EU’s erhvervsministre præsenterer ændringsforslag til omnibuspakke: Læs her, hvad de kan betyde for din virksomhed
Ministerrådet har netop fremlagt sine ændringsforslag til omnibuspakken og foreslår blandt andet at hæve grænsen for, hvornår virksomheder omfattes af CSDDD-krav fra 1000 til 5000 ansatte. Bliv klogere på ændringsforslagene her.
Arbejdet med EU’s omnibuspakke, der skal forsimple reglerne for blandt andet bæredygtighedsrapportering (CSRD) og ansvarlig virksomhedsadfærd (CSDDD), bevæger sig nu ind i næste fase. Ministerrådet, som består af EU’s erhvervsministre og den svenske parlamentariker Jörgen Warborn (EPP) er netop kommet på banen med deres ændringsforslag til EU-Kommissionens udspil.
Hvad forslår Rådet?
Senest har Rådet udmeldt sin holdning til Omnibus. For CSRD fastholder Rådet Kommissionens forslag om en tærskel på 1.000 ansatte, men knytter det til en nettoomsætning på 450 mio. euro. Det betyder, at færre virksomheder bliver omfattet af CSRD, end Kommissionen lagde op til i februar.
Når det gælder CSDDD, er forslagene til ændringerne endnu mere vidtgående. Rådet foreslår, at reglerne kun skal gælde for virksomheder med mere end 5.000 ansatte og en omsætning på mere end 1,5 mia. €.
Hvad foreslår Warborn?
Den svenske parlamentariker Jörgen Warborn (EPP), der er rapportør for Europa-Parlamentets Retsudvalg (JURI), har også netop fremlagt sit udkast til en rapport med ændringsforslag til omnibuspakken. Udkastet bygger videre på Kommissionens forslag fra februar, men indeholder også yderligere ændringer.
Warborn lægger i rapporten op til at hæve grænserne for, hvornår virksomheder bliver omfattet af reglerne. Hvor Kommissionen i februar foreslog, at CSRD fremover kun skal gælde for virksomheder med mere end 1.000 ansatte, foreslår Warborn at hæve tærsklen yderligere til 3.000 ansatte og en nettoomsætning over 450 mio. Euro for både CSRD og CSDDD.
Hvad skal du være opmærksom på?
Det er vigtigt at understrege, at der stadig er lang vej til en endelig afklaring. Warbons rapport er blot et forslag til videre behandling i JURI-udvalget i Europa-Parlamentet. Der er endnu ikke truffet en endelig beslutning, og fremtidens regler for bæredygtighedsrapportering bliver fortsat forhandlet.
Hvad sker der nu?
Den nuværende tidsplan lægger op til, at JURI-udvalget stemmer om rapporten i oktober 2025 og efterfølgende behandling i plenarforsamlingen i november. Først herefter kan de egentlige forhandlinger mellem Europa-Parlamentet og Rådet gå i gang. Med en forventning om at trilogforhandlingerne tidligst går i gang i fjerde kvartal af 2025.
Vigtige kommende datoer:
Nedenfor får du overblik over vigtige datoer om behandlingen af omnibus-forslaget, som du skal være opmærksom på.
Kommissionen planlægger blandt andet at vedtage den delegerede retsakt om Taksonomien under omnibus inden udgangen af 2. kvartal i 2025.
Dansk Erhverv følger processen tæt og opdaterer løbende på seneste nyt om omnibus-forslaget og bæredygtighedsrapportering her på Dansk Erhvervs hjemmeside.
FAKTABOKS: Hvad er en rapportør, JURI og trilogforhandlinger
Rapportør
En rapportør er et medlem udpeget af Europa-Parlamentet, som i første omgang får ansvaret for at være ordfører og ordstyrer, når Parlamentet skal finde sin position på en given sag eller et lovgivningsforslag. Når Parlamentet har fundet et flertal for en position, så er det rapportørens ansvar at lede forhandlingerne på vegne af Parlamentet i de såkaldte trilogforhandlinger dvs. forhandlinger med Rådet og Kommissionen. Rapportøren har dermed også ansvaret for at holde Parlamentet opdateret på status i forhandlingerne og finde kompromisforslag med afsæt i parlamentets holdning.
JURI
JURI-udvalget er Parlamentets udvalg for retlige anliggender og er dermed blandt andet ansvarlige for, at EU-lovgivning fungerer efter hensigten. Derfor har JURI-udvalget en særlig horisontal rolle med beføjelser, der spænder over hele EU’s lovgivningsramme og overvåger implementeringen af lovgivning.
Trilogforhandlinger
Trilogforhandlinger er en lovgivningsprocedure, der er særpræget for EU. EU’s lovgivende magt er opdelt i tre institutioner: Kommissionen, Rådet og Parlamentet. Parlamentet er de direkte folkevalgte EU-politikere, Rådet er medlemslandenes regeringer, og Kommissionen er EU’s ”regering” med en Kommissær fra hvert medlemsland (27).
I lovgivningsprocessen har Kommissionen retten til at fremlægge lovforslag, hvorefter Parlamentet og Rådet finder deres respektive positioner og ændringsforslag. Dernæst begynder trilogforhandlingerne, hvor de tre EU-institutioner sætter sig i samme rum og finder en fælles position. Her har Kommissionen udelukkende en ordstyrer/mægler rolle. Når en fælles position findes, vedtages loven og bliver gældende i alle medlemslande. Hele denne proces tager i gennemsnit 2 år.
Kontakt
