtige. Et fælles sprog for bæredygtige økonomiske aktiviteter er et stort skridt i retningen af at skabe et stærkt afsæt for en efterspørgselsdrevet bæredygtig omstilling i virksomhedernes værdikæder og i vores samfund. Det er samtidig godt for de private og offentlige investorer, som ønsker at investere reelt bæredygtigt og ansvarligt.

Det er Dansk Erhvervs opfattelse, at hvis Taksonomien skal fungere og sende korrekte prissignaler til markedet, skal den opfattes som et troværdigt værktøj for investorer. Det kræver, at den er baseret på objektive kriterier og saglig klimavidenskab. Politiske hensyn må ikke trumfe videnskabelige kendsgerninger. Taksonomiens styrke og formål er at skabe en fælles videnskabeligt baseret ramme for investorer, ikke at beslutte hvilke sektorer der skal investeres i, eller beskytte de sektorer der er politisk følsomme.

Hvor kan jeg læse mere?

Taksonomiens dokumenter

Klassificeringsforordningen (også kaldet ”taksonomiforordningen”)
- EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088
Den delegerede forordning om oplysningsforpligtelser (også kaldet ”artikel 8-forordningen”)
- KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2021/2178 af 6. juli 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852, som præciserer indholdet og fremlæggelsen af de oplysninger, der skal offentliggøres af virksomheder, som er omfattet af artikel 19a eller 29a i direktiv 2013/34/EU, vedrørende miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, og som præciserer metodologien til sikring af overholdelse af denne oplysningsforpligtelse.
Den delegerede forordning om klima (også kaldet ”klimaforordningen”)
- KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2021/2139 af 4. juni 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 for så vidt angår fastsættelse af de tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet kvalificeres som bidragende væsentligt til modvirkning af klimaændringer eller tilpasning til klimaændringer, og til fastlæggelse af, hvorvidt den pågældende økonomiske aktivitet i væsentlig grad skader nogle af de andre miljømål.
Den delegerede forordning om gas
- KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2022/1214 af 9. marts 2022 om ændring af delegeret forordning (EU) 2021/2139 for så vidt angår økonomiske aktiviteter i visse energisektorer og delegeret forordning (EU) 2021/2178 for så vidt angår offentliggørelse af specifikke oplysninger vedrørende disse økonomiske aktiviteter.

EU-Kommissionens fortolkning- og vejledningsdokumenter

Erhvervsstyrelsens vejledningsdokumenter

Redegørelse i årsrapporten om økonomiske aktiviteter efter taksonomiforordningen (opdateret 21. december 2022)
Rapportering efter taksonomiforordningens artikel 8 (Guide) (Version 1.0. Opdateret 22. november 2022)
Børsnoterede virksomheders regnskabsaflæggelse - Orientering om fremtidig aflæggelse af års- og delårsrapporter for børsnoterede virksomheder og rådgivere (Opdateret 12. maj 2022)

Handel

Tina Buur Johnsen

Chefkonsulent

4187 0849 3374 6229 tbj@danskerhverv.dk

Medarbejderprofil

{{title}}

{{name}}

{{title}}

{{subCard.title}}

{{title}}

{{newsletter.name}}

{{title}}

{{Headline}}

{{fetchFailed}}

{{title}}

Generer URL til avanceret søgefiltrering her

Resultat:

Anchor

Søgetekst

Fra & Til

Filtrer

{{filterGrp.label}}

{{title}}

{{filter.label}}

{{data.labels.headline}}

{{data.labels.headline}}

Generer URL til søgefiltrering her

Resultat:

Anchor

Filter

Segmenter

{{CategoryTitle(segmentGroup[0])}}

{{SelectedSpeaker.name}}

{{SelectedPerson.name}}

{{labels.error}}

{{labels.noResults}}

{{labels.error}}

{{labels.noResults}}

{{subCard.title}}

{{title}}

{{data.labels.title}}

{{data.affiliation.title}}

{{ProfileSection.title}}

{{CompanyUnionTitle}}

{{memberType.receiptTitle}}

{{headline}}

{{textLabels.title}}

{{textLabels.errorLabel}}

{{textLabels.successTitle}}

{{item.headLine}}

{{data.headline}}

{{data.card.title}}

{{data.card.name}}

{{title}}

{{data.title}}

{{data.title}}

{{data.successHeadline}}

{{item.title}}

{{item.title}}

{{item.text}}

{{item.text}}

{{submitErrorLabel}}

{{textLabels.successLabel}}

{{textLabels.newsletterCheckboxesErrorLabel}}

{{textLabels.title}}

{{textLabels.errorLabel}}

{{textLabels.partialErrorLabel}}

{{textLabels.successLabel}}

{{data.title}}

{{title}}

{{item.title}}

{{speaker.name}}

{{item.title}}

{{speaker.name}}

{{data.title}}

{{data.headline}}

{{errorTitle}}

{{noResultsTitle}}

{{title}}

{{item.title}}

{{item.title}}

{{data.headline}}

{{data.headline}}

{{data.headline}}

{{data.labels.noEvents}}