Gemt

Bliv opdateret: Her er Fødevarestyrelsens kontrolkampagner i 2024

16. januar 2024

Kontrol med oprindelsesmærkning af kød, opbevaringstemperaturer af letfordærvelige fødevarer, link til kontrolrapporter, brug af fødevarekontaktmaterialer samt PFAS i pap- og papiremballage er nogle af de områder, som Fødevarestyrelsen vil have særlig fokus på i årets kontrolkampagner.

Her får du overblikket over Fødevarestyrelsens kontrolkampagner i 2024:

Hvornår: Kontrolkampagne/Formål: Målgruppe:
Dec. 2023 - juni

OPSON XIII
Særligt fokus på svindel – ingen information om emne.

Ingen information.
Januar - marts

Mærkning af kød med oprindelse

  • Kontrollere reglerne om oprindelsesmærkning af kød.
  • Kontrollere om forbrugerne bliver vildledt med hensyn til oprindelse, når de køber kød.
  • Vejledning om gældende regler.
Virksomheder, der markedsfører og evt. pakker og mærker visse typer kød.
Januar - april

Hvordan linker virksomheder til findsmiley.dk

  • Kontrollere om der linkes korrekt til Findsmiley.dk på egne hjemmesider, eller om der vises de seneste fire kontrolrapporter.
  • Vejledning om gældende regler.

I alt 800 hjemmesider inden for detail og engros.

LÆS MERE: ⇒ Fødevarestyrelsen i ny kontrolkampagne: Lever din virksomhed op til reglerne?

Marts - juni

Brug og mærkning af fødevarekontaktmaterialer (FKM)

  • Kontrollere brugen af fødevarekontaktmaterialer (FKM) i detailfødevarevirksomheder.
  • Vejledning om korrekt anvendelse af FKM i detailfødevarevirksomheder, herunder om genbrug af emballager.
  • Kontrol af dokumentationen og mærkningen af FKM hos FKM-engrosforhandlere.
Detailfødevarevirksomheder og FKM-engrosforhandlere.
Marts - juni

Sundhedsanprisninger af kosttilskud

  • Kontrol af brugen af sundheds- og/eller sygdomsanprisninger, i markedsføringen af kosttilskud.
  • Vejledning om brug af sundhedsanprisninger og om forbuddet mod sygdomsanprisning for at øge virksomhedernes kendskab til reglerne.
Fødevarestyrelsen, fx importører, detailvirksomheder, og producenter.
Marts - juli

Opbevaringstemperaturer af letfordærvelige fødevarer

  • Kontrol af regelefterlevelsen ved opbevaring af fødevarer, som er omfattet af bilag 3 i hygiejnebekendtgørelsen samt hygiejneforordningen for animalske fødevarer.
  • Kontrol af om risikoanalysen er dækkende for opbevaring af kølekrævende fødevarer.
  • Kontrol og vejledning om vedligeholdelse af egnet udstyr til overvågning af opbevaringstemperatur.
  • Vejledning om Fødevarestyrelsens IT-værktøj til sikker køleopbevaring.
 
April - december

Marked og festival

  • Kontrol af, om virksomhederne er under eller over bagatelgrænsen for registrering hos Fødevarestyrelsen.
  • Kontrol af relevante hygiejneregler, herunder bl.a. adgang til toiletter, håndvaskefaciliteter, personlig hygiejne, skadedyrssikring, opbevaringstemperatur mv.
  • Kontrol af om der sælges farlige fødevarer.
  • Vejledning om gældende regler.
Midlertidige fødevarevirksomheder samt mobile madboder på markedspladser og festivaler.
Juli - oktober

Fluorstoffer (PFAS) i pap- og papiremballager til fødevarer

  • Kontrol af om virksomhederne er bekendt med reglerne om PFAS i pap- og papiremballager.
  • Kontrol af nødvendige og skriftlige arbejdsgange samt dokumentation for, at emballager lever op til reglerne.
  • Supplerende kemiske analyser.
Ingen information.
August - november

Mærkning af færdigpakkede fødevarer

  • Kontrol af mærkningens skriftstørrelse, læsbarhed, synlighed og sprog.
  • Kontrol af de obligatoriske fødevareinformationer der fremgår af artikel 9 i mærkningsforordningen (ingrediensliste, nettoindhold, holdbarhed mv.).
Virksomheder der har ansvaret for mærkning af fødevarerne, dvs. producenter og importører.
August - november

Håndtering af animalske biprodukter i fødevarevirksomheder med produktion i engrosleddet

  • Kontrol af håndtering, opbevaring, bortskaffelse og sikring af sporbarhed på animalske biprodukter.
  • Kontrol af korrekt mærkning og kategorisering.
  • Kontrol af om personalet har den fornødne viden om de fastsatte procedurer.

 

Fødevarevirksomheder med produktion i engrosleddet.
August - december

Rengøring ifm. produktionsstart i detail

  • Kontrol af arbejdsgange for rengøring i forbindelse med opstart af produktion, herunder af lokaler og redskaber, udstyr og tilbehør, som kommer i berøring med fødevarer, og for anvendelse af rengørings- og desinfektionsmidler.
  • Kontrol af vedligeholdelse af redskaber, udstyr og tilbehør, som kommer i berøring med fødevarer.

 

Detailvirksomheder med produktion.

Kontakt

Fødevarer

Saoirse McKeever Andersen

Fagchef for fødevarer
Fødevarer

Krestine Greve

Chefkonsulent