Når man følger den massive nyhedsstrøm fra Mellemøsten, kan man godt få den tanke, at alt er sort. Men der er faktisk også gode nyheder. Gaspriserne er faldet tilbage, og strømpriserne er næsten ikke påvirket. Den grønne omstilling virker.

Kommentar af Arne Lohmann Rasmussen, chefanalytiker hos Global Risk Management.

Markedet tror ikke længere på en hurtig åbning af Hormuzstrædet
Efter at våbenhvilen blev annonceret den 7. april, havde oliemarkedet en klippefast tro på, at Hormuzstrædet hurtigt ville blive genåbnet. Strædet blev da også genåbnet fredag den 17. april, men inden for 24 timer blev det lukket igen af Iran, da USA ikke ophævede sin blokade.

Det er nu, to uger senere, blevet klart for oliemarkedet, at situationen er meget fastlåst. På den ene side er Iran villig til at genåbne strædet, hvis USA ophæver sin blokade, og atomspørgsmålet (Irans mulighed for at berige uran) kan afklares senere. På den anden side ønsker USA, at atomspørgsmålet først skal afklares – en såkaldt rød linje – før blokaden kan ophæves.

Ifølge Wall Street Journal har Trump nu bedt sine rådgivere om at forberede sig på en længerevarende blokade af Iran med henblik på at ramme landet yderligere økonomisk. Til gengæld synes man at have opgivet planer om at genoptage bombningerne eller ganske enkelt forlade konflikten.

Usikkerheden har sendt olieprisen op igen. Efter at Brent-prisen for to uger siden var under USD 95, er den nu igen over USD 110 og tilbage på niveauet før våbenhvilen. Prisen på olie og diesel til levering i december er steget til det højeste niveau i år. Der er med andre ord mindre tro på en hurtig løsning.

Men mindre frygt i gasmarkedet – og strømpriserne falder
Det er dog ikke alt, der er sort i energimarkedet. Prisen på den toneangivende europæiske gas, TTF, er faldet med 15–20 procent siden toppen i marts. Prisen er dog fortsat mere end 35 pct. højere end før krigen startede, men faktisk kun omkring 10 pct. over niveauet i slutningen af januar.

Dermed er vi ikke i nærheden af gaskrisen i 2022, som førte til høje elpriser. I lange perioder bestemmes elprisen af gasprisen, da det er den dyreste producerede kWh, der sætter prisen i elnettet. Med lavere gaspriser er der derfor færre timer med meget dyr strøm.

Det, vi har set i år, er, at sammenhængen med gasprisen har været svagere, og især her i foråret har priserne været i den lave ende. Det skyldes en stigende andel af sol- og vindenergi i systemet og i den importerede strøm, hvilket betyder, at prisen i flere timer fastsættes af den grønne strøm frem for dyr fossil energi.

Siden den 28. februar, hvor krigen startede, har der været 206 timer med en strømpris på eller under 10 øre per kWh i det, man kalder DK1-zonen (Jylland og Fyn). I samme periode i 2025 var antallet 228 – altså næsten det samme billede.

Prisen på den toneangivende baseload-strøm i Tyskland for den næste måned er på årets laveste niveau efter kortvarigt at være steget ved krigens start. Gennemsnittet for de sidste 2 år er EUR 88,2 pr. MWh. I dag er prisen EUR 76,4 per MWh.

Virksomheder bør fokusere på de risici, som faktisk kan afdækkes
Geopolitisk risiko er i praksis svær at afdække, selv med nødplaner, procedurer og forsikringer. Derfor bør fokus være på de risici, der faktisk kan håndteres.

En række virksomhedsrisici kan afdækkes – enten hos leverandører eller via finansielle kontrakter. Valuta og renter håndteres typisk via banken, mens råvarer som diesel, strøm, gas og fragt ofte kan fastlåses via fastprisaftaler eller finansiel afdækning gennem specialiserede aktører.

Men husk: Det er for sent at “tegne en forsikring”, når huset allerede brænder. Netop derfor er gas- og elpriserne interessante nu, hvor de er faldet tilbage – der er ingen garanti for, at de ikke stiger igen.