; ;
Gemt

Afgifterne styrer grænsehandelen - derfor skal de ned

Dansk Erhverv ønsker et opgør med afgifterne på de populære grænsehandelsvarer som chokolade, slik, vin, øl og spiritus. Afgifterne bør løbende sættes ned, og organisationen foreslår til en begyndelse, at finansloven for 2020 reducerer afgifterne med 25 procent.

Nyhed

Dansk Erhverv | Politik - 15. november 2019 - Af Kristian Kongensgaard

Kampen mod de høje afgifter på nydelsesmidler for at få bugt med grænsehandelen er langt fra vundet. Grænsehandelen forærer rask væk skatter, moms, afgifter og arbejdspladser til først og fremmest Tyskland men også Sverige. Dansk Erhverv er imidlertid fortsat i kamphumør, og næste runde gælder finansloven for 2020. Organisationen foreslår politikerne at sænke afgifterne på chokolade, slik, vin, øl og spiritus med i første omgang 25 %.

Baggrunden er, at Dansk Erhverv endnu engang kan dokumentere, at en af danskernes foretrukne ”sportsgrene” er grænsehandel.

Dataleverandøren Norstat har her i sommer for Dansk Erhverv spurgt cirka 1.000 personer, om de grænsehandler, og i givet fald hvordan indkøbene er sammensat. Resultaterne fremgår af rapporten ”Afgifter på grænsen”.

45 % tager turen til grænsen mindst én gang om året, og 14 % gør det 4-5 gange om året.

Rengøringsartikler er også et hit ved grænsen
Hvad er det så, der ryger i bagagerummet eller traileren? Ikke overraskende er det først og fremmest slik, chokolade og sodavand, som 85 % af grænsekunderne køber. Cirka 73 % køber øl.

Men befolkningsundersøgelsen byder også på overraskelser:

”På fjerdepladsen over populære grænsehandelsvarer kommer rengøringsartikler med 56 %. Umiddelbart forekommer det ikke at være en slagvare i tyske butikker, der kan trække kunder fra Danmark. Det hænger måske snarere sammen med, at når man alligevel er nede og handle, så kan man lige så godt også tage nogle ”fornuftige” varer med hjem og ikke kun nydelsesmidler,” siger chefkonsulent Tina Buur Johnsen, Dansk Erhverv.

Hver femte øl og sodavand er hentet i grænsebutikkerne
Rengøringsartikler er således på niveau med vin, der også bliver taget ned fra hylderne af 56 % af de grænsehandlende. Spiritus må nøjes med en 7. plads med 42 % og dyrefoder på en 10. plads med 13 %.

I absolutte mængder så stammer 20 % af danskernes samlede forbrug af øl og sodavand fra grænsen. De seneste tal fra Skatteministeriet er fra 2017, og på basis af dem har Dansk Erhverv beregnet, at grænsehandelen med øl og sodavand var på 1,3 milliard kr. det år. Slik og chokolade udgjorde cirka 700 millioner kr. I alt gik den danske stat glip af mindst 3 milliarder kr. i punkt- og emballageafgifter samt moms i 2017.

Størrelsen af de enkelte afgifter styrer grænsehandelen
Incitamentet til at grænsehandle er naturligvis prisforskellene. Men hvor omdrejningspunktet for 30 år siden primært var forskellen på benzinpriserne mellem Tyskland og Danmark, er det i dag andre produkter, der grundlæggende driver grænsehandelen. Der er ikke længere nogen nævneværdig prisforskel på brændstof, der gjorde det mere eller mindre ”gratis” at køre over grænsen.

”Man kan i hvert fald konstatere, at der over tid sker et skifte mellem hvilke varegrupper, der er særlig fokus på,” siger Tina Buur Johnsen.

Det bekræfter hende i, at det netop er størrelsen af de enkelte afgifter, der betyder noget for grænsehandelen:

”Det er ikke tilfældigt, at slik og chokolade i dag ligger i top i grænsehandelen. De seneste 10 år er afgifterne på disse varer steget 83 % i Danmark. Det samme er vinafgiften. I Tyskland er der ingen afgift på hverken vin, slik eller chokolade.”

Lavere afgifter skal hente arbejdspladser samt moms- og skatteindtægter tilbage
Anderledes forholder det sig med de varer, hvor afgiften er blevet reduceret. Først blev den danske sodavandsafgift dog sat op med 46 % fra 2011-2012, så blev den halveret i 2013 og helt fjernet i 2014.

Grænsehandelen med sodavand steg derfor 13 % fra 2011-2013, for så at falde med 36 % frem til 2017, hvor salget i Danmark steg med 31 % i den tilsvarende periode:

”Netop derfor er det vigtigt at holde fast i, at afgifterne på de foretrukne grænsehandelsvarer skal være lavere. Det er ad den vej, både politisk og praktisk, muligt at få en større del af grænsehandelen tilbage til Danmark til gavn for arbejdspladser samt moms- og skatteindtægter,” siger Tina Buur Johnsen.

Også miljøgevinster ved at mindske grænsehandelen
Men der vil også være andre sidegevinster ved at mindske grænsehandelen:

”Det er jo en lidt unødvendig miljøbelastning, at vi kører pallevis af vin og spiritus ned over grænsen i lastbiler, for derefter at lade danskerne hente det tilbage igen i egne biler,” siger Carsten Suhrke, der er administrerende direktør for Pernod Ricard Denmark og formand for Vin og Spiritus Organisationen i Danmark, i Dansk Erhvervs nye publikation ”Opgør med afgifterne”.

Der er også et andet miljøproblem forbundet med grænsehandelen, idet danskerne kan købe øl og sodavand uden pant på dåserne. De ender derfor ofte i naturen eller i forbrændingsanlæggene i Danmark og bliver ikke genanvendt.

Grænsehandelen skævvrider Danmark
I ”Opgør med afgifterne” peger købmand Erik Løvbjerg, Løvbjerg Supermarked, og John Wagner, der er henholdsvis formand og administrerende direktør for De Samvirkende Købmænd, også på den ubalance, grænsehandelen skaber internt i Danmark:

”De høje danske punktafgifter er ikke ”bare” konkurrenceforvridende for danske butikker og danske fødevareproducenter. De gør det specielt vanskeligt at drive butik i landdistrikterne og mindre samfund, hvor grænsen for, om en butik kan eksistere eller ej, kan være hårfin.”