Thansen investerer massivt i robotter: Snart kan kunder hente varer døgnet rundt
Med automatiske lagersystemer og robotløsninger vil thansen fremover spare plads, tid og lønkroner. Samtidig skal de smarte lagersystemer give kunder mulighed for at hente deres varer i thansen-butikker døgnet rundt.
Et robotlager er som en god flaske rødvin.
Det slog thansens grundlægger og ejer, Bent Jensen, fast til E-handelskonferencen, hvor han og Nikolaj Bjørn Eriksen, adm. direktør i Element Logic Denmark, gik på scenen for at fortælle om mulighederne i automatiske lagersystemer.
”Når man først bygger en bygning og sætter reoler op, skal det være der i rigtig mange år. Lad være med at fokusere så meget på, om du får det betalt tilbage med det samme. Det skal holde i mange år. Det er ligesom med en god flaske rødvin; investér i den og brug tid på at nyde den noget mere,” sagde han.
Dermed kan noget tyde på, at Bent Jensen kan lide god rødvin. For han og thansen kommer til at investere massivt i automatiserede robotlagere, der skal spare plads, tid og lønkroner.
Det sidste, påpegede Bent Jensen, bliver der ofte ikke talt højt om, men ikke desto mindre forventer han, at et nyt robotlager ved thansen-butikken i Rødovre vil reducere antallet af plukkere på lageret fra 30 til 10.
Derudover kan automatiserede systemer, hvor alt er mærket og sporbart, være med til at eliminere svind.
“Det er lig med indtjening. Men endnu mere vigtigt undgår du, at pakken ikke er der, når kunden kommer,” siger Bent Jensen.
Inspireret af ’click & collect’
Én ting er de praktiske og kontante besparelser, thansen kan vinde ved et robotlager. Noget andet er, hvordan robotlageret kan give kunder en hurtigere og mere bekvem handleoplevelse.
I thansen vil kunder fremover kunne bestille deres varer hjemmefra for derefter at hente dem direkte ved en kundebetjent pickup-port i butikken. Uden at skulle vente i kø eller på kontakt til en medarbejder.
”Skal man have flere varer, end der kan være i en skuffe, kan man bare hente den første af tre, så kommer den næste og den næste,” forklarer Bent Jensen.
Systemet er inspireret af deres veletablerede ’click & collect’-system og betyder, at kunder altid kan hente varer.
”Uden for åbningstiden kommer du bare som i en pakkeboks, hvor du får en kode. Du sparer tid i forhold til, at der ikke skal stå en ekspedient og hente,” siger Bent Jensen.
Vil udrulle system i 50 butikker
At automatisering er vejen frem, er Bent Jensen ikke i tvivl om. Siden thansen var en mindre postordrevirksomhed, har han budt fremtiden velkommen i forretningen.
”Vi havde internet, da det nærmest blev opfundet. Vi har haft det siden 1998 og kører på samme system i dag, så vi har automatisering helt inde under huden,” sagde han fra Turkis scene til E-handelskonferencen.
Derfor er ambitionen også at få udrulle de automatiske lagersystemer hurtigst muligt. Inden for den nærmeste fremtid får thansen 10 af slagsen i Danmark, og inden for de næste tre år forventer Bent Jensen, at have 50 anlæg.
Fik du læst?

Sådan har BabySam (næsten) opnået omnichannel-nirvana: ”Omnichannel er et fedt ord, men det dækker jo i virkeligheden bare over godt købmandskab”
Det er hårdt arbejde, og man skal turde at tage de nødvendige tænkepauser, hvis man skal lykkes med at skabe en god omnichannel-oplevelse. Men når man lykkes, skaber det mærkbare resultater. Det forklarede Kenneth Nørgaard, adm. direktør i BabySam, da han gik på scenen til E-handelskonferencen 2023.

Carlsberg erkender: Måske var vi lidt naive, da vi tænkte, at det var let at drive e-handel
Carlsberg er ikke bare Carlsberg, men en enorm global forretning med 140 brands og 600-700 sub-brands og tilstedeværelse på omtrent 150 markeder. Derfor er det heller ikke ligetil at implementere en e-handelsløsning, der passer til det hele, for de personlige relationer betyder alt.

Boozt-topchef forudser store omvæltninger: E-handlen overhaler den fysiske handel om syv år
Onlinehandlen vil vokse markant de kommende år og overhale den fysiske detailhandel i 2030, men mange netbutikker vil alligevel ikke overleve. Det var budskabet, da Hermann Haraldsson fra Boozt indtog scenen til Dansk Erhvervs E-handelskonference.

Thansen investerer massivt i robotter: Snart kan kunder hente varer døgnet rundt
Med automatiske lagersystemer og robotløsninger vil thansen fremover spare plads, tid og lønkroner. Samtidig skal de smarte lagersystemer give kunder mulighed for at hente deres varer i thansen-butikker døgnet rundt.

Mød manden bag thansen: Min mor sagde, at jeg ikke kunne leve af at sælge knallertreservedele
Da hans mor sagde, at han ikke kunne leve af at sælge knallertreservedele, fik Bent Jensen læreplads i en bank. Men reservedelene – og en velmonteret forretningssans – blev grundstenene til forretningseventyret T. Hansen Gruppen A/S, der i dag er en milliardforretning.