{{title}}
{{body}}
{{tagline}}
{{body}}
| {{tag}}
{{body}}
{{body}}
{{item.label}}
{{f.label}}
{{Body}}
{{receiptRedirectText}}
Fejlkode: {{resetErrorCode}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{data.labels.body}}
{{data.labels.body}}
Her kan der kun vælges en:
Her kan der vælges flere:
Bemærk: ved valg af flere bliver søgningen smallere!
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{scrollHint}}
{{textLabels.successBody}}
{{data.qrText}}
{{Description}}
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{errorBody}}
{{noResultsBody}}
Her kan du som firmaadministrator ændre de 5 primære kontaktpersoner i jeres firma.
{{headerSubText}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{headerSubText}}
{{additionalInformation.sustainability.subtitle}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionFocus}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionPotential}}
{{additionalInformation.investors.subtitle}}
{{additionalInformation.investors.businessModel.label}}
{{additionalInformation.companyStatus.label}}
{{additionalInformation.companyOtherArtifacts.label}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{eventCard.text}}
19. januar 2024
34-årige Nick Bojer har skiftet en tilværelse med mobning ud med kollegaer, der sætter pris på hans kringlede humor og perfektionistiske arbejdstilgang. Det hele begyndte for godt 10 år siden, da Nick Bojer blev den første deltager i projekt Klar til start, der hjælper unge mennesker med autisme ind på arbejdsmarkedet.
Arhh.
Har man arbejdet i butik, så kender man følelsen af at kigge rundt på frisktrimmede hylder, hvor varerne står snorlige. Ro og tilfredsstillelse.
Den fornemmelse får man, så snart man træder ind ad døren hos Coop 365 butikken i Espergærde.
Æren skal i høj grad tilskrives Nick Bojer, der med erfaren hånd sikrer, at den utætte bøtte med pestosalat bliver fjernet, og at toiletpapiret vender den rigtige vej og står helt ude ved kanten.
Og når Nick Bojer har været igennem hylderne, så behøver butikschef Lea Nielsen ikke kontrollere dem. For 34-årige Nick Bojer har ADHD og Aspergers, som blandt andet betyder, at han er perfektionist – hvis tingene skal stå rigtigt, så skal de stå rigtigt, som han med klar stemme forklarer.
At trimme hylderne er dog ikke det bedste ved jobbet, uddyber han:
”Det er helt klart kollegaerne. Dem er jeg rigtig glad for. Vi hygger os, de er med på min til tider kringlede humor og de er gode til at hjælpe, hvis der lige er noget, der driller.”
Klar til start
Nick Bojers vej til de gode kollegaer og arbejdet i Coop begyndte med projektet Klar til Start, som hører under Fonden Unges, som er en almennyttig erhvervsdrivende fond, som hjælper unge med autismespektrumforstyrrelse og andre særlige behov. Nick Bojer var den første unge, som Klar til Start hjalp ind på arbejdsmarkedet.
Noget at stå op til
Udover at have fået gode kollegaer, så har jobbet også givet Nick Bojer en mere meningsfyldt hverdag:
“Jeg har noget at stå op til om morgenen, og det er rart – også selvom jeg har virkelig svært ved at vågne. Jeg er også blevet mere social, og jeg er blandt andet flyttet fra botilbud til min egen lejlighed. Jeg har ikke haft den sjoveste opvækst, fordi jeg er blevet mobbet på grund af min diagnose, så det er virkelig rart at finde noget, som jeg er god til, og hvor jeg har gode kollegaer.”
Hvilke opgaver er du gladest for?
”Jeg kan godt lide, at der er orden, så det med at trimme hylderne og sikre, at alt står som det skal, og at varerne ikke er for gamle, det kan jeg godt lide. Jeg har også prøvet at sidde i kassen, men det kunne jeg slet ikke klare. Jeg braser sammen af stress. Jeg kan også godt blive lidt frustreret, hvis nogle kollegaer har lavet uorden i systemet, men så tager vi lige en snak om det.”
Hvorfor valgte du den her karriere?
”Da jeg var yngre troede jeg, at jeg skulle være anlægsgartner som min far, men det gik ikke. Så troede jeg, at jeg skulle arbejde på kontor og glo ind i en computer, men jeg hoppede fra uddannelse til uddannelse uden at være glad, så det var heller ikke mig. Jeg havde haft et fritidsjob hos den lokale købmand, da jeg var yngre, så da jeg med Klar til start fik muligheden for at begynde i Fakta, som det hed dengang, slog jeg til. Det er jeg glad for.”
Hvis du ikke var ansat her, hvad ville du så lave?
”Måske arbejde på et kontor, men det ville jeg nok ikke være glad for. Ellers vil jeg nok være meget derhjemme og spille computer.”
Du har lige haft 10 årsjubilæum. Hvad er næste mål?
”25 år, haha. Nej, det ved jeg ikke. Jeg er glad for at være her, så det vil jeg egentlig bare gerne fortsætte med.”
Om Klar til start
Klar til start matcher unge mennesker med autisme med private virksomheder og har siden starten for godt 10 år siden hjulpet mere end 200 unge mennesker (Nick Bojer var den første) ind på arbejdsmarkedet. Klar til start arbejder blandt andet sammen med Rema 1000, Coop, Babysam og Elgiganten.
Klar til Start hører under Fonden Unges, som er en almennyttig erhvervsdrivende fond, som hjælper unge med autismespektrumforstyrrelse og andre særlige behov.
Målet for fondens aktiviteter er, at de unge skal opnå personlige, sociale og faglige kompetencer, som gør dem i stand til at leve et selvstændigt og aktivt voksenliv i så høj grad som muligt.
Fonden driver UNGES Uddannelsescenter, som bl.a. tilbyder den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU), særligt tilrettelagt 10. skoleår og andre aktivitets- og dagtilbud. Fonden står desuden bag de særligt tilrettelagte ansættelsesforløb KLAR TIL START og GO’ START samt app’en Scan How.