Energipriserne stiger igen, og risikoen for en dyr vinter er vokset. Der er ikke udsigt til en egentlig forsyningskrise, men virksomheder bør nu stressteste deres energibudget og beslutte, hvor stor en prisrisiko de vil løbe.

Kommentar af Arne Lohmann Rasmussen, chefanalytiker hos Global Risk Management

For bare en måned siden var der optimisme i energimarkederne. Der var håb om en politisk løsning på konflikten mellem USA og Iran, mere olie og LNG gennem Hormuzstrædet og dermed lavere energipriser frem mod vinteren.

Det billede har ændret sig.

Den europæiske TTF-gaspris ligger omkring årets højeste niveau og er med 72 EUR/MWh steget 25 pct. den seneste måned. Dieselprisen i Rotterdam er steget 16 pct. i samme periode og er nu mere end fordoblet i år. Strømprisen, målt ved 1-månedsprisen, er steget omkring 70 pct. i år.

Årsagerne er forskellige, men energimarkederne hænger tæt sammen.

På dieselmarkedet er raffinaderikapaciteten begrænset, og produktlagrene er lave. Forsyningen fra både Rusland og Mellemøsten er reduceret, mens mange raffinaderier allerede producerer tæt på kapacitetsgrænsen. Det har sendt dieselprisen markant mere op end prisen på råolie.

Gasmarkedet er også presset. EU's lagre er lave for årstiden, samtidig med at op imod 20 pct. af den globale LNG-forsyning er indespærret i Den Persiske Golf.

Det får også betydning for strømprisen. Om sommeren kan vind og sol i lange perioder holde den nede trods høje gaspriser. Om vinteren falder produktionen fra solceller, forbruget stiger, og gasfyrede kraftværker bliver oftere nødvendige for at levere den sidste strøm, elsystemet har brug for.

Det er netop den marginale kWh, der i mange timer bestemmer markedsprisen. Samtidig er de danske strømpriser tæt forbundet med priserne i vores nabolande. Derfor er gasprisen ikke kun vigtig for virksomheder, der bruger naturgas. Den kan også ramme virksomheder med et stort strømforbrug.

Er det så 2022 om igen?
Nej. I hvert fald ikke endnu.

Europa står bedre rustet end før energikrisen i 2022. Vi har mere LNG-importkapacitet, flere alternative leverandører, et lavere strukturelt gasforbrug og betydeligt mere vind- og solenergi. Derfor er mit hovedscenarie heller ikke, at Europa løber tør for energi denne vinter.

Men der er en vigtig forskel på forsyningssikkerhed og prissikkerhed. Europa kan sagtens have nok gas, diesel og strøm, samtidig med at virksomhederne bliver mødt af meget høje priser. En mild vinter, mere LNG og en gradvis normalisering af Hormuzstrædet kan sende priserne markant ned igen. Det samme gælder en fredsløsning i Mellemøsten.

Omvendt kan en kold vinter kombineret med fortsatte problemer i Hormuzstrædet, lave gaslagre og begrænset raffinaderikapacitet sende priserne yderligere op.

Hvad bør virksomhederne gøre nu?
Start med ét spørgsmål:

Hvad sker der med vores økonomi, hvis diesel-, gas- eller strømprisen stiger yderligere 30-40 pct. denne vinter?

Hvis svaret er, at det vil ramme marginer, likviditet eller konkurrenceevne mærkbart, er det værd at forholde sig til risikoen nu. Første skridt er at få overblik over virksomhedens forventede energiforbrug gennem vinteren og regne på forskellige prisscenarier. Derefter skal I beslutte, hvor stor en del af risikoen virksomheden selv kan og vil bære.

Prissikring behøver ikke være et valg mellem 0 og 100 pct. En gradvis afdækning af dele af det forventede forbrug kan være en mulighed. Det er samtidig vigtigt at afdække den rigtige risiko. Bruger virksomheden diesel, er det ikke nødvendigvis nok at afdække Brent. Diesel er i år steget langt mere end råolie på grund af de høje raffinaderimarginer. Det samme gælder strøm. En virksomhed kan aldrig købe en eneste kubikmeter naturgas og alligevel blive hårdt ramt af stigende gaspriser, fordi gas i vinterhalvåret ofte er med til at bestemme strømprisen.

Virksomheder med fleksibelt strømforbrug bør derfor også undersøge, om produktion, opladning, køling eller andre energitunge processer kan flyttes væk fra de dyreste timer.

Det vigtigste er at have en plan, før markedet eventuelt bliver endnu mere volatilt.

Prissikring handler ikke om at ramme den laveste pris. Det handler om at sikre, at virksomheden kan leve med den pris, den ender med at betale. Det kan også være den rigtige beslutning ikke at afdække. For nogle virksomheder er energiprisrisikoen begrænset. Andre kan føre prisstigninger videre til kunderne eller risikerer at stille sig dårligere end konkurrenterne, hvis de låser prisen, og markedet efterfølgende falder.

Det afgørende er derfor ikke, om virksomheden afdækker eller ej. Det afgørende er, at beslutningen er bevidst, og at I kender jeres risiko. Mange danske virksomheder er netop nu i gang med eller står foran budgetlægningen. Det er en oplagt anledning til at stressteste energibudgettet og beslutte, hvordan virksomheden vil håndtere risikoen gennem vinteren.