Se billederne: Dansk Erhverv satte kulturen på agendaen, da Folketinget åbnede
I tirsdags åbnede Folketinget til endnu en politisk sæson. Dansk Erhverv markerede den traditionsrige dag ved at samle mere end 80 direktører og politiske beslutningstagere fra de kulturelle og kreative erhverv.

Under overskriften ’Folketinget åbner – Kulturen på agendaen’ havde Dansk Erhverv den første tirsdag i oktober samlet mere end 80 direktører og politiske beslutningstager fra de kulturelle og kreative erhverv.
Sammen markerede de en af demokratiets store festdage, og satte fokus på kulturen i det kommende folketingsår. Den store tilslutning gav mulighed for gode gensyn med medlemmer, minister, myndigheder og ordførere, og fra scenen kom der konkrete input til et styrket kulturliv.
Dansk Erhvervs Brian Mikkelsen bød velkommen og kunne glæde sig over, at Dansk Erhverv fortsætter rejsen som et kraftcenter for virksomheder, der har kultur og kreativitet som kernen i forretningen.
En veloplagt kulturminister Jakob Engel-Schmidt fulgte op og benyttede lejligheden til at gøre status efter tre år på posten. Som minister har han leveret en række centrale aftaler for blandt andet musiklivet, film- og medieproduktionen, på museumsområdet og for scenekunsten, samt fjernet momsen på bøger og igangsat en forsøgsordning med et kulturpas.
Under overskriften ’Kulturel og kreativ handlekraft’ kom der korte indlæg fra Dansk Arkitektur Center, Moesgaard Museum, Gyldendal og SYBO Games til det kommende folketingsår.
Mads K. Holst er direktør for Moesgaard Museum og siden september også medlem af Dansk Erhvervs bestyrelse. Han talte i sit indlæg for et styrket fokus på internationalisering af kultursektoren, så den kan fastholde et højt og konkurrencedygtigt niveau.
Forinden havde Dorthe Weinkouff Barsøe, direktør i Dansk Arkitektur Center og leder af Dansk Erhvervs Kulturnetværk, talt varmt for et styrket fokus på kulturturisme.
Gyldendals direktør, Hanne Salomonsen, var naturligvis glad for, at regeringen har valgt at fjerne momsen på bøger, og talte varmt for bøgernes berettigelse i en digital tidsalder.
Direktør for SYBO Games, Mathias Gredal Nørvig (tv.) fulgte op med en pointe om, at computerspil, ligesom bøger, har en kæmpe udbredelse og kan gøre en stor forskel, men at vi skal blive bedre til at skelne mellem god og dårlig skærmtid.
Dansk Erhvervs vicedirektør, Mette Feifer, holdt som vært og moderator godt styr i programmet, taletiden og spørgsmål fra salen.
Som afrunding på programmet var der inviteret til debat med Venstres kulturordfører, Kim Valentin, og SFs kulturordfører, Charlotte Broman Mølbæk. Her blev kulturen og de kreative kræfter sat i kontekst til den internationale uro, og der lød en opfordring til, at kulturen kom endnu dybere ind i finansministeriets maskinrum. Dansk Erhvervs vicedirektør, Jakob Ellemann-Jensen, styrede med humor både debatten og de to engagerede ordførere.
Læs også
04.06.2026 08.43.48
Fra planlov til turistskat: Her er turisme-nedslagene i regeringsgrundlagetIngen generel turistskat, bedre adgang til arbejdskraft og færre byrder er blandt de gode nyheder i regeringsgrundlaget. Til gengæld vækker mulige nye afgifter og regler bekymring hos turismebranchen. Her får du overblikket.
04.06.2026 06.57.55
Kulturen er central i regeringsgrundlaget, men rammevilkår for de professionelle aktører manglerDet er meget positivt, at regeringen igen løfter kunst og kultur centralt ind i regeringsgrundlaget. Men træerne vokser ikke ind i himlen - der mangler eksempelvis et stærkere fokus på de økonomiske og strukturelle rammevilkår for kulturerhvervet.
03.06.2026 09.15.57
Turisterne står i kø til Danmark – men branchen mangler hænder, hotelværelser og pladsUro på de globale rejsemarkeder bekymrer, men det er i højere grad hjemlige udfordringer, der fylder i hverdagen, hvorfor der er nok at tage fat på for den nye regering. Sådan lyder det fra de danske incoming-bureauer, turoperatører og kongresarrangører, der den 2. juni var samlet til generalforsamling i foreningen DACI hos Dansk Erhverv.
01.06.2026 04.06.42
DA’s Uddannelsespris hylder unge talenter – hotelbranchen viser vejenFem faglærte og lærlinge modtog onsdag DA’s Uddannelsespris 2026. Blandt modtagerne er receptionistelev Johanne Marie Lindhard Pedersen fra Admiral Hotel, som får støtte til at udvikle sine kompetencer frem mod internationale konkurrencer.
26.05.2026 08.54.08
Turisme- og oplevelseserhvervet jagter stadig mere arbejdskraftMangel på arbejdskraft er fortsat et stort og udbredt problem i dansk turisme og oplevelsesøkonomi, selvom der aldrig tidligere har arbejdet så mange i erhvervet. Dansk Erhverv ser behov for flere tiltag og håber, at den kommende regering vil bakke op om at sikre yderligere arbejdskraft.
Kontakt
Turisme, Kultur & Oplevelse
Michael Folmer Wessman
Fagchef for kultur