Chefanalytiker: Amerikansk blokade kan føre til stigende omkostninger for danske virksomheder
To weekendnyheder har effektivt knust håbet om en snarlig fredsløsning i Iran – og sendt olieprisen tilbage over USD 100 per tønde og fået den toneangivende ICE gasoil (diesel) juni-kontrakt til at stige med omkring 10 procent. Den nye udvikling øger risikoen for højere energipriser hos danske virksomheder.
Markedet har på få dage skiftet fra håb om fred til stigende risiko for ny eskalering.
Parterne kunne hen over weekenden ikke blive enige om, hvorvidt Iran fortsat skal have lov til at berige uran. USA pressede samtidig på for en genåbning af Hormuzstrædet.
Iran har signaleret, at de fortsat er åbne for nye forhandlinger, men understreger samtidig den dybe mistillid til USA. Det er fortsat uklart, om USA er villig til at genoptage forhandlingerne. Lige nu tyder det ikke på det. Det er også uklart, om krigen bryder ud igen, eller om den 14-dages våbenhvile holder.
USA vil nu blokere iransk olie
Trump meldte søndag aften, efter forhandlingernes sammenbrud, at USA nu vil blokere Hormuzstrædet for al ind- og udgående trafik. Det sker netop, som markedet var begyndt at forvente øget trafik under våbenhvilen.
Da langt de fleste skibe allerede er blokeret, vil tiltaget i praksis primært ramme Irans olieeksport, som i vid udstrækning fortsat er under krigen. Irans eksport har ligget på omkring 1,5–2,0 mio. tønder per dag, hvor hovedparten går til Kina. Eksporten af LPG til flaskegas og raffinerede produkter er også fortsat under krigen, men med betydelige udsving som følge af logistiske problemer og skader på infrastrukturen. Den amerikanske forsvarskommando har efterfølgende præciseret, at blokaden retter sig mod skibe til og fra iranske havne.
Det er uklart, hvad rationalet bag en fuld blokade er. Ét formål er at øge det økonomiske pres på Iran. Omvendt har USA tidligere lempet sanktionerne, hvilket har gjort det muligt for Iran at sælge olie, der befandt sig på havet allerede. Et andet muligt formål er at lægge pres på Kina, der køber den meste iranske olie – i håbet om, at Kina vil presse Iran til at genåbne strædet og indgå en aftale.
En styrkeprøve mellem USA og Iran
Det iranske regime reagerer næppe økonomisk rationelt på blokaden. Situationen kan derfor udvikle sig til en styrkeprøve mellem USA og Iran. USA er under pres fra høje benzinpriser, mens Iran rammes direkte på sine olieindtægter.
Det er samtidig uklart, hvordan blokaden i praksis skal gennemføres, og hvordan Kina vil reagere, hvis USA begynder at borde kinesiske skibe i internationalt farvand.
Eskalering – flere advarselstegn
Blokaden kommer på et tidspunkt, hvor det fysiske oliemarked strammer yderligere til. Samtidig var markedet begyndt at se frem mod en mere varig våbenhvile og en genåbning af Hormuzstrædet. Det scenarie er nu skubbet længere ud i fremtiden, og risikoen for yderligere eskalering er stigende.
Næste skridt kan være, at Iran aktivt forsøger at lukke indsejlingen til Rødehavet via Bab al-Mandab. Det vil gøre det markant sværere for Saudi-Arabien at omgå Hormuz via sin rørledning til Rødehavet.
Betydningen for danske virksomheder
For virksomhederne øger den seneste udvikling ikke blot risikoen for, at brændstof- og gaspriserne stiger yderligere. Det øger også risikoen for, at krisen for alvor spreder sig til Rødehavet og effektivt lukker for al gennemsejling. Det kan lægge et nyt opadgående pres på fragtraterne samt øge den fysiske blokering af varehandlen med landene omkring Den Persiske Golf.
Der er desuden nu en reel risiko for, at vi nærmer os et punkt, hvor der opstår direkte mangelsituationer visse steder i Europa, især på flybrændstof, men også på diesel. Vi er heldigvis ikke helt der endnu, men ud fra udviklingen i Asien, som på mange måder er nogle uger foran i krisen, ser vi en meget bekymrende situation, hvis ikke der meget snart sker en deeskalation.
Er man som virksomhed eksponeret mod Asien, er det en udvikling, man bør holde et tæt øje med. Hvis man er bekymret for logistik- og energisituationen i Europa, bør man i endnu højere grad være det for situationen i Asien.
|
Global Risk Management leverer løsninger til afdækning af energiprisrisici. Virksomheden rådgiver blandt andet kunder i shipping, luftfart, energi og industri om håndtering af volatile energipriser. Selskabet er en del af den danske koncern United Shipping & Trading Company (USTC), som opererer inden for bl.a. energi, shipping, logistik og IT. USTC er repræsenteret i 38 lande og har over 4.500 medarbejdere. Arne Lohmann Rasmussen er chefanalytiker hos Global Risk Management (GRM), hvor han følger de globale energimarkeder, herunder råolie, naturgas, strøm, kul, biobrændsler og emissionskvoter. Han har mere end 25 års erfaring med rådgivning af virksomheder og institutionelle kunder globalt inden for råvarer, makroøkonomi og finansielle markeder, blandt andet hos Danske Bank. |
Situationen i Iran
Chefanalytiker: Amerikansk blokade kan føre til stigende omkostninger for danske virksomheder
To weekendnyheder har effektivt knust håbet om en snarlig fredsløsning i Iran – og sendt olieprisen tilbage over USD 100 per tønde og fået den toneangivende ICE gasoil (diesel) juni-kontrakt til at stige med omkring 10 procent. Den nye udvikling øger risikoen for højere energipriser hos danske virksomheder.
Dansk Erhverv: Høje energipriser kan koste danskerne 3 mia. kr. ekstra – hver måned
Lørdag runder USA’s og Israels krig mod Iran en måned, og regningen for krigen vokser dag for dag – også herhjemme. Beregninger fra Dansk Erhverv viser, at danskerne i øjeblikket kan ende med at betale op mod 3 mia. kr. om måneden ekstra for olie og gas som følge af de høje energipriser. En ny regering bør være klar med akut hjælp til borgere og virksomheder og sætte turbo på elektrificeringen.
Chefanalytiker Arne Lohmann Rasmussen: Flaskehalsen i oliemarkedet er de raffinerede produkter som diesel og flybrændstof
Som chefanalytiker hos Global Risk Management analyserer Arne Lohmann Rasmussen løbende udviklingen i Iran og betydningen for energimarkederne. Her deler han sin vurdering af den aktuelle situation og de mulige konsekvenser for energipriserne.
Nationalbanken præsenterer ny prognose for dansk økonomi med mulige risikoscenarier for energikrisen
Nationalbanken forventer som udgangspunkt et balanceret vækstforløb i dansk økonomi over de kommende år med en BNP-vækst på ca. 1,8%. Det er en robust udvikling, der skal ses i sammenhæng med, at dansk økonomi i udgangspunktet står godt rustet til at imødegå en periode med højere energipriser og usikkerhed.
Fortsat høje energipriser globalt – hvad betyder det for danske virksomheder og husholdninger?
Konflikten i Iran og de fortsatte forstyrrelser i Hormuz-strædet skaber i disse uger markante udsving på de globale energimarkeder. Samtidig ligger energipriserne fortsat på et højt niveau. Dansk Erhverv følger udviklingen tæt.
Krig i Iran: Udgør det force majeure og kan du justere allerede aftalte priser?
Krigen i Iran har ført til betydelige forstyrrelser i forsyningskæder, stigende transportomkostninger og øgede råvarepriser. Her får du svar på, om der kan påberåbes force majeure, og om det kan det bruges til at forhøje allerede aftalte priser.
Nye tal: Krigen i Mellemøsten rammer forbrugernes humør – og det kan blive meget værre
Mens prisen på brændstof og gas stiger, falder forbrugertilliden. Krigen i Mellemøsten påvirker allerede forbrugerne og kan ramme dansk økonomi hårdt, vurderer seniorøkonom i Dansk Erhverv, Kristian Skriver.
Kraftige prisstigninger på energi: Se, hvad det betyder for din virksomhed
Uroligheder i Iran og forstyrrelser i Hormuzstrædet presser olie- og gaspriserne op og øger risikoen for dyrere energi for europæiske virksomheder. Bliv klogere på udviklingen her.
Stigende oliepriser kan ramme danske virksomheder som en skattestigning
Som følge af krigen i Mellemøsten stiger oliepriserne i et voldsomt tempo, der måler sig med de mest hektiske dage under inflationskrisen i 2022. Det er potentielt en alvorlig situation, da risikoen for et betydeligt vedblivende energiprischok til verdensøkonomien desværre er meget reel.