Spring til indhold

Kommentar: Forbrugertilliden faldt i juli trods forbedring i privatøkonomien

23. juli 2024

Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at forbrugertillid er -5,4 i juli. Det er lidt dårligere end i juni, hvor forbrugertilliden var -4,4. Det er især forbrugernes forventninger og vurdering af Danmarks økonomiske situation, der trækker ned i juli.

Det er en streg i regningen, at forbrugertilliden falder. Det kommer ovenpå en periode, hvor optimismen blandt forbrugerne så småt er vendt tilbage.

Det er bemærkelsesværdigt, at forbrugertilliden falder. De danske forbrugere oplever ellers mange positive tendenser i øjeblikket med faldende inflation og høj lønvækst. Det kunne med rette give grobund for optimisme blandt forbrugerne, men det sker altså ikke.

Det er i det hele taget overraskende, at forbrugertilliden stadig er negativ, når privatøkonomien er i bedring. Det skal ses i lyset af at den høje inflation i 2022 og 2023 stadig kan mærkes i budgetterne hos mange familier.

Når vi ser fremad, så forventer vi forbrugertilliden øges i takt med at danskernes købekraft forbedres. En forbedret købekraft og øget forbrugertillid er godt nyt for dansk økonomi, fordi vi venter, at privatforbruget kommer til at blive en vigtig vækstmotor for dansk økonomi i 2024.

Kontakt

Sidste nyt fra Dansk Erhverv i din indbakke

Tilmeld dig nyheder om økonomi

Når du tilmelder dig nyheder fra Dansk Erhverv, giver du samtykke til at modtage faglige og politiske nyheder og analyser, samt efter omstændighederne tilbud om kurser, netværk, konferencer og andre events, der i nogle tilfælde leveres af eller i samarbejde med vores partnere. Du vil også kunne modtage information om rabat på produkter og services i vores medlemsfordelsprogram.

Indtast dit fornavn
Indtast dit efternavn
Indtast en gyldig email

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet. Læs mere om vores persondatapolitik her.