Kommentar: Statsgælden har ikke tidligere været så lav

Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at statsgælden var 299 mia. kr. ved udgangen af april. Det er 27 mia. kr. lavere end for et år siden, hvor statsgælden var på 326 mia. kr. Målt som andel af BNP er statsgælden i april 10,8 pct. I statistikkens levetid, der går tilbage til 1995, har statsgælden som andel af BNP aldrig tidligere været så lav.

Det er mildt sagt imponerende, at statsgælden er bragt ned på det laveste niveau i Statistikkens levetid. Det understreger, at de offentlige finanser er sunde. Det er store overskud på de offentlige finanser, der bringer statsgælden ned på et historisk lavt niveau.

Overskuddet er stort, fordi dansk økonomi er i højkonjunktur med rekordhøj beskæftigelse og lav ledighed. Den rekordhøje beskæftigelse får indtægterne fra personindkomstskatter til at stige, mens den lave ledighed giver færre udgifter til dagpenge. Samtidig har forbruget været højt, hvilket har sikret mange momsindtægter. Dertil har skatteindtægterne fra aktieindkomstskatten været høj, fordi de danske selskaber har udbetalt høje udbytter. Før starten på 2022 havde vi ventet et overskud på de offentlige finanser, men det er meget overraskende, at overskuddet blev så stort.

Med den meget lave statsgæld er dansk økonomi godt rustet til at imødegå økonomisk modvind. De internationale investorer ser positivt på de sunde danske offentlige finanser, hvilket sikrer et relativt lavt renteniveau i Danmark.

Skal ikke bruges på finanspolitiske lempelser
De sunde offentlige finanser skal ikke her og nu bruges på finanspolitiske lempelser, fordi kapacitetspresset er stort, og der er få ledige hænder. Hvis finanspolitikken lempes, vil kapacitetspresset øges yderligere, hvilket vil lægge et opadgående pres på inflationen, der trods fald stadig er for høj. Det er ikke rettet tidspunkt at lempe på finanspolitikken, fordi det vil øge kapacitetspresset i dansk økonomi.

Stort råderum kræver fortsat flere hænder
Finansministeriet opjusterede i går råderummet for 2030. Selv om der er sunde offentlige finanser de kommende år, er alle udfordringer ikke væk.

Der er penge til håndtere, at vi de kommende år bliver markant flere ældre, der har et stort træk på sundhed og pleje, men den store udfordring bliver, at få hænder nok. De seneste år har det især været tilbagetrækningsreformer samt udenlandsk arbejdskraft, der har sikret det stærke beskæftigelsesopsving. Når vi ser fremad, er der ikke i samme omfang de tilsvarende muligheder. Der er demografisk modvind med færre personer i den arbejdsdygtige alder i flere af de europæiske lande, som vi rekrutterer arbejdskraft fra. Når der bliver færre personer i den arbejdsdygtige alder i de lande, vi rekrutterer fra, bliver det sværere for de danske arbejdsgivere at rekruttere arbejdskraft fra de lande. Samtidig er der først igen i 2030 udgift til at folkepensionsalderen øges igen.

Statsgæld i april som procent af BNP: