Dansk Erhverv indgår partnerskab med Tænketanken EQUALIS
Gennem partnerskabet styrker Dansk Erhverv arbejdet med ligestilling og diversitet og skærper fokusset på at omsætte viden til handling og konkrete værktøjer til gavn for danske virksomheder.
Hvordan omsætter vi viden om ligestilling og diversitet til konkret handling i danske virksomheder?
Netop det sætter Dansk Erhverv nu yderligere fokus på gennem et nyt partnerskab med tænketanken EQUALIS.
EQUALIS er en uafhængig tænketank, der arbejder for at fremme ligestilling gennem viden, data og konkrete løsninger til arbejdsmarkedet.
Med samarbejdet styrker Dansk Erhverv arbejdet med ligestilling og diversitet, som netop spiller en central rolle for mange danske virksomheder. Virksomheder skal kunne tiltrække og fastholde de rette kompetencer i en tid med mangel på arbejdskraft. Samtidig bidrager et mere inkluderende arbejdsmarked til både trivsel og en styrket konkurrenceevne.
"Gennem partnerskabet med EQUALIS ønsker vi at blive endnu bedre til at omsætte indsigter og viden til handling og konkrete værktøjer til gavn for virksomheder. Ligestilling og diversitet er afgørende for danske virksomheder, der skal tiltrække og fastholde talenter – særligt med udsigten til mangel på arbejdskraft. Og ligestilling er vigtigt på alle niveauer og understøtter konkurrenceevnen i ansvarlige virksomheder," siger Ellen Marie Friis Johansen, CSR-chef i Dansk Erhverv.
Fælles indsats for reel forandring
Samarbejdet bygger på en fælles ambition om at skabe et mere ligestillet arbejdsmarked gennem databaseret viden og konkrete værktøjer, som virksomheder kan bruge i praksis.
Hos EQUALIS ser man også store muligheder i partnerskabet:
"Vi er glade for partnerskabet med Dansk Erhverv, fordi vi deler ambitionen om at bringe alt talent i spil. Når vi forener vores viden og erfaring med deres indsigt og perspektiver, styrker vi grundlaget for løsninger, der kan skabe reel forandring, både for virksomhederne og for samfundet som helhed", siger Gine Maltha Kampmann, adm. direktør i Tænketanken EQUALIS.
Med partnerskabet vil Dansk Erhverv og EQUALIS sammen arbejde for at styrke virksomheders indsats for ligestilling og diversitet.
Værktøjer fra EQUALIS
Skab et godt barselsforløb og fasthold dine medarbejdere med nyt dialogværktøj
Næsten hver fjerde kvinde og hver femte mand skifter job efter barsel. Men hvordan sikrer du som virksomhed, at dine medarbejdere får et godt barselsforløb og kommer trygt tilbage på arbejdspladsen? Det kan nyt værktøj nu hjælpe dig med.
Sådan måler du S’et i ESG: Nyt værktøj gør det lettere at arbejde strategisk med social bæredygtighed
Tænketanken EQUALIS har lanceret S-nøglen – et nyt værktøj, der skal gøre det lettere for din virksomhed at arbejde systematisk med den sociale dimension i EGS. Her guider vi dig igennem, hvordan du bruger værktøjet.
Kontakt