Virksomheder uden overenskomst skal tage udgangspunkt i en relevant sammenlignelig overenskomst, når der ansættes fleksjobbere

Arbejdsretten har fastslået, at en arbejdsgiver, der ikke havde tiltrådt en overenskomst, skulle have taget udgangspunkt i en relevant sammenlignelig overenskomst ved ansættelse af fleksjobbere, og at en eventuel fravigelse af den relevante overenskomst skal fremgå klart af kontrakten. Fleksjobberne i den konkrete sag havde krav på efterbetaling af den løn og pension, der fulgte af den relevante overenskomst.

 

Ansættelse af fleksjobbere
Når en arbejdsgiver ansætter en medarbejder i et fleksjob, følger det af § 122, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at på områder, der ikke er dækket af overenskomst, fastsættes løn og øvrige ansættelsesvilkår efter aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren. På områder, hvor der findes en relevant sammenlignelig overenskomst, skal parterne tage udgangspunkt i overenskomsten på det sammenlignelige område. Hvis parterne vil aftale fravigelser til overenskomsten, skal dette fremgå klart af ansættelseskontrakten.

I den konkrete sag skulle Arbejdsretten tage stilling til, om to fleksjobbere havde krav på den løn og pension, som følger af Industriens Overenskomst, og om de havde krav på godtgørelse efter ansættelsesbevisloven.  

Fleksjobberne var ansat som montagemedarbejdere hos arbejdsgiveren. Af ansættelseskontrakterne fremgik det blandt andet, at ”ansættelsesforholdet er ikke omfattet af en overenskomst”. Herudover fremgik det yderligere af den ene ansættelseskontrakt, at ”aftalen reguleres af den gældende overenskomst”.

Arbejdsgiveren havde ikke tiltrådt nogen overenskomst. Spørgsmålet var derfor, om der fandtes en relevant sammenlignelig overenskomst, og hvad der i givet fald var konsekvensen af dette.

Arbejdsrettens dom
Arbejdsretten lagde til grund, at der var tale om arbejde, som var dækket af Industriens Overenskomst. Denne overenskomst var derfor en relevant sammenlignelig overenskomst, og arbejdsgiveren skulle derfor tage udgangspunkt i denne overenskomst ved ansættelsen af de to fleksjobbere.

Arbejdsretten udtalte, at hvis der skulle ske fravigelser af den relevante sammenlignelige overenskomst, skulle fleksjobberen gøres bekendt med, hvilken overenskomst, der var den sammenlignelige, således, at fleksjobberen kunne tage stilling til, om vedkommende var indforstået med at fravige overenskomsten. Herefter kunne arbejdsgiveren og fleksjobberen konkret aftale fravigelser af overenskomsten.

Fleksjobberne var ikke bekendt med, at aftalen om løn skulle tage udgangspunkt i Industriens Overenskomst, og der var ikke specifikt aftalt fravigelser af overenskomsten i ansættelseskontrakterne. Konsekvensen heraf var, at fleksjobberne skulle have haft mindst den løn og pension, der fulgte af Industriens Overenskomst.

Dog fastslog Arbejdsretten, at det ikke var i strid med ansættelsesbevisloven, at Industriens Overenskomst ikke fremgik af ansættelseskontrakterne, da overenskomsten ikke var tiltrådt og dermed ikke regulerede ansættelsesforholdet. Det var heller ikke i strid med ansættelsesbevisloven, at den løn fleksjobberne fik udbetalt, var lavere angivet, end hvad der fulgte af overenskomsten, da den faktisk udbetalte løn fremgik af kontrakterne.

Dansk Erhverv bemærker
Dommen viser, at en virksomhed uden overenskomst ved ansættelsen af fleksjobbere som hovedregel skal tage udgangspunkt i en relevant sammenlignelig overenskomst. Dommen viser dog samtidig, at det er muligt at fravige overenskomstens bestemmelser, hvis dette klart og tydeligt er beskrevet i ansættelseskontrakten.

Dansk Erhverv anbefaler medlemmer at kontakte os for rådgivning om eventuel relevant overenskomst ved ansættelse af fleksjobbere.

Nyheden er baseret på Arbejdsrettens dom af 20. april 2023 i sag nr. 2022-240