Beskatning af energisektoren er modvind for fremtidige investeringer i grøn energi

Regeringen har nu præsenteret sin plan for beskatning af energisektorens, som følger af EU beslutninger fra september, og fra Dansk Erhverv lyder det, at fokus må og skal være på at give de bedste betingelser for investeringsklimaet i grøn energi. Desværre går den kommende særbeskatning stik imod de principper, og bekymringen er, at det vil blive sværere at slippe afhængigheden af russisk gas.

Torsdag aften præsenterede regeringen sin plan for beskatning af energisektoren som et led af EU-forordningen om selvsamme. Da den nye beskatning gør det mindre attraktivt at investere i grøn energi, er bekymringen dog i Dansk Erhverv, at man fremover vil se færre investeringer i grøn energi.

”Investeringer i vedvarende energi er jo netop det, vi skal have mere af. Derfor er det tosset at øge risikoen for sådanne projekter ved at komme med indgreb, som gør vilkårene dårligere. Det svarer jo til, at man vil bekæmpe fedme og svær overvægt ved at lave en særskat på fitnessabonnementer eller frugt og grønt,” siger Ulrich Bang, der er markedschef for klima, energi og miljø i Dansk Erhverv.

Modellen går imod de grønne investeringer
Ikke blot går særskatten på grønne energiprojekter imod regeringens egne principper om at fremme vedvarende energi, men det er også en stopklods for at slippe fri af afhængigheden af russisk gas.

”Vi anerkender, at regeringen har haft fokus på at sikre forsyningssikkerheden og på at begrænse skaderne på investeringsklimaet i grøn energi. Det skal vi være glade for. Vi kan jo se, at hele markedet for grønne investeringer i for eksempel Polen er gået totalt i stå med deres implementering af særskat på grønne energiprojekter. Selvom der er tale om en bunden opgave fra EU, så er det stadig en skidt løsning,” siger Ulrich Bang.

Meget beskedent provenu
Absurditeten bliver endnu større af, at det reelt kun er 700 mio. kr., der kommer tilbage til statskassen, når særbeskatningen skal implementeres.

Selvom elprisen er faldet en del, hvilket selvsagt skærer noget af provenuet, er det dog ikke hele forklaringen, mener Dansk Erhverv.

”Det her er et klasseeksempel på, hvordan det går, når man laver lovgivning uden konsekvensvurderinger og analyser af, hvad der virker. Det advarede vi imod i efteråret, men EU-Kommissionen var desværre mere optaget af at komme med et udspil, der lød af godt, fremfor et grundigt forarbejde og et forslag som også ville virke godt i den virkelige verden,” lyder det fra Ulrich Bang, markedschef for klima, energi og miljø i Dansk Erhverv.