Nye medlemstilbud skal styrke virksomheders internationale robusthed og agilitet
Dansk Erhverv har lanceret en række nye ydelser til Full-Service- og Arbejdsgivermedlemmer med international aktivitet eller eksponering.
I lyset af et øget globalt konfliktniveau og mere uforudsigelige rammevilkår skal danske virksomheder navigere i stadig mere komplekse globale forsyningskæder. Geopolitik, forsyningsusikkerhed, bæredygtighedskrav og et stigende fokus på robusthed og sikkerhed fylder mere i mange virksomheders hverdag, også i byggeriet.
Derfor lancerer Dansk Erhverv nu en række nye medlemstilbud til virksomheder, der handler med udlandet eller på anden måde har international eksponering.
Medlemstilbuddet drejer sig konkret om, at fullservice- og arbejdsgivermedlemmer kan få gratis afklaring, vejledning og anbefalinger til problemløsning inden for en række forretningsnære internationale områder. Det gælder konkret transfer pricing, EU’s CO2-grænsemekanisme CBAM, udenlandsk kildeskat og optimering af internationale forsyningskæder.
De nye tilbud, der sker i samarbejde med EY og PwC, supplerer Dansk Erhvervs forstærkede toldservice, som har været i gang i godt tre måneder i samarbejde med advokatfirmaet Andersen & Kaer. Denne toldservice har vist sig at imødekomme et voksende behov hos mange medlemsvirksomheder – ikke mindst som følge af den amerikanske handelspolitik under Trump-administrationen, der har medført exceptionelt høje toldsatser på mange varegrupper.
Dansk Erhverv forventer desuden snart at kunne tilbyde yderligere medlemstilbud på det internationale område, blandt andet inden for dual-use og eksportkontrol i samarbejde med eksterne aktører.
Medlemmer, der ønsker at gøre brug af den nye medlemsservice, kan kontakte Michael Bremerskov Jensen, fagchef for global markedsudvikling i Dansk Erhverv, på mje@danskerhverv.dk
Du skal være logget ind for at få adgang til artiklen
Det er kun medlemmer af Dansk Erhverv, der har adgang til vores artikler og værktøjer.
Det er kun medlemmer af Dansk Erhverv, der har adgang til vores artikler og værktøjer.
Kontakt
International
Michael Bremerskov Jensen
Fagchef for Global Markedsudvikling