Danmark og EU er bagerst i feltet på private AI-investeringer

De sidste ti år har verden set store stigninger i investeringer i kunstig intelligens. USA trækker fra, mens Danmark og EU næsten står stille, når man sammenligner de private investeringer. Det kalder på handling, lyder det fra Dansk Erhverv.

Kunstig intelligens buldrer frem. Håndteret rigtigt, er potentialerne enorme. Men hvis man forsømmer at investere, udvikle og implementere, kan konsekvenserne bliver enorme.

”Når vi ser, at USA sidste år investerede mere end fire gange så mange private midler i kunstig intelligens, som EU gjorde, så får det helt ærligt de små hår i nakken til at rejse sig hos mig. AI-toget buldrer af sted i USA, mens vi i Europa nærmest er efterladt på perronen og bare og glor på. Der er mange fine visioner og også offentlige investeringsprogrammer, som kan komme i spil på AI-området, men hvis vi ikke kommer op i gear med private investeringer, så kan Europa på alle måde ende som ”Old Europe”, som kunne engang, men som ikke kan mere. Brugen af kunstig intelligens kan for eksempel blive en hovedfaktor i forhold til at automatisere funktioner på velfærds- og sundhedsområdet og dermed kunne håndtere den mangel på arbejdskraft, som den demografiske udfordring vil medføre. Vi kan også tage den grønne omstilling og klimakampen som et område, hvor udviklingen af kunstig intelligens er af største betydning,” siger Casper Klynge, vicedirektør i Dansk Erhverv.

I 2022 løb de private investeringer i kunstig intelligens op i 85 milliarder US-dollars på verdensplan. Af dem stod USA for 44 milliarder, mens EU-landene og Storbritannien stod for blot 10 milliarder dollars. 

Behov for handling
Casper Klynge peger på, at hvis Danmark og Europa skal gøre sig gældende i den globale konkurrence, så skal vi markedsføre os på ansvarlig AI. 

”Flere og flere er heldigvis ved at få øjnene op for, at kunstig intelligens skal håndteres både klogt og ansvarligt. Vi skal konkurrere på, at kunstig intelligens i vores hænder betyder, at den er sikker, grøn og bidrager til sundhed, velfærd, inklusion og så videre. Men det kræver naturligvis både regulering, som skaber konkurrence og valgmuligheder, og samtidig flere investeringer og mere kapital. Der er brug for en ambitiøs plan, der adresserer barriererne og styrker incimenterne til at investere i ansvarlig kunstig intelligens. Og så er det klart, at Danmark også i EU-regi skal arbejde hårdt for at skubbe tingene i den rigtige retning,” siger Casper Klynge.