Gemt
Presse og Nyheder

Den gode arbejdsmiljøindsats skal bygge på facts - ikke på følelser

Dansk Erhverv er enig med regeringens ekspertudvalg om arbejdsmiljø, der anbefaler at indsamle bedre data, så indsatsen kan resultere i det bedst tænkelige arbejdsmiljø. Organisationen er selv gået i spidsen med to konkrete forskningsprojekter i dagligvarebranchens lagre og butikker.

Nyhed

Dansk Erhverv | POLITIK - 5. oktober 2018 - Af Kristian Kongensgaard

Vi oplever det alle. At der i løbet af en arbejdsdag kan opstå alt lige fra ømme skuldre ved løftearbejdet i butikken eller arbejdet ved skrivebordet, til hovedpine fordi man drak for lidt vand eller havde det for varmt. Eller til fornemmelsen af travlhed da man gik fra det ene møde til det andet.

”Er der tale om et arbejdsmiljøproblem, er det noget, der skal tages hånd om og forebygges. Men for at kunne forebygge og håndtere de arbejdsmiljøpåvirkninger, som er skadelige, og som vi udsættes for, kræver det, at vi ved, hvad der reelt skyldes arbejdet, og hvad der ikke gør. Vi skal have modet til ikke at blande skidt og kanel sammen i arbejdsmiljøets navn,” siger arbejdsmiljøchef Anne-Marie Røge Krag, Dansk Erhverv.

Sværere at indramme og løse problemer enkel og praktisk
Ifølge Anne-Marie Røge Krag er arbejdsmiljøproblemer de seneste år blevet vanskeligere at definere. Dermed er det også blevet sværere at indramme de enkelte problemer og løse dem enkel og praktisk:

”På arbejdsmiljøområdet hører vi igen og igen, at folk føler sig mere belastede af deres arbejde. Det skal man selvfølgelig ikke slå hen som ingenting. Men der er nu engang tale om selvoplevede forhold, som er subjektive og meget svære at efterprøve og endnu sværere at handle på. For hvordan iværksætter man egentlig konkrete tiltag, som kan ændre på en følelse,” siger hun.

Virksomhederne vil arbejdsmiljøet
Anne-Marie Røge Krag er i den forbindelse temmelig utilfreds med, at arbejdsmiljøet i danske virksomheder generelt bliver nedgjort:

”Vi oplever en stor velvilje på de danske virksomheder. De vil arbejdsmiljøet og går aktivt ind i egen-indsatsen. Men det kan også være svært at være arbejdsgiver, for hvordan handler man på enkelte individers subjektive opfattelse af arbejdsmiljø? Vi må ikke ende med et puslespil, der ikke kan gå op, fordi vi bruger brikkerne forkert.”

Risikerer at prioritere kræfterne forkert
Derfor er Dansk Erhvervs arbejdsmiljøchef også ganske godt tilfreds med, at regeringens ekspertudvalg om arbejdsmiljø nu konkluderer, at den generelle viden om arbejdsmiljø er mangelfuld:

”Ekspertudvalget har helt ret i, at der er brug for bedre data om arbejdsmiljøet. I dag er det folks egen og ganske subjektive vurdering, som danner grobund for forståelsen af, hvordan arbejdsmiljøet ser ud på landets arbejdspladser. Vi skal indsamle objektive og korrekte data, så indsatsen for et godt arbejdsmiljø sker på det bedst mulige grundlag og støtter op om virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde. Ellers risikerer vi simpelthen at prioritere kræfterne forkert og få et hav af påbud til virksomhederne, der er baseret på et ukorrekt grundlag. Det kan vi som samfund ganske enkelt ikke holde til.”

Forskningsprojekter på lagre og i butikker i dagligvarebranchen
Dansk Erhverv er selv gået i spidsen med to konkrete projekter i dagligvarebranchen. Det ene har allerede opnået støtte af Arbejdsmiljøforskningsfonden, og det andet ventes at følge efter.

Det ene forskningsprojekt er rettet mod lagerarbejde. Projektet er i startfasen, men kan først sættes i gang, når støtten foreligger. Dansk Erhverv har positivt tilsagn om, at 400-500 lagermedarbejdere i en række dagligvarekæder, blandt andre Salling Group, Netto, Rema 1000, Aldi og COOP, vil blive involveret.

Projektet skal afdække sammenhængen mellem løftearbejde og risikoen for at få besvær med muskler og skelet. Det gennemføres med metoder, der ligger ud over traditionelle spørgeskemaer. Projektet gør brug af arbejdslister fra lagrene om det antal kg gods, de enkelte lagermedarbejdere håndterer fra dag til dag. Det bliver kombineret med daglige sms-beskeder i tre uger i træk om smerte og psykosociale faktorer. Desuden måles medarbejdernes smertetærskel fysiologisk. Projektets resultater suppleres med spørgeskemaer om arbejdsmiljø og helbred før og efter et år.

Danske dagligvarekæder skal lære af hinanden
Det andet projekt er rettet mod dagligvarebutikker, og her er følgende fem kæder involveret: Salling Group, Netto, Rema 1000, Lidl og COOP med minimum tolv deltagere fra hver kæde. Formålet er at undersøge, hvordan danske dagligvarekæder kan lære af hinanden i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde.

Projektet skal kortlægge de fysiske belastninger under arbejde i dagligvarebutikkerne på tværs af kæder og give bud på, hvordan god praksis kan spredes mellem kæderne og butikkerne.

De fysiske belastninger skal kortlægges med eksempelvis tekniske målinger af muskelaktivitet og videooptagelser af kropspositioner under dagligdags arbejde i butikker.

Resultaterne fra målinger vil i samarbejde med udvalgte arbejdsmiljøansvarlige, distriktschefer og butikschefer blive omsat til brugervenligt informationsmateriale.

Afslutningsvis gennemføres workshops, som involverer deltagerne i projektet. Desuden inviteres alle arbejdsmiljøansvarlige og distriktschefer på tværs af kæderne sammen med udvalgte butikschefer. Efterfølgende skal de så implementere god praksis i deres egne kæder og butikker.

Sætter sin lid til branchefællesskaberne
”Vi er begejstret over, at virksomhederne engagerer sig, og viser vilje og evne til at få det bedste grundlag for at sikre den rigtige arbejdsmiljøindsats. Vi skylder os selv at få valid data i stedet for følelser og fornemmelser. Når man styrer efter følelser, vil arbejdsmiljøet hele tiden være til diskussion, fordi det er i orden bare at synes og ikke at vide,” siger Anne-Marie Røge Krag.

I det videre arbejde sætter hun især sin lid til branchefællesskaberne, der indgår i ekspertudvalgets anbefalinger. I samarbejde med Arbejdsmiljørådet kan branchefællesskaberne netop understøtte virksomhedernes egenindsats med indsatser, der giver mening.

Tilsyn baseret på evidens
I denne egenindsats spiller også et kompetent Arbejdstilsyn en central rolle. Anne-Marie Røge Krag ønsker en enkel og velbegrundet regulering og tilsyn, baseret på netop evidens:

”Der er ingen grund til at føre tilsyn med virksomheder, der har dokumenteret, at de både har evnen og viljen til at løse opgaven med arbejdsmiljøet. Virksomheder, der enten mangler viljen eller evnen, skal have råd og vejledning. Dem, der ikke har nogen af delene, skal have et skærpet tilsyn og i værste fald bøder for ikke at overholde arbejdsmiljøloven.”

Kontakt os

Arbejdsmiljø

Anne-Marie Røge Krag

Arbejdsmiljøchef, souschef
Medarbejderprofil

Der anvendes cookies til at forbedre din oplevelse af websitet. Du accepterer ved at navigere videre. Læs mere om website cookies.