; ;
Gemt

Dansk life science kan blive endnu større

05. marts 2020

Dansk Erhverv er allerede nu klar med forslag til en ny vækstplan for den danske life science-branche. Tre af branchens topledere kommenterer her forslagene.

 

I fjor steg den danske eksport af lægemidler med 27 procent til 127 milliarder kroner. Over de seneste 20 år er den danske life science-branche, som foruden lægemidler producerer medicinsk udstyr og bioteknologi, blevet en bærende søjle i dansk økonomi.

Erhvervsministeriets nuværende vækstplan for life science løber frem til udgangen af 2021. Men allerede nu kommer Dansk Erhverv med forslag til, hvordan vækstplanen kan følges op med en ny plan for at udnytte life science-branchens potentiale endnu mere.

Dansk Erhverv foreslår blandt andet følgende 1) Større fradrag for forskning, 2) Life science-fond skal støtte iværksættere, 3) Fortsat opkvalificering af lægemyndigheder i udlandet.

Større fradrag for forskning

Da life science-branchen er afhængig af innovation, og da danske virksomheders konkurrenter i udlandet har markant bedre forskningsfradrag, ønsker Dansk Erhverv at få indført et forsknings- og udviklingsfradrag på 130 procent.

CEO Carsten Hellmann, ALK, roser Dansk Erhvervs initiativ:

”Det vil placere os godt i midterfeltet blandt de europæiske lande, som allerede har et fradrag, hvis forslaget bliver omsat til virkelighed. Dernæst er det vigtigt at begynde indfasningen hurtigt og lade virksomhederne begynde at planlægge efter det nu. Life science-industrien er en nøgle til vækst med over 40.000 arbejdspladser i Danmark og eksport for over 100 milliarder kr. om året. Et højere fradrag for forskning er et godt redskab til at styrke dansk vækst og skabe endnu flere job,” siger han.

"Life science-industrien er en nøgle til vækst med over 40.000 arbejdspladser i Danmark og eksport for over 100 milliarder kr. om året. Et højere fradrag for forskning er et godt redskab til at styrke dansk vækst og skabe endnu flere job”

Carsten Hellmann, CEO

Life science-fond skal støtte iværksætteri

Dansk Erhverv glæder sig over, at den offentlige life science forskning på de danske universiteter er i europæisk topklasse. Men da der desværre kommer alt for få nye virksomheder ud af vidensmiljøerne, foreslår Dansk Erhverv også at etablere en life science seed fond, der kan støtte forskere og startups i kommercialisering af deres produkter.

Hans Schambye, formand for Dansk Biotek og CEO i Galecto Biotech, mener også, at Danmark skal være meget bedre til at sikre vækstlaget i life science:

”Etablering af en seed-fond vil være et stærkt udgangspunkt, for alt for mange gode idéer tabes på gulvet grundet manglende finansiering i den tidlige fase,” påpeger han.

Fortsæt opkvalificering af lægemyndigheder i udlandet

Med hensyn til at styrke eksportindsatsen ønsker Dansk Erhverv, at det offentlige skal spille en endnu større rolle i forbindelse med at udbrede danske løsninger på eksportmarkederne. Både Udenrigsministeriet og Lægemiddelstyrelsen har i flere år arbejdet med at opkvalificere lægemyndigheder i udlandet, så de er bedre rustet til at vurdere effekten ved life science produkter. Det har efter Dansk Erhvervs opfattelse fungeret ganske godt, og dette internationale arbejde bør derfor styrkes yderligere.

På spørgsmålet om, hvilken betydning en sådan indsats vil få for Novo Nordisk og den danske life science-branche generelt, svarer virksomhedens Vice President for Global Public Affairs, Troels Rye-Andersen:

”Novo Nordisk er en global lægemiddelvirksomhed, og over 99 procent af vores samlede omsætning genereres uden for Danmarks grænser. I 2019 stod den danske lægemiddeleksport for over halvdelen af væksten i den samlede danske vareeksport. Med så væsentligt et internationalt fodaftryk er det både for os som virksomhed og for den samlede sektor afgørende, at regeringen aktivt arbejder for at fremme dansk life science. Dialog og samarbejde med udenlandske myndigheder kan for eksempel være med til at sikre harmonisering og kapacitetsopbygning på det regulatoriske område. Herudover kan det også sikre implementering af sundhedsreformer, der i sidste ende kan resultere i bedre sundhed for befolkningen, en mere produktiv arbejdsstyrke og bedre adgang til en mere effektiv behandling for den enkelte patient.”

Af Kristian Kongensgaard, redaktør, Dansk Erhverv.