Transfer pricing (koncernintern prissætning) forbindes ofte med store, internationale koncerner, men reglerne er i praksis lige så relevante for små og mellemstore virksomheder med grænseoverskridende aktiviteter eller handel med interesseforbundne parter.

For SMV’er handler transfer pricing først og fremmest om at skabe forudsigelighed, reducere skatterisici og sikre, at forretningsmodellen er korrekt indrettet fra starten. Reglerne er således ofte relevante tidligt, eksempelvis ved etablering af et udenlandsk datterselskab eller filial, da man her definerer hvilke funktioner og risici enheden skal udføre.

Transfer pricing reglerne dækker en bred vifte af transaktioner, herunder handel med varer, serviceydelser, immaterielle rettigheder, finansiering og interne fordelingsmodeller (omkostningsfordeling, management fee og lignende). Fællesnævneren er kravet om, at priser og vilkår skal fastsættes i overensstemmelse med armslængdeprincippet – dvs. som hvis transaktionen var indgået mellem uafhængige parter.

Samtidig har SMV’er ofte mere begrænsede administrative ressourcer, og netop derfor kan manglende eller utilstrækkelig transfer pricing‑dokumentation få relativt store konsekvenser, selv hvor priserne i praksis er markedsmæssige. En proportionel og risikobaseret tilgang til transfer pricing og dertilhørende transfer pricing-dokumentation, vil bidrage til at sikre et passende compliance niveau for virksomheden.

Transfer pricing vedrører fastsættelsen af priser og vilkår for transaktioner mellem koncernforbundne selskaber og andre interesseforbundne parter. Området er i stigende grad i skattemyndighedernes fokus – både nationalt og internationalt – og korrekt håndtering af transfer pricing er afgørende for at sikre compliance, reducere skatterisici og understøtte en konsistent forretningsmodel.

I Danmark er transfer pricing ikke blot et teknisk skatteområde, men et område med væsentlige indberetnings‑ og dokumentationskrav, som kræver løbende opmærksomhed og koordination på tværs af koncernen.

De danske transfer pricing‑regler bygger på OECD’s Transfer Pricing Guidelines, som udgør den internationale ramme for intern prissætning og fastlægger principperne for anvendelsen af armslængdeprincippet, herunder krav til funktions‑ og risikoanalyse  valg af metode samt dokumentation.

I Danmark er reglerne forankret i ligningslovens § 2 og skattekontrollovens kapitel 4, og den danske praksis ligger tæt op ad OECD‑retningslinjerne, som i vidt omfang anvendes af Skattestyrelsen som fortolkningsgrundlag i både kontrolsager og administrative vejledninger.

Det danske transfer pricing‑regelsæt indeholder konkrete grænser, som afgør, om en koncern er omfattet af fuld dokumentations‑ og indsendelsespligt.

Et selskab er som udgangspunkt omfattet af de danske transfer pricing‑dokumentationskrav, hvis mindst ét af følgende kriterier er opfyldt opgjort på konsolideret koncernniveau:

• Koncernen har 250 eller flere medarbejdere, eller
• Koncernen har færre end 250 medarbejdere, men:
  • en årlig omsætning på mindst 391 mio. kr., og

• en samlet balance på mindst 195 mio. kr.

Er en koncern omfattet af disse grænser, gælder dokumentationskravet som altovervejende udgangspunkt for alle grænseoverskridende kontrollerede transaktioner.

Som led i en lempelse af reglerne, er der indført en bagatelgrænse, der fritager visse selskaber fra dokumentationspligten. Reglerne har virkning fra og med indkomståret 2025.

Selskaber er som udgangspunkt fritaget for transfer pricing‑dokumentation, hvis:

• De samlede kontrollerede transaktioner udgør under 5 mio. kr. i indkomståret, og

• De samlede kontrollerede tilgodehavender og gæld udgør under 50 mio. kr. ved indkomstårets udløb.

Vigtige undtagelser

Bagatelgrænsen finder ikke anvendelse, hvis transaktionerne vedrører:

• Immaterielle aktiver (fx royalties, varemærker, knowhow),
• Transaktioner med modparter i lande uden for EU/EØS, hvor Danmark ikke har aftale om informationsudveksling, eller
• Visse finansielle mellemværender over de fastsatte grænser.

Uanset fritagelse gælder det fortsat, at alle transaktioner skal ske på armslængdevilkår.

Konsistens mellem oplysningsskema og transfer pricing‑dokumentation

Selskaber, der er omfattet af transfer pricing‑reglerne, skal årligt give oplysninger om deres kontrollerede transaktioner i det danske oplysningsskema (selvangivelsen).

Det er afgørende, at der er klar og dokumenteret sammenhæng mellem:

• De oplysninger, der indberettes i oplysningsskemaet, og

• De faktiske forhold, analyser og konklusioner i transfer pricing‑dokumentationen

Manglende konsistens kan give anledning til spørgsmål fra Skattestyrelsen og øge risikoen for kontrol, indkomstforhøjelser og sanktioner. I praksis ser vi, at manglende sammenhæng ofte skyldes utilstrækkelig koordinering mellem skat, finans og forretningen, på tidspunktet for indsendelsen af oplysningsskemaet.

Selskaber, der er omfattet af transfer pricing‑reglerne, skal årligt give oplysninger om deres kontrollerede transaktioner i det danske oplysningsskema (selvangivelsen).

Det er afgørende, at der er klar og dokumenteret sammenhæng mellem:

·       De oplysninger, der indberettes i oplysningsskemaet, og

• De faktiske forhold, analyser og konklusioner i transfer pricing‑dokumentationen

Manglende konsistens kan give anledning til spørgsmål fra Skattestyrelsen og øge risikoen for kontrol, indkomstforhøjelser og sanktioner. I praksis ser vi, at manglende sammenhæng ofte skyldes utilstrækkelig koordinering mellem skat, finans og forretningen, på tidspunktet for indsendelsen af oplysningsskemaet.

Danmark er et af de stadig relativt få EU‑lande, der har indført krav om årlig,  indsendelse af transfer pricing‑dokumentation.

Transfer pricing dokumentation skal som udgangspunkt indsendes til Skattestyrelsen senest 60 dage efter fristen for oplysningsskemaet.

Er et selskab eller en koncern omfattet af de danske regler, indebærer det blandt andet:

• Løbende udarbejdelse af transfer pricing‑dokumentation
• Udarbejdelse af både:
  • Master file (koncernniveau), og
  • Lokal fil (dansk enhed)
• Årlig indsendelse af dokumentationen til Skattestyrelsen

• Indsendelse senest 60 dage efter fristen for indsendelse af oplysningsskemaet

Indsendelseskravet stiller høje krav til rettidig udarbejdelse, kvalitet og konsistens – og giver begrænset mulighed for efterfølgende korrektioner.

Manglende, for sent indsendt eller ikke‑fyldestgørende transfer pricing‑dokumentation kan have betydelige økonomiske og forretningsmæssige konsekvenser.

Derudover kan utilstrækkelig dokumentation svække selskabets position i dialogen med skattemyndighederne, forlænge kontrolforløb og øge risikoen for dobbeltbeskatning – særligt i grænseoverskridende forhold.

Skattestyrelsen kan pålægge bøder, hvis dokumentationspligten ikke overholdes forsætligt eller ved grov uagtsomhed – og i praksis anses for sen indsendelse som udgangspunkt at være groft uagtsomt.

De væsentligste konsekvenser er:

• Standardbøde på 000 kr. pr. indkomstår ved manglende eller for sent indsendt transfer pricing‑dokumentation
• Bøden kan nedsættes til 125.000 kr., hvis fyldestgørende dokumentation efterfølgende indsendes
• Hvis der samtidigt sker en forhøjelse af den skattepligtige indkomst, kan bøden forhøjes med 10 % af indkomstforhøjelsen
• Bøde kan pålægges uanset, om der faktisk sker en indkomstforhøjelse

• Mangelfuld dokumentation kan desuden føre til skønsmæssig ansættelse af indkomsten og øget risiko for dobbeltbeskatning

Vurderingen af, om dokumentationen er mangelfuld, sker ud fra en helheds‑ og proportionalitetsbetragtning, hvor transaktionernes omfang og kompleksitet indgår, men praksis viser, at kravet håndhæves stramt.