Gemt

Ny kontrolforordning for fisk: Nu udvides omfanget betragteligt

19. juni 2024

En ny kontrolforordning for fisk er vedtaget, og gælder fra 2026. For virksomheder, der handler med fisk, er det en god idé allerede nu at sætte sig ind i forordningen, da mange nye produkter vil blive omfattet, ligesom der kommer krav om digital sporbarhed i hele kæden fra fiskefartøj til butik.

I starten af 2024 trådte en nye kontrolforordning for fisk i kraft. Reglerne i forordningen vil finde anvendelse løbende over de kommende år. De fleste bestemmelser finder anvendelse fra starten af 2026, mens den fulde implementering vil tage op til 5 år. Dansk Erhverv anbefaler, at virksomheder der handler med fisk allerede, sætter sig ind i forordningen nu, da kravene bliver mere omfattende end tidligere.

Vigtigste ændringer for detail- og engroshandlen
Den nye kontrolforordning for fisk indeholder betydelige ændringer til de nugældende regler. En af de mest markante ændringer er, at der fra januar 2026 bliver krav om digital sporbarhed hele vejen fra fiskefartøj til butik. Dette krav skal ifølge EU-Kommissionen være med til at skabe mere gennemsigtighed og bekæmpe ulovligt fiskeri. Sporbarhedskravene er beskrevet i forordningens artikel 56-58.

Derudover er det vigtigt for Dansk Erhvervs medlemmer at være opmærksom på, at importerede og opdrættede fisk ligeledes er omfattet af den nye kontrolforordning for fisk – produkter som tidligere har været undtaget. Det betyder, at sporbarhedskravene i forordningens artikel 56-58, også skal overholdes for disse produkter fra januar 2026. Forarbejdede fisk og fiskeprodukter vil blive omfattet fra 2029.

Kontakt

Fødevarer

Saoirse McKeever Andersen

Fagchef for fødevarer