Dansk Erhverv: Høje energipriser kan koste danskerne 3 mia. kr. ekstra – hver måned
Lørdag runder USA’s og Israels krig mod Iran en måned, og regningen for krigen vokser dag for dag – også herhjemme. Beregninger fra Dansk Erhverv viser, at danskerne i øjeblikket kan ende med at betale op mod 3 mia. kr. om måneden ekstra for olie og gas som følge af de høje energipriser. En ny regering bør være klar med akut hjælp til borgere og virksomheder og sætte turbo på elektrificeringen.
Den eskalerende konflikt i Mellemøsten har ført til en lukning af det centrale Hormuzstræde, og samtidig har Iran angrebet en række af sine nabolande.
Situationen har medført markant højere energipriser, og en ny beregning fra Dansk Erhverv viser, at danskerne i øjeblikket kan få en ekstraregning på op mod næsten 3 mia. kr. ekstra om måneden for olie og gas, hvis priserne fastholder deres nuværende høje niveau.
”Tallene understreger, hvor sårbar vores økonomi er over for udsving i de globale energimarkeder. Når geopolitiske spændinger rammer forsyningen af olie og gas, slår det direkte igennem på både virksomhedernes omkostninger og danskernes privatøkonomi,” siger Ulrich Bang, der er vicedirektør for klima, energi, miljø og byggeri i Dansk Erhverv.
Dansk Erhverv estimerer, at meromkostningerne ved Danmarks forbrug af gas og olie er på næsten 3 mia. kr. pr. måned ekskl. bunkering og flybrændstof. Det svarer til en årlig ekstraregning på omtrent 35 mia. kr., hvis det nuværende prisniveau forsætter. Der er ikke indregnet prisændringer på el, fjernvarme, træ og kul.
”Tallene viser, hvor dyrt det er for vores samfund, at vi fortsat er afhængige af olie og gas, som kan svinge voldsomt i pris afhængigt af, hvad der sker ude i verden. Det er en sårbarhed, vi bliver nødt til at adressere. Den aktuelle krise i Mellemøsten bør være et wake up call – også for den kommende regering. Vi har stået i energikriser før, senest i 2022, og nu står vi her igen. Det går ikke. Vi skal reducere vores afhængighed af fossile brændsler, så vi ikke igen og igen rammes af de samme udsving,” siger Ulrich Bang.
Behov for akut hjælp og større energiuafhængighed
Som følge af elektrificering og udbygning af vedvarende energi er Danmark bedre stillet over for høje olie- og gaspriser, end vi har været historisk, men vi er ikke i mål. De sektorer, der stadig er afhængige af fossile brændsler – særligt transport og industri – er fortsat meget udsatte.
Derfor opfordrer Dansk Erhverv den kommende regering til at følge situationen tæt og være klar med akut hjælp til borgere og virksomheder, hvis det bliver nødvendigt – herunder målrettet støtte til særligt udsatte sektorer som transport, en midlertidig forhøjelse af befordringsfradraget, nedsættelse af afgifterne, så de matcher nabolande for at undgå eksplosion i grænsehandel samt mulighed for momsudsættelse for pressede virksomheder, som vi så det under coronakrisen.
”Der er akut behov for at sætte turbo på energiuafhængigheden, som oprindeligt aftalt i det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik for over fire år siden. Nu skal der leveres. Vi skal simpelthen elektrificere og eenergieffektivisere hurtigere på tværs af sektorer. Samtidig skal vi sikre et stærkere og mere fremtidssikret eltransmissionsnet og få markant mere vedvarende energi op. Det bør den kommende regering måles på. Det er en hasteopgave og en pligtopgave, hvis vi vil skabe et robust og konkurrencedygtigt dansk samfund,” siger Ulrich Bang og tilføjer:
”Den vedvarende afhængighed af importerede fossile brændsler lægger et strukturelt pres på Europas og Danmarks økonomi og konkurrenceevne. Skal vi styrke robustheden, kræver det en mere selvbærende energiforsyning, hvor vedvarende og hjemlige energikilder spiller en langt større rolle.”
For yderligere information kontakt Dansk Erhvervs pressetelefon på 70228010
Situationen i Iran
Chefanalytiker: Amerikansk blokade kan føre til stigende omkostninger for danske virksomheder
To weekendnyheder har effektivt knust håbet om en snarlig fredsløsning i Iran – og sendt olieprisen tilbage over USD 100 per tønde og fået den toneangivende ICE gasoil (diesel) juni-kontrakt til at stige med omkring 10 procent. Den nye udvikling øger risikoen for højere energipriser hos danske virksomheder.
Vil du hæve priserne som følge af højere energipriser? Her er reglerne, du skal kende
Global usikkerhed og energikrise presser virksomhedernes omkostninger. Mange virksomheder indfører derfor energitillæg eller justerer priserne. Men hvad må du egentlig, når du hæver priserne? Her får du overblikket over reglerne for markedsføring af prisstigninger.
Dansk Erhverv: Høje energipriser kan koste danskerne 3 mia. kr. ekstra – hver måned
Lørdag runder USA’s og Israels krig mod Iran en måned, og regningen for krigen vokser dag for dag – også herhjemme. Beregninger fra Dansk Erhverv viser, at danskerne i øjeblikket kan ende med at betale op mod 3 mia. kr. om måneden ekstra for olie og gas som følge af de høje energipriser. En ny regering bør være klar med akut hjælp til borgere og virksomheder og sætte turbo på elektrificeringen.
Chefanalytiker Arne Lohmann Rasmussen: Flaskehalsen i oliemarkedet er de raffinerede produkter som diesel og flybrændstof
Som chefanalytiker hos Global Risk Management analyserer Arne Lohmann Rasmussen løbende udviklingen i Iran og betydningen for energimarkederne. Her deler han sin vurdering af den aktuelle situation og de mulige konsekvenser for energipriserne.
Nationalbanken præsenterer ny prognose for dansk økonomi med mulige risikoscenarier for energikrisen
Nationalbanken forventer som udgangspunkt et balanceret vækstforløb i dansk økonomi over de kommende år med en BNP-vækst på ca. 1,8%. Det er en robust udvikling, der skal ses i sammenhæng med, at dansk økonomi i udgangspunktet står godt rustet til at imødegå en periode med højere energipriser og usikkerhed.
Fortsat høje energipriser globalt – hvad betyder det for danske virksomheder og husholdninger?
Konflikten i Iran og de fortsatte forstyrrelser i Hormuz-strædet skaber i disse uger markante udsving på de globale energimarkeder. Samtidig ligger energipriserne fortsat på et højt niveau. Dansk Erhverv følger udviklingen tæt.
Krig i Iran: Udgør det force majeure og kan du justere allerede aftalte priser?
Krigen i Iran har ført til betydelige forstyrrelser i forsyningskæder, stigende transportomkostninger og øgede råvarepriser. Her får du svar på, om der kan påberåbes force majeure, og om det kan det bruges til at forhøje allerede aftalte priser.
Nye tal: Krigen i Mellemøsten rammer forbrugernes humør – og det kan blive meget værre
Mens prisen på brændstof og gas stiger, falder forbrugertilliden. Krigen i Mellemøsten påvirker allerede forbrugerne og kan ramme dansk økonomi hårdt, vurderer seniorøkonom i Dansk Erhverv, Kristian Skriver.
Kraftige prisstigninger på energi: Se, hvad det betyder for din virksomhed
Uroligheder i Iran og forstyrrelser i Hormuzstrædet presser olie- og gaspriserne op og øger risikoen for dyrere energi for europæiske virksomheder. Bliv klogere på udviklingen her.
Stigende oliepriser kan ramme danske virksomheder som en skattestigning
Som følge af krigen i Mellemøsten stiger oliepriserne i et voldsomt tempo, der måler sig med de mest hektiske dage under inflationskrisen i 2022. Det er potentielt en alvorlig situation, da risikoen for et betydeligt vedblivende energiprischok til verdensøkonomien desværre er meget reel.
Kontakt