Åben høring om klimamål for offentlige indkøb: Vi skal sætte de rigtige rammevilkår

Dansk Erhverv og Radikale Venstres Samira Nawa afholdt høring på Christiansborg om klimamål for offentlige indkøb. Fokus var på, hvordan vi måler bæredygtighed, dilemmaer og politikernes ansvar for at sætte de rette rammevilkår for både virksomheder og det offentlige. 

”Jeg vil gerne sættes under administration”.  

Sådan sagde Thomas Schultz, der er administrerende direktør i Konsido ApS, ved den åbne høring på Christiansborg. Konsido er en virksomhed, der hjælper kommuner med at beregne deres klimaaftryk ved brug af kunstig intelligens og regnemetoder, der tager alle dele af forbrugets klimaaftryk med.

Udkommet er, at Konsido bliver i stand til at pege meget konkret på de steder, hvor kommunerne kan reducere deres CO2-udledning. 

Men problemerne og dilemmaerne er flere når det kommer til klimaet, og netop disse diskuterede Dansk Erhvervs branchedirektør Morten Jung til åben høring på Christiansborg med både Bente Halkier fra Klimarådet, Thomas Schultz fra Konsido ApS, Samira Nawa fra Radikale Venstre, Frederik Block Münster fra De Konservative og deltagerne. 

Og klimaudfordringerne er så massive, at Thomas Schultz med et glimt i øjet og samtidig alvorlig mine måtte konstatere, at der er behov for politiske rammer og konkrete mål for, hvordan vi kan nedbringe klimaaftrykket på offentlige indkøb. Thomas gik så vidt som til at sige, at vi skal ”sættes under politisk administration” for at være sikre på, at vi som samfund rykker os fremad.  

Dilemmaerne står i kø 
Et centralt tema under høringen var de mange dilemmaer, som forbrugere, virksomheder og det offentlige møder når det kommer til at gøre indkøb mere bæredygtige. Først og fremmest er bæredygtighed et spørgsmål om ressourcer, som også den afsluttende paneldebat pegede på. For det offentlige belønnes lige nu ikke for at prioritere bæredygtighed, men ressourceoptimering, og da bæredygtighed kan være ressourcekrævende presser dagsorden snarer  kommunernes økonomi.  

Samtidig er spørgsmålet, hvor meget politikerne skal detailregulere de offentlige indkøb. For meget regulering skaber unødigt bureaukrati, hvilket har den modsatte effekt – nemlig at færre opgaver bliver udbudt til private, fordi processen og kravene er for tunge. 

Derudover fyldte, hvordan vi kan og vil måle bæredygtighed, og hvem der har ansvaret for forbrugsbaserede CO2-udledninger. 

Opbakning til at sætte de rigtige rammevilkår for mere bæredygtige offentlige indkøb 
Høringen affødte en diskussion om, hvem der har ansvaret for forbrugsbaserede CO2-udledninger. For som både klimarådets Bente Halkier og Thomas Schultz fra Konsido ApS påpegede, så er der mange klimaforbedringspotentialer  i det offentliges forbrug. Det vanskelige er at blive enige om, hvem der har og tager ansvaret for at forløse potentialerne så der kan købes mere bæredygtigt ind.  

Det ansvar tilfalder blandt andet politikerne, der ifølge Samira Nawa har en rolle at spille i forhold til at sætte tydelige rammer. Dertil pointerede Frederik Block Münster, at de rigtige rammevilkår netop skal være rammer – ikke spændetrøjer, der hæmmer SMV’ernes adgang til det offentlige marked.  

I lyset af dagens diskussion stod det klar, at det både handler om rammer, der definerer hvordan vi måler bæredygtighed, klare fælles mål som det offentlige og virksomheder kan arbejde ud fra, og om at sætte politiske måltal for reduktion af CO2-udledning ved offentlige indkøb.