Gemt

EU-Kommissionens “Net Zero Industry Act”

28. marts 2023

EU-Kommissionens forslag til en “Net Zero Industry Act” indeholder en række tiltag, som søger at adressere det overordnede mål i Parisaftalen og Fit for 55. For at opnå en CO2-neutral industri foreslås det at øge andelen af vedvarende energikilder i industrien, forbedre energieffektiviteten og øge lagringen af energi.

Styrke hjemmemarked
EU ønsker også at styrke kontinentets position inden for klimateknologier, hvor 40 pct. skal produceres inden for Unionen i 2030.

Det skal ske ved at:

  • Forenkle lovgivningsrammerne for klimateknologier
  • Opskalere produktionen af klimateknologier
  • Fremme en konkurrencedygtig europæisk klimaindustri

Satser på kommercialiseringsbar teknologi
Lovforslaget støtter særligt klimateknologier, der allerede er kommercielt tilgængelige eller snart vil komme på markedet, og som har et betydeligt potentiale for hurtig vækst og herigennem bidrager til EU's klimamål. Det gælder indenfor følgende områder:

  • Solenergi og solvarme
  • Land- og havvind
  • Batterier og lagring
  • Varmepumper og geotermisk energi
  • Elektrolyseteknologi og brændselsceller
  • Bæredygtigt biogas/biometan
  • Opsamling og lagring af kulstof (CCS)
  • Teknologier indenfor elnettet (smart grid)

Øvrige klimateknologier understøttes også af lovforslaget - herunder alternative brændstofteknologier og avancerede teknologier inden for atomenergi. 

Indsatsområder
EU-Kommissionen har identificeret følgende indsatsområder:

  • Strategiske projekter inden for klimateknologi
  • Formindsket bureaukrati og hurtigere tilladelser
  • Kapacitetsmål for CCS
  • Tiltrækning af investeringer
  • Lettere adgang til markederne
  • Innovation
  • Opkvalificering af arbejdskraften

Næste skridt
Lovforslaget skal nu drøftes og godkendes af Europa Parlamentet og Rådet. Det er uklart, hvornår den kommende lovgivning vedtages og træder i kraft.

Læs mere om lovforslaget.