Overenskomst på plads for 40.000 ansatte inden for handel, viden og service
Dansk Erhverv har sammen med HK Privat og HK HANDEL netop indgået en ny tre-årig aftale om fornyelse af ”Funktionæroverenskomst for Handel, Viden og Service”.
Mandag er underskrifterne sat på en fornyelse af ”Funktionæroverenskomst for Handel, Viden og Service”. Overenskomsten dækker 40.000 ansatte.
Med den nye overenskomst bliver det muligt at lave en løbende feriefridagsopsparing i stedet for tildeling. Den indgåede aftale indebærer hertil blandt andet en regulering af pensionsbidraget med 1 procentpoint i 2025 samt en regulering af bidrag til fritvalgs lønkonto med 2 procentpoint i 2026 og 2027.
”Set fra arbejdsgiverside mener vi, at der er tale om en fornuftig aftale, som alle kan se sig selv i. Med aftalen ved vi nu, hvad vi har at forholde os til de næste 3 år,” siger Laurits Rønn, viceadministrerende vicedirektør i Dansk Erhverv.
Den nye overenskomst træder i kraft fra den 1. marts 2025, hvis et flertal på lønmodtager- og arbejdsgiversiden stemmer ja til et samlet mæglingsforslag. Resultatet af afstemningen forventes at foreligge medio april.
OK2025


Orienteringer om fornyelse af overenskomster
Her på siden kan du finde alle vores orienteringer om de nye overenskomster. Siden opdateres løbende.

Hvorfor forhandler vi nu?
Efter en 2-årig overenskomstperiode er det nu tid til at forhandle nye aftaler. Læs nærmere om hvorfor her.

Hvilke overenskomster forhandles?
Få et indblik i hvilke overenskomster, Dansk Erhverv er med til at forhandle.

Forhandlingsaftale
Få indblik i, hvorfor man indgår forhandlingsaftaler, samt hvad forhandlingsaftalens formål er i overenskomstforhandlingerne.

Q&A om konflikt på DA/FH-overenskomstområdet
Hvad sker der, hvis overenskomstforhandlingerne ender i konflikt? Få svar på dine spørgsmål om overenskomst og konflikt her:

Konflikt
Hvad sker der, hvis forhandlingerne ender i konflikt? Hvem omfatter det? Og i hvilke tilfælde er der tale om ulovlige konflikter?
Kontakt
