Velfærdsrådet tager hul på den svære samtale om fremtidens velfærdssamfund

Vi er nødt til at tænke i nye modeller for fremtidens velfærd, hvis vi fortsat skal have et velfungerende velfærdssamfund om 20 og 30 år. Tallene går den forkerte vej med bl.a. flere ældre, kronikere og børn, der har brug for pleje og omsorg – og færre til at levere den. 

Dansk Erhverv nedsatte derfor i januar 2022 Velfærdsrådet, der bliver ledet af et formandskab bestående af Jens Kramer Mikkelsen og Benedikte Kiær. Rådet består af ca. 35 deltagere og vi er samlet på tværs af det offentlige, private, selvejende og civilsamfundet.

Velfærdsrådet er ved at formulere nogle pejlemærker og hjælper med at tage hul på den svære samtale om, hvordan vi indretter velfærdssamfundet, så det er klar til fremtidens stigende behov og færre ansatte, der kan løfte arbejdet.

Dansk Erhvervs motivation for at sætte fokus på denne dagsorden er, at vores arbejdsmarked står på skuldrene af et velfungerende velfærdssamfund. Den høje danske erhvervsfrekvens, hvor langt de fleste voksne i den arbejdsduelige alder er på arbejdsmarkedet, skyldes i høj grad at vi trygt kan aflevere vores børn i velfungerende daginstitutioner, at vores ældre kan få hjælp og omsorg fra hjemmehjælpen og på plejehjemmet, og at vi har gode skole- og sundhedstilbud.

Samtidig er det klart, at udfordringerne i vores nuværende samfundsmodel står i kø – ikke som fjerne konturer langt ude i horisonten, men som konkrete udfordringer her og nu.

Velfærdsrådet havde sit kick off i begyndelsen af marts. I de indledende drøftelser prøvede vi at nærme os konturerne af en fælles vision for fremtidens velfærdssamfund. Vi fokuserede på sundhed og forebyggelse, hvordan vi sikrer den rette hjælp i rette tid til udsatte grupper samt giver mere plads til velfærdssamfundets ansatte, så de i højere grad kan praktisere deres faglighed og flere dermed finde det attraktivt at blive i faget indtil pensionsalderen.

Det er store og svære dagsordener, hvor der er mange meninger og vi er ikke alle enige, men der er en enighed om, at status quo ikke er en mulighed, og at vi alle må strække os for at komme nærmere en bæredygtig løsning.

Først og sidst handler det om tillid. Tillid til hinanden, men også tillid til, at vi sammen må finde alternative måder at drive velfærdssamfundet på, hvor alle må løfte i flok uanset deres sektorudgangspunkt.

Til gengæld skal samfundet blive bedre til at forebygge både sociale og sundhedsmæssige problemer, så den sociale arv brydes og færre får brug for hjælp. Og stille med en skov af hjælpende hænder, når uheldet alligevel er ude og det skal håndteres. Udsatte – uanset alder – skal mødes af flere stærke, engagerende fællesskaber, der griber dem, når de vakler. Og fokus for flere skal være at blive en del af de mange fællesskaber, der er i vores land – også arbejdsfællesskabet.

Digitale løsninger og en bedre brug af data skal understøtte en klogere forebyggelse og sikre, at vi bruger ressourcerne på det rigtige. Og bedre ledelse og mere tillid og frihed til faglige vurderinger og beslutninger skal være med til at gøre velfærdsfagene attraktive igen, så vi kan fastholde og tiltrække de mange mennesker, som der også i fremtiden vil være brug for at løfte de mange opgaver, der står i kø.

Desuden må og skal vi nedbringe sygefraværet i flere af de store velfærdsfag – både fordi det er opslidende for den enkelte sygemeldte, hårdt for de tilbageværende kollegaer og det mindsker kvaliteten for den borger, der oplever flere forskellige medarbejdere hele tiden.

Der er med andre ord nok at tage fat på, og det vil Velfærdsrådet gøre over det næste års tid. I den forbindelse skal vi hver især turde at være modige og se bort fra særinteresse og fastholdelse af gamle privilegier. I stedet skal vi se nøgternt på, hvad der vil gavne det danske samfund mest at ændre på, uanset at det kommer til at ændre på de nuværende balancer mellem og inden for de nuværende sektorer.

Civilsamfundet, det offentlige og private samt de selvejende institutioner har altid været gode til at spotte løsninger på åbenlyse behov, og vi skal tilbage til at genfinde den gamle dynamik for at fremtidssikre velfærdssamfundet.  Der er derfor behov for at definere en ny vej. En vej, der gør op med ”dem og os”, ”offentlig eller privat” og ”velfærd eller skattelettelser”. I stedet skal vi alle sammen erkende, at vi er hinandens forudsætninger og ikke modsætninger for at lykkes.

Velfærdsrådet arbejder frem til marts 2023, hvorefter rådet vil fremlægge sine anbefalinger.