EU sakker bagud på AI-investeringer: Her er eksperternes bud på, hvad vi kan gøre

Investeringer i kunstig intelligens (AI) stiger hastigt i hele verden, men EU kan langtfra følge med USA, når det kommer til private investeringer. Torsdag var digitaliseringsministeren, internationale eksperter og erhvervsledere samlet på Børsen for at svare på, hvordan EU kan konkurrere og få succes i AI-æraen.

Hvordan kan Europa konkurrere på kunstig intelligens – og få succes?

Det var det centrale spørgsmål til The CopenhAIgen Forum, der torsdag blev afholdt for første gang af Dansk Erhverv på Børsen.

Svarene – der er ikke bare flere, men mange – på spørgsmålet blev leveret af de skarpeste internationale eksperter og erhvervsfolk, der på hver deres måde arbejder med den revolutionerende kunstige intelligens.

Når det kommer til private investeringer, halter EU gevaldigt efter USA. Det er et stort problem for Danmark og EU, som også bør være førende på ansvarlig AI, påpeger Casper Klynge, vicedirektør i Dansk Erhverv.

”Flere og flere er heldigvis ved at få øjnene op for, at kunstig intelligens skal håndteres både klogt og ansvarligt. Vi skal konkurrere på, at kunstig intelligens i vores hænder betyder, at den er sikker, grøn og bidrager til sundhed, velfærd, inklusion og så videre. Men det kræver naturligvis både regulering, som skaber konkurrence og valgmuligheder, og samtidig flere investeringer og mere kapital,” siger han.

Til konferencen var der bred enighed om, at kunstig intelligens skal tages alvorligt. Kunstig Intelligens er, som en række danske og internationale virksomhedsledere beskrev, for længst implementeret i hverdagen mange steder for blandt andet at effektivisere, præcisere og stille de rette diagnoser i sundhedssystemet.

Alle var også enige om, at intet ved kunstig intelligens er enkelt. Både ud fra en etisk, juridisk og forretningsmæssig tilgang er der et utal af – nogle gange modsatrettede – hensyn, der er afgørende for, hvordan kunstig intelligens bruges.

Det store spørgsmål er bare hvordan Europa fremmer, bruger og regulerer kunstig intelligens i en global verden, hvor også Kina og USA stormer frem på AI-området.

Marie Bjerre (V), digitaliseringsminister

Europa skal lede vejen til ansvarlig brug af AI. Det sagde Europa-Kommissær Ursula von der Leyen til sin State of the European Union-tale tidligere i september, og den holdning deler Danmarks digitaliseringsminister, Marie Bjerre (V).

”Det er vigtigt, at både myndigheder og virksomheder sikrer, at AI bliver brugt på en sikker måde. Vi er nødt til at finde den rette balance, hvor virksomheder kan bruge AI til at vokse samtidig med, at det er sikkert,” siger hun.

Anu Bradford, forfatter og professor på Columbia Law School

Udviklingen af AI skal ses inden for rammerne af tre forskellige geografiske traditioner, eller rettere tre digitale imperier, forklarer professor Anu Bradford.

1. Den amerikanske, markedsdrevne model
2. Den kinesiske statsorienterede model
3. Den europæiske rettighedsbaserede model

Hver især har de et forskelligt syn på, hvordan AI skal bruges og reguleres – og hvem det skal gavne eller beskytte. Samtidig er ingen af modellerne helt sin egen, fordi de påvirker hinanden gennem blandt andet globale tech-virksomheder (USA), infrastrukturinvesteringer (Kina) og regulering (EU).

Så hvilken AI-model vinder kampen? Ingen ved det, forklarer Anu Bradford og tilføjer, at mange i verden kigger mod EU’s måde at se på regulering – blandt andet gennem EU’s AI Forordning.

”AI er det vigtigste, vi skal beslutte, hvordan vi skal håndtere og regulere. Selvom der er global konsensus om det, er der ikke konsensus om, hvordan regulering skal se ud,” siger Anu Bradford.

”Jeg er ikke så bekymret for regulering. Jeg er mere bekymret over, hvordan vi kan implementere det. Udfordringen er, at selvom EU gør det gør det godt i den demokratiske verden, gør den det ikke i den autoritære verden.”

David van Weel, NATO’s assisterende generalsekretær for nye sikkerhedsudfordringer

Fremtiden for AI afhænger af alle aktører, understreger David van Weel med henvisning til, at vores sikkerhed er et fælles ansvar.

”Vi er nødt til at bevæge os fremad, men på den anden side skal vi også sikre os, at vores indsatser passer med vores værdier,” siger han.

Samtidig lagde han vægt på, at det ikke nytter at sidde på hænderne og vente på, at beslutningerne bliver taget. Derfor har NATO blandt andet etableret to nye finansieringsinitiativer (DIANA og NIF), der skal kanalisere kapital ud i innovationsmiljøer. Herudover har NATO nedsat et råd for, hvordan AI kan bruges på en forsvarlig måde.

”Det er ikke et spørgsmål, om vi skal bruge teknologien. Det er et spørgsmål, om hvordan. På samme måde, som det ikke er et spørgsmål, om vi skal bruge elektricitet, men at vi skal bruge elektricitet til at nå de rette mål.”

Jakob Bech Benediktson, adm. direktør, Lasso X 

"Det er fint, at vi som branche holder os inden for nogle etiske rammer, men det holder jo ikke, for på dark web går det allerede amok. Jeg tror, vi må erkende, at borgere, mennesker, data bliver misbrugt. Jeg tror virkelig, der kommer til at ske ting der,” siger han.

Thomas Jensen, adm. direktør, Milestone

"Vi som techvirksomheder er nødt til at tage det her mere alvorligt. Vi behandler den her data, så selvfølgelig skal vi træne ting internt, men vi skal helst ikke i en proces finde ud af, at der er et personnummer. Vi er nødt til som branche at have en højere standard for at behandle den her data."

"Juristerriet er ekstremt tungt, på niveau med GDPR. Det er tungt, og det beskytter os, men der er ikke nødvendigvis nogen i salen, der forstår det indgående. Processen er ikke noget, vi som borgere nødvendigvis får glæde af," siger han.

Stine Mølgaard Sørensen, medstifter, Radiobotics

”Hvis du er udsat for en beslutning, der er taget af AI-teknologi, har du ret til indsigt i, hvad den beslutning er taget på baggrund af, databehandler. Vi var 10 måneder om at lave en aftale med et hospital for seks år siden. Og vi kan ikke lave vækst, hvis det skal tage så lang tid. Man skal være kritisk, men også tænke på, hvad det giver af muligheder,” siger hun.

Jesper Riis, CIO, DSV

For Jesper Riis, CIO i DSV er det magtpålæggende, at også virksomheder lægger sig i selen for at undgå ubevidst bias i udviklingen af kunstig intelligens. Derfor har DSV blandt andet delt processerne i udviklingen op, så det ikke er de samme, der udvikler og tester kunstig intelligens.

"Der er nogle, der udvikler, og der er nogle, der overvåger og tester. Det er sådan en løbende overvågning, hvor man sikrer, at udviklere ikke bare har frit spil," siger han.

Christian Binggeli, VP, KMD

Meget af det, vi diskuterer nu, skulle vi have diskuteret for 40 år siden, mener Christian Binggeli, VP i KMD.

”Hvad hvis konsekvensen af vores model er, at 10 procent af noget, vi siger, der er grønt, er rødt. Hvad betyder det for din virksomhed? Der oplever jeg, at vi har en langt federe dialog om AI, end vi havde, da vi arbejdede med data for 10 år siden. Der er mere gennemsigtighed."

"Den største blackbox i AI er ikke AI selv, men den data, AI bygger på. Kan du med hånden på hjertet sige, at du altid ved, hvad jeres AI data gør - og det kan jeg ikke, men det er heller ikke det vigtigste," siger han.

Brian Mikkelsen, adm. direktør, Dansk Erhverv

"For os er AI ikke bare et buzzword. Jeg kan ikke besøge en eneste virksomhed, uden at man snakker om AI, AI, AI. Det er en gamechanger, ikke bare i Danmark, men i hele verden. Vi skal fremme teknologi i stedet for at stå på sidelinjen,” siger han.