Stigende gaspriser kan ramme strømprisen og danske virksomheder. Her er forklaringen og din to-do
Lave gaslagre, mindre LNG fra Golfregionen og stigende gasforbrug i strømproduktionen øger risikoen frem mod vinteren. Nu er det tid til at kigge på dit forbrug og aftaler.
Kommentar af Arne Lohmann Rasmussen, chefanalytiker hos Global Risk Management
Den toneangivende europæiske gaspris på TTF er steget til EUR 62 pr. MWh. Dermed er den over niveauet fra marts, hvor krigen i Iran og lukningen af Hormuzstrædet udløste kraftige prisstigninger. Alene siden slutningen af juni er prisen steget 50 pct.
Asien støvsuger markedet
Omtrent en femtedel af den globale handel med flydende naturgas (LNG) passerer normalt gennem Hormuzstrædet. Langt hovedparten kommer fra Qatar. Omtrent 45 pct. af EU's import kom fra LNG i 2025.
Gas fra Qatar kan ikke blot omdirigeres til en terminal uden for Golfregionen. Når trafikken gennem Hormuzstrædet falder, forsvinder en del af udbuddet derfor fra verdensmarkedet. Samtidig er 14 pct. af Qatars produktionskapacitet ødelagt, og det kan tage flere år at genetablere den.
De asiatiske købere har traditionelt aftaget størstedelen af Qatars LNG, men forstyrrelserne rammer også Europa. Europæiske og asiatiske købere konkurrerer om LNG fra blandt andet USA. De seneste måneder er en større del af de ledige laster gået til Asien, hvor køberne har budt priserne op. EU's er de seneste par måneder været omtrent en tredjedel lavere end i 2025, mens niveauet stort set er det samme i Asien.
De seneste signaler fra USA peger ikke på en snarlig genåbning af Hormuzstrædet, der derfor fortsat kan være være lukket, når vinteren begynder. Hver dag uden en genåbning øger presset på markedet for gas og LNG.
De europæiske gaslagre er for små før vinteren
Den største udfordring er lagersituationen. De europæiske gaslagre er kun omkring 60 pct. fyldte. Det er omtrent 20 procentpoint under gennemsnittet for de seneste fem år på dette tidspunkt.
Sommerens tilbagevendende hedebølger har øget efterspørgslen efter gas fra kraftværkerne. Brugen af airconditionanlæg har løftet strømforbruget, mens lav vindproduktion og problemer på flere atomkraftværker har reduceret strømudbuddet. Atomkraftværkerne rammes af varmt kølevand, lave vandstande i flere europæiske floder og selv vandmænd har været et problem i Frankrig.
Flere europæiske og nordiske vandmagasiner har samtidig haft lave fyldningsgrader. Vandkraften har derfor ikke i samme omfang som normalt kunnet fungere som buffer i elsystemet.
Den lavere produktion fra atomkraft, vind og vandkraft betyder, at der bruges mere gas til strømproduktion og mindre til at fylde lagrene. Europa skal derfor købe betydelige mængder gas, før fyldningssæsonen slutter i november.
Samtidig træder EU’s fulde forbud mod import af russisk LNG i kraft den 1. januar 2027. Russisk LNG udgør omkring 5-6 pct. af EU’s gasimport, mens russisk gas via rørledninger, primært TurkStream, udgør omtrent det samme. Importen af russisk gas via rørledninger udfases som udgangspunkt den 30. september 2027.
Hver uge med langsom lageropbygning øger markedets følsomhed over for nye forsyningsproblemer eller en tidlig og kold vinter. Risikoen for yderligere prisstigninger de kommende seks måneder er derfor stigende.
El Niño kan samtidig øge temperaturerne og behovet for køling i Asien, hvilket kan holde efterspørgslen efter LNG høj langt ind i efteråret. Fænomenet kan også bidrage til en mildere vinter i Europa, men den sammenhæng er mere usikker.
Højere gaspriser kan også løfte strømprisen
Om sommeren er der mange timer med sol og vind, hvor gasprisen har begrænset betydning for strømprisen. I efteråret og vinteren bliver gasfyrede kraftværker nødvendige i en større del af døgnet.
Det dyreste nødvendige kraftværk sætter normalt elprisen. Det vil ofte være et kraftværk, der anvender gas eller kul. En højere gaspris kan derfor løfte strømprisen, især i perioder med lidt vind og sol.
Virksomheder med et stort strømforbrug kan således blive påvirket, selv om de ikke selv køber gas. De seneste måneder har både tyske og danske strømpriser været høje, når solproduktionen er lav og efterspørgslen er høj. Det gælder især om morgenen, sent på eftermiddagen og om aftenen.
Virksomheder bør gennemgå deres vinterrisiko
Gasmarkedet og dermed indirekte elmarkedet er fortsat sårbart over for forsyningsproblemer, en kold vinter og høj asiatisk efterspørgsel.
Virksomheder med eksponering over for gas eller strøm bør derfor gennemgå deres forventede forbrug og nuværende aftaler for de kommende kvartaler.
Situationen i Iran
Stigende gaspriser kan ramme strømprisen og danske virksomheder. Her er forklaringen og din to-do
Lave gaslagre, mindre LNG fra Golfregionen og stigende gasforbrug i strømproduktionen øger risikoen frem mod vinteren. Nu er det tid til at kigge på dit forbrug og aftaler.
Nye tal: Iran-krigen kaster skygger over forbrugernes økonomi
Krigen i Iran og lukningen af Hormuzstrædet fortsætter med at skubbe inflationen i Danmark op. Prisfald på flere dagligvarer hjælper forbrugerne, men det kan desværre ikke afvises, at energipriserne vil stige yderligere og banke inflationen op på et kritisk niveau.
Chefanalytiker: Stigende tro på en genåbning af Hormuzstrædet. Men energipriserne falder ikke tilbage til niveauet før krigen
Efter tre måneders krig, er der nu tro på, at freden melder sig. Det kan påvirke priserne, og give muligheder for virksomheder.
Chefanalytiker: Ikke alt er sort i energimarkedet – grøn omstilling sikrer lave strømpriser
Når man følger den massive nyhedsstrøm fra Mellemøsten, kan man godt få den tanke, at alt er sort. Men der er faktisk også gode nyheder. Gaspriserne er faldet tilbage, og strømpriserne er næsten ikke påvirket. Den grønne omstilling virker.
Dansk Erhverv: EU tager fat på energipriserne og konkurrenceevnen – men uden opgør med fossil afhængighed vender krisen tilbage
EU vil dæmpe de høje energipriser her og nu. Dansk Erhverv bakker op, men understreger, at de store prisstigninger på fossile brændstoffer siden Iran-krigens begyndelse viser, at vores afhængighed af fossil energi skal brydes en gang for alle.
Chefanalytiker: Amerikansk blokade kan føre til stigende omkostninger for danske virksomheder
To weekendnyheder har effektivt knust håbet om en snarlig fredsløsning i Iran – og sendt olieprisen tilbage over USD 100 per tønde og fået den toneangivende ICE gasoil (diesel) juni-kontrakt til at stige med omkring 10 procent. Den nye udvikling øger risikoen for højere energipriser hos danske virksomheder.
Dansk Erhverv foreslår akutpakke til håndtering af høje energipriser
Danskerne betaler op mod 3 mia. kr. ekstra om måneden for olie og gas på grund af høje energipriser. Geopolitiske spændinger påvirker både virksomheder og danskernes privatøkonomi. Derfor foreslår Dansk Erhverv akut hjælp til borgere og virksomheder samt øget fokus på energiuafhængighed.
Vil du hæve priserne som følge af højere energipriser? Her er reglerne, du skal kende
Global usikkerhed og energikrise presser virksomhedernes omkostninger. Mange virksomheder indfører derfor energitillæg eller justerer priserne. Men hvad må du egentlig, når du hæver priserne? Her får du overblikket over reglerne for markedsføring af prisstigninger.
Dansk Erhverv: Høje energipriser kan koste danskerne 3 mia. kr. ekstra – hver måned
Lørdag runder USA’s og Israels krig mod Iran en måned, og regningen for krigen vokser dag for dag – også herhjemme. Beregninger fra Dansk Erhverv viser, at danskerne i øjeblikket kan ende med at betale op mod 3 mia. kr. om måneden ekstra for olie og gas som følge af de høje energipriser. En ny regering bør være klar med akut hjælp til borgere og virksomheder og sætte turbo på elektrificeringen.
Chefanalytiker Arne Lohmann Rasmussen: Flaskehalsen i oliemarkedet er de raffinerede produkter som diesel og flybrændstof
Som chefanalytiker hos Global Risk Management analyserer Arne Lohmann Rasmussen løbende udviklingen i Iran og betydningen for energimarkederne. Her deler han sin vurdering af den aktuelle situation og de mulige konsekvenser for energipriserne.
Nationalbanken præsenterer ny prognose for dansk økonomi med mulige risikoscenarier for energikrisen
Nationalbanken forventer som udgangspunkt et balanceret vækstforløb i dansk økonomi over de kommende år med en BNP-vækst på ca. 1,8%. Det er en robust udvikling, der skal ses i sammenhæng med, at dansk økonomi i udgangspunktet står godt rustet til at imødegå en periode med højere energipriser og usikkerhed.
Fortsat høje energipriser globalt – hvad betyder det for danske virksomheder og husholdninger?
Konflikten i Iran og de fortsatte forstyrrelser i Hormuz-strædet skaber i disse uger markante udsving på de globale energimarkeder. Samtidig ligger energipriserne fortsat på et højt niveau. Dansk Erhverv følger udviklingen tæt.
Krig i Iran: Udgør det force majeure og kan du justere allerede aftalte priser?
Krigen i Iran har ført til betydelige forstyrrelser i forsyningskæder, stigende transportomkostninger og øgede råvarepriser. Her får du svar på, om der kan påberåbes force majeure, og om det kan det bruges til at forhøje allerede aftalte priser.
Nye tal: Krigen i Mellemøsten rammer forbrugernes humør – og det kan blive meget værre
Mens prisen på brændstof og gas stiger, falder forbrugertilliden. Krigen i Mellemøsten påvirker allerede forbrugerne og kan ramme dansk økonomi hårdt, vurderer seniorøkonom i Dansk Erhverv, Kristian Skriver.
Kraftige prisstigninger på energi: Se, hvad det betyder for din virksomhed
Uroligheder i Iran og forstyrrelser i Hormuzstrædet presser olie- og gaspriserne op og øger risikoen for dyrere energi for europæiske virksomheder. Bliv klogere på udviklingen her.
Stigende oliepriser kan ramme danske virksomheder som en skattestigning
Som følge af krigen i Mellemøsten stiger oliepriserne i et voldsomt tempo, der måler sig med de mest hektiske dage under inflationskrisen i 2022. Det er potentielt en alvorlig situation, da risikoen for et betydeligt vedblivende energiprischok til verdensøkonomien desværre er meget reel.
Andre tilmelder sig
Green Energy Export Day
-
Medlemmer0 kr.
-
Ikke-medlemmer0 kr.
-
No show gebyr0 kr.
Kontakt