Spring til indhold

Folketinget skærper straf for butikstyveri og hæleri fra 1. februar 2025

29. januar 2025

Folketinget har vedtaget en lov, der skærper straffen for butikstyveri, hæleri og relateret kriminalitet, med fokus på at øge trygheden for både erhvervslivet og forbrugerne.

butikstyveri 900.jpg

Fra 1. februar skærpes straffen for butikstyveri, hæleri og lignende kriminalitet.

Det vedtog et bredt flertal i Folketinget i januar.

Loven er et skridt i retning af at skabe større tryghed for både erhvervslivet og forbrugerne i Danmark. Det er derfor glædeligt, at regeringen nu tager fat på den alvorlige dagsorden.

Med konkrete tiltag er håbet at bremse kriminaliteten, som ikke kun har økonomiske konsekvenser, men også underminerer den generelle tryghed i hverdagens Danmark og dagligvarebutikkerne.

Hvad betyder lovændringen?

  • Højere bøder for butikstyveri og hæleri: Fra nu af vil bøden for førstegangsovertrædelser af butikstyveri og hæleri altid være minimum 1.000 kroner. Bøden for butikstyveri vil desuden altid overstige værdien af det stjålne, og bødetaksterne hæves ved gentagelsesforbrydelser.

  • Strammere kontrol ved cykeltyveri: Politiet får mulighed for at udføre stikprøvekontroller af cykler uden konkret mistanke, hvilket vil hjælpe med at forhindre cykeltyveri og hurtigt identificere stjålne cykler.

  • Udvidet økonomisk kontrol med unge lovovertrædere: For unge mellem 18 og 25 år, der begår indbrud eller hæleri, udvides særvilkåret om økonomisk kontrol. De unge vil få restriktioner på deres økonomiske dispositioner, og Kriminalforsorgen vil følge op med samtaler for at sikre, at de overholder betingelserne. 

Dansk Erhverv hilser de nye initiativer velkommen
Dansk Erhverv har længe været en stærk stemme i kampen mod butikstyveri og hæleri, som har skabt store økonomiske omkostninger for detailhandlen. Henrik Lundgaard Sedenmark, fagchef for betalinger og detailhandelssikkerhed i Dansk Erhverv, påpeger, at antallet af butikstyverier er steget markant i de senere år, hvilket er et alvorligt tegn på et normskred i samfundet. Han understreger, at den skærpede straf er et vigtigt skridt:

"Straffen for en forseelse er et udtryk for, hvor alvorlig et samfund ser på forseelsen, og dermed er en forøgelse af straffen for både butikstyveri og hæleri et udtryk for, at samfundet tager disse forbrydelser endnu mere alvorligt."

Et skridt i den rigtige retning
Den nye lov er et vigtigt skridt i kampen mod de former for kriminalitet, der skaber utryghed i hverdagen. For detailhandlen og Dansk Erhverv, som har kæmpet med tyveri og hæleri i mange år, er det en velkommen lovændring. Loven afspejler et øget fokus på at skabe tryghed for både erhvervslivet og forbrugerne, samtidig med at tiltagene giver politiet bedre redskaber til at håndtere kriminalitet på tværs af sektorer.

Loven træder i kraft den 1. februar 2025, og det er nu op til bl.a. myndighederne at sikre, at de nye regler bliver håndhævet effektivt.

Læs mere om lovændringerne på Justitsministeriets hjemmeside

Læs også:

Nyhed

Antallet af butikstyverier eksploderer. Her er 16 forslag, der kan bremse udviklingen

Kriminaliteten rettet mod detail- og engroshandlens butikker har været stigende over en årrække. Det drejer sig især om en stigende mængde butikstyverier, men samtidig oplever butikkerne også en ændret kriminalitetsadfærd. Efter årets første syv måneder er der allerede registreret 10.745 butikstyverier i Crimestat. Det er knapt fire procent mere end samme tidspunkt sidste år

Nyhed

Butikstyverier tvinger butikkerne til at fjerne varer og hæve priserne

Ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at den danske detailhandel har været nødsaget til at ændre på placeringen af varer, samt fuldstændig fjerne dele af sortimentet. Dette er blot to ud af mange konsekvenser af den høje stigning i butikstyverier de seneste tre år

Nyhed

Butikstyverier buldrer videre i 2025: Ingen tegn på fald – få overblikket her

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der i første kvartal af 2025 blev politianmeldt 6.711 butikstyverier. Dermed fortsætter det høje niveau, der har præget de seneste år

Nyhed

Rekordmange butikstyverier: Kriminalitet i detailhandlen boomer i januar 2025

Tal fra Crimestat viser, at at den bekymrende udvikling i antallet af butikstyverier røverier og indbrud fortsætter. I januar 2025 blev der registreret rekordmange butikstyverier.

Nyhed

8 ud af 10 danske butikker oplever stigninger i antallet af butikstyverier

Detailhandlen plages af en bekymrende stigning i antallet af butikstyverier. En ny undersøgelse blandt Dansk Erhvervs medlemmer viser, at 8 ud af 10 virksomheder har oplevet en stigning af butikstyverier de senere år.

Nyhed

Tal og tendenser for kriminalitet i detailhandlen – tredje kvartal 2024

Crimestat kan nu præsentere data for butikstyverier, røverier og indbrud i tredje kvartal af 2024, hvor der er registreret 4.535 butikstyverier. Disse tal bekræfter Dansk Erhvervs bekymringer om, at uden en øjeblikkelig indsats vil antallet af hændelser fortsætte med at stige markant.

Nyhed

Butikstyverierne stiger: Ny rapport afslører, at danskerne udviser forståelse og accept for butikstyverier

Antallet af butikstyverier er steget drastisk de sidste tre år, og intet tyder på nedgang lige foreløbigt. Trygfonden har for nyligt offentliggjort en ny rapport, som viser, at accepten af butikstyveri er tredoblet siden tidligere målinger. Det har særligt skabt stor bekymring hos detailhandlere.

Nyhed

Justitsministeren sætter fokus på butikstyverier – men hvad betyder det egentlig for detailhandlen?

2023 blev endnu et år med uhørt høj rekord for butikstyverier, men et nyt udspil fra regeringen skal sikre, at vi er: ”sammen om en tryggere hverdag”. Det vil nu være muligt med højere bødestraf og lydoptagelse som et værktøj til at forebygge butikskriminalitet og utryghed

Nyhed

Nye tal fra Danmarks Statistik viser at 2023 blev et rekordår for butikstyverier

Stigningen i mængden og grovheden af kriminalitet i detailhandlens butikker kræver handling. Butikkerne føler sig ikke i tilstrækkelig grad hørt af politiet og ønsker sig desuden en række konkrete værktøjer, der kan hjælpe til både forebyggelse og opklaring af tyverier, røverier og verbale overfald.

Nyhed

Dansk Erhverv bakker op om initiativer mod butikstyverier

Regeringen er torsdag kommet med nye initiativer rettet mod det rekordhøje antal af butikstyverier. Dansk Erhverv tager positivt imod de nye initiativer, men savner dog fokus på den forebyggende indsats.

Kontakt

Handel

Henrik Lundgaard Sedenmark

Fagchef for betalinger og detailhandelssikkerhed