Klimamærke, CO2-afgift og EU-valg vil præge 2024

Hvad kan vi forvente os af 2024 på den fødevarepolitiske scene? Dansk Erhverv giver dig overblikket over nogle af de vigtigste emner, som bliver aktuelle i det kommende fødevarepolitiske år.

Et nyt kalenderår er netop begyndt, og flere vigtige fødevarepolitiske emner er på dagsordenen - både nationalt og i EU. Dansk Erhverv giver her en kort gennemgang af nogle af de vigtigste, nemlig klimamærkning og klimadata for fødevarer, forhandlinger om en CO2-afgift på landbruget, ny aftale om fødevarekontrollen, valg til Europa-Parlamentet samt det belgiske formandskabs arbejdsprogram for 1. halvår 2024.

Nationalt klimamærke for fødevarer og tilhørende database
I 2024 forventes det, at der kommer nogle store ryk i udviklingen af det nationale klimamærke for fødevarer og den tilhørende database over fødevarer klimaaftryk. I 2024 skal der bl.a. vælges en leverandør/producent af databasen, og det konkrete udviklingsarbejde skal i gang. Derudover forventer det, at myndighederne får udformet det juridiske grundlag for klimamærket, så det kan lanceres i 2025.

CO2-afgift på landbruget
Regeringens ekspertgruppe forventes at offentliggøre deres rapport med anbefalinger til en CO2-afgift på landbruget i februar 2024. Herefter følger arbejdet i regeringens såkaldte ”grønne trepart”, som skal komme med anbefalinger og løsninger til en grøn omstilling af dansk landbrug, og herunder håndtere det vanskelige spørgsmål om, hvordan man kan indføre en CO2-afgift på landbruget. Planen er, at treparten skal afslutte arbejdet i juni 2024.

I Dansk Erhverv mener vi, at en CO2-afgift på landbruget giver det enkelte landbrug et incitament til at omstille sig til en mindre klimabelastende produktion, hvilket er nødvendig for at indfri Danmarks klimapolitiske mål om reduktion af drivhusgasudledningerne med 70% i 2030. Modsat fx en CO2-afgift på færdige fødevarer, de såkaldte forbrugsafgifter, som ikke vil give et incitament til omstilling af landbruget, og som dermed stort set ingen effekt vil have i forhold til at nå 70%-målet. En forbrugsafgift, vil samtidig være særdeles byrdefuld at administrere.

Aftale om fødevarekontrollen
Det seneste fødevarekontrolforlig udløb med udgangen af 2023, derfor forventes det, at regeringen opnår en ny aftale om rammerne for fødevarekontrollen i de kommende år. I den forbindelse er det Dansk Erhvervs klare ønske, at de to opfølgende kontrolbesøg afskaffes. Derudover så vi også gerne at fødevarekontrollen får et større fokus på, at selve udførslen af kontrolbesøgene bliver risikobaseret - forstået på den måde at de tilsynsførende skal uddannes i, og have det som deres primære fokus, altid at vurdere hvorvidt et konkret fund udgør en fødevaresikkerhedsmæssig risiko eller ej.

Valg til Europa-Parlamentet
I start juni 2024 skal der afholdes valg til Europa-Parlamentet i hele EU. Derfor vurderer Dansk Erhverv, at langt størstedelen af det lovforberedende arbejde og forhandlinger vil ligge stille i det meste af 2024. Det kan ikke forventes, at der igangsættes nye initiativer eller forslag, men det kan være, at nogle af de regler og revisioner, som allerede er undervejs, når at blive afsluttet. Det belgiske formandskab, har fastlagt deres prioriteter for første halvår 2024.

Det belgiske formandskabs arbejdsprogram første halvår 2024
Belgien har netop overtaget EU-formandskabet for første halvår 2024. Deres hovedprioritet på fødevareområdet vil være at sikre fødevareforsyningssikkerhed og autonomi samt at forbedre bæredygtigheden af fødevareproduktion og -forbrug. På planteområdet vil formandskabet søge at opnå generel indstilling i Rådet på forslaget om nye genomteknikker i forhold til planter samt på forslaget om bæredygtig anvendelse af pesticider. I forhold til dyresundhed og dyrevelfærd ventes formandskabet at prioritere Kommissionens forslag om hunde og katte samt transport af dyr.

Desuden det, at forslagene om revidering af direktiverne om honning, frugtsaft, marmelade og konserveret mælk, de såkaldte morgenmadsdirektiver, bliver afsluttet i første halvdel af 2024.