Spring til indhold

Julehandelsprognose 2025: Udsigt til flot fremgang

16. december 2025

De danske forbrugere går ind til julehandlen med et solidt privatøkonomisk fundament, som ventes at bidrage til en flot fremgang i julesalget.

Detailsalget i julemånederne (november og december) ventes at lande på rekordhøje 97 mia. kr. i 2025

De danske forbrugere går ind i julehandlen med et solidt privatøkonomisk fundament pga. stor jobsikkerhed, flot lønvækst samt stor opsparing. På den baggrund ventes detailsalget i julemånederne (november og december) at lande på rekordhøje 97 mia. kr. i 2025, hvilket svarer til en fremgang på 4 mia. kr. eller ca. 4 pct. i forhold til 2024

Den største udfordring for julehandlen bliver, at detailhandlen i år vil møde mere pessimistiske forbrugere. Men det er i høj grad udviklingen i Danmarks økonomi, der bekymrer forbrugerne, mens det i et mindre omfang er udviklingen i privatøkonomien, der trækker forbrugertilliden ned. Det vil forhåbentlig betyde, at forbrugerne i et mindre omfang tager pessimismen med i detailhandlen, når der skal købes ind til jul. Det er der begrundet håb for, fordi detailsalget er vokset pænt de senere år.

En del af den forventede stigning i julesalget skal tilskrives, at priserne er højere end sidste år. På baggrund af den nuværende udvikling i priserne detailhandlen, forventer vi, at priserne i julemåneder i år er ca. 2 pct. højere end sidste år. Det afspejler primært højere omkostninger til lønninger samt højere globale fødevarepriser.

Når der tages højde for prisudviklingen, ventes detailsalget i julemånederne at vokse med i størrelsesordenen 2 pct. Det er en pæn fremgang, der er nogenlunde på niveau med det historiske gennemsnit.

Download hele analysen herunder:

Julehandelsprognose 2025 - dec. 2025
pdf

Kurser og events

Webinar

Den globale økonomis tilstand v/Torsten Sløk og Tore Stramer

Hvad betyder det amerikanske midtvejsvalg for verdensøkonomien – og hvad skal danske virksomheder holde øje med i 2027? Mød Torsten Sløk, cheføkonom og partner i Apollo Global Management, til en aktuel status på den globale økonomi, de amerikanske vækstudsigter og nogle af de vigtigste risici og muligheder for virksomheder og investorer. Dansk Erhvervs cheføkonom Tore Stramer perspektiverer udviklingen fra et dansk ståsted og modererer den efterfølgende Q&A.
Online
  • Medlemmer
    0 kr.
  • Ikke-medlemmer
    990 kr.
  • No show gebyr
    0 kr.
Ekskl. moms

Kontakt

Analyse

Kristian Skriver

Fagchef for makroøkonomi