Spring til indhold

Dansk Erhverv: God interesse for dansk havvind er en gevinst for både energisikkerhed, arbejdspladser og investeringer 

04. august 2026

Dansk Erhverv ønsker Vattenfall stort tillykke med at hive stikkene hjem i statens havvindsudbud. Interessen for projekterne er et vigtigt signal om, at Danmark fortsat kan tiltrække investeringer i havvind. Samtidig kan udbygningen skabe grøn strøm, styrke Europas forsyningssikkerhed og udløse milliardinvesteringer og tusindvis af arbejdspladser. 

Ulrich Bang
Dansk Erhverv glæder sig over, at der er større interesse for projekterne med havvind. 

Dansk Erhverv ser meget positivt på, at der har været reel konkurrence om statens havvindsudbud for Nordsøen Midt og Hesselø. 

"Stort tillykke til Vattenfall Vindkraft med afgørelsen i havvindsudbuddet. Det er meget positivt, at der har været reel konkurrence om projekterne, og at markedet igen har appetit på at investere i dansk havvind. Det er en glædelig historie på et tidspunkt, hvor flere havvindsprojekter i Europa har været udfordret af stigende omkostninger og usikre markedsvilkår," siger Ulrich Bang, vicedirektør i Dansk Erhverv, og fortsætter: 

"Vi har brug for al den grønne strøm, vi kan producere. Havvind bliver – sammen med vedvarende energi på land – en helt central del af svaret, når Europa skal styrke sin forsyningssikkerhed, gøre sig mindre afhængig af importerede fossile brændsler og sikre mere konkurrencedygtige energipriser. Samtidig er en markant udbygning af den vedvarende energi en forudsætning for, at vi kan elektrificere industri, transport og opvarmning og dermed styrke både den grønne omstilling og den europæiske konkurrenceevne." 

Den positive udvikling bør nu følges op af langsigtede rammevilkår, der kan sikre den næste bølge af havvindsprojekter. 

"Nu handler det om at tage næste skridt. Danmark har brug for en sammenhængende energipolitik, hvor vi både accelererer elektrificeringen og øger produktionen af grøn strøm – på land såvel som på hav. Mere grøn energi er afgørende for at styrke både forsyningssikkerheden og Europas konkurrenceevne. Derfor er det meget positivt, at regeringen i sit regeringsgrundlag har sat en klar ambition om at øge produktionen af grøn strøm,” siger Ulrich Bang. 

Havvind kan understøtte vækst i hele Danmark 
Dansk Erhvervs beregninger viser, at opførelsen af Nordsøen Midt og Hesselø kan udløse investeringer på omkring 47 mia. kr. og skabe omkring 35.000 årsværk. Mere end halvdelen af beskæftigelsen forventes at kunne blive i Danmark. 

"De nye havvindparker kan skabe aktivitet og arbejdspladser i hele Danmark. Der kan blive brug for danske virksomheders ekspertise i at producere møller og komponenter, levere udstyr, håndtere udskibning fra havnene og stå for installation og efterfølgende service. Opførelsen bliver en stor infrastrukturopgave, som kan skabe værdi og beskæftigelse langt ud over de områder, hvor havvindparkerne etableres," siger Ulrich Bang: 

"Dansk Erhvervs beregninger viser, at opførelsen af Nordsøen Midt og Hesselø kan udløse investeringer på omkring 47 mia. kr. og skabe omkring 35.000 årsværk. Mere end halvdelen af beskæftigelsen kan forventes at kunne blive i Danmark. Dertil kommer de arbejdspladser, der følger med drift og vedligeholdelse gennem havvindparkerne levetid. Det viser, at investeringer i havvind kan skabe vækst og arbejdspladser i hele den danske værdikæde."

 

Andre læser

Nyhed

Dansk Erhverv: EU sætter den rigtige retning for Europas elektrificering. Nu skal ambitionerne følges op af massive investeringer

Dansk Erhverv roser, at EU-Kommissionen med dens nye Electrification Action Plan sætter elektrificeringen øverst på den europæiske dagsorden og dermed tager et vigtigt skridt mod et grønt, mere konkurrencedygtigt, sikkert og uafhængigt Europa. Samtidig understreger Dansk Erhverv, at de store ambitioner kun kan realiseres, hvis EU mobiliserer markant flere midler til udbygning af elnettet samt omstilling og effektivisering af energiforbruget.

Nyhed

Dansk Erhverv: Høje energipriser kan koste danskerne 3 mia. kr. ekstra – hver måned

Lørdag runder USA’s og Israels krig mod Iran en måned, og regningen for krigen vokser dag for dag – også herhjemme. Beregninger fra Dansk Erhverv viser, at danskerne i øjeblikket kan ende med at betale op mod 3 mia. kr. om måneden ekstra for olie og gas som følge af de høje energipriser. En ny regering bør være klar med akut hjælp til borgere og virksomheder og sætte turbo på elektrificeringen.

Kontakt

Klima, Energi, Miljø & Byggeri

Ulrich Bang

Vicedirektør

Sidste nyt fra Dansk Erhverv i din indbakke

Tilmeld dig nyheder om Klima, Energi & Miljø

Når du tilmelder dig nyheder fra Dansk Erhverv, giver du samtykke til at modtage faglige og politiske nyheder og analyser, samt efter omstændighederne tilbud om kurser, netværk, konferencer og andre events, der i nogle tilfælde leveres af eller i samarbejde med vores partnere. Du vil også kunne modtage information om rabat på produkter og services i vores medlemsfordelsprogram.

Indtast dit fornavn
Indtast dit efternavn
Indtast en gyldig email

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet. Læs mere om vores persondatapolitik her.