Gemt
Presse og Nyheder

Coronakrisen har nu kostet 105 mia. kr. i tabt omsætning

Danmarks Statistik har fredag offentliggjort tal for firmaernes køb og salg. Det viser, at firmaernes salg ekskl. energi steg med 2,1 pct. fra august til september, når der korrigeres for almindelige sæsonudsving.

Nyhed

13. november 2020

Med fredagens tal kan vi samtidig gøre status for firmaernes salg de første syv måneder med coronakrisen. Fra i perioden marts til og med september i år er firmaernes salg 105 mia. kr. mindre end den tilsvarende periode sidste år.

Virksomhederne har mistet omsætning for 105 mia. kr. de første syv måneder med coronakrisen. Det er vanvittigt mange penge, som coronakrisen har kostet danske virksomheder, men regningen kommer til stige de kommende måneder, fordi omsætningen fortsat er lavere end sidste år.

Virksomhederne indenfor kultur og fritid er sammen med hoteller og restauranter hårdest ramt af coronakrisen med de største pct.-vise tilbagegange. Hoteller og restauranter har siden coronakrisen startet 42,1% mindre omsætning end i samme periode sidste år – det svarer til et omsætningstab på 17 mia. kr. For virksomhederne indenfor kultur og fritid er omsætningstabet 6 mia. kr. Det betyder, at turisme- og oplevelseserhvervene indtil nu har tabt 23 mia. kr. på coronakrisen. Det skyldes, at der er virksomhederne indenfor turisme- og oplevelseserhvervene, der har været hårdest ramt rejserestriktioner og andre restriktioner.

Virksomhederne i turisme- og oplevelseserhvervene har udsigt til at coronaregningen bliver endnu større. Den hastigt stigende smitte og nye restriktioner på rejser og forsamlinger gør det vanskeligt at drive virksomhed i turisme- og oplevelseserhvervene. Udenlandske turister kommer ikke foreløbigt tilbage til Danmark. Derfor bliver det danskerne, der skal være med til at holde hånden under turisme- og oplevelsesvirksomhederne herhjemme. Det kan man fra politisk side hjælpe til med. Fx ved at hotel- og restaurantbesøg bliver en del af BoligJobordningen i forbindelse med regeringens forslag til justeringerne til næste år.

Kontakt os

Politik og Analyse

Kristian Skriver

Seniorøkonom
Medarbejderprofil

Der anvendes cookies til at forbedre din oplevelse af websitet. Du accepterer ved at navigere videre. Læs mere om website cookies.