; ;
Gemt

Danskernes brug af ny sundhedsteknologi

I disse år er der stor fokus på nye, innovative sundhedsteknologiske løsninger, som kan hjælpe mennesket i kampen for det sunde liv. For at undersøge udbredelsen af nogle af disse teknologier, har Dansk Erhverv derfor spurgt danskerne om de bruger de nye, sundhedsteknologiske landvindinger og om de forventer at bruge dem i de kommende år.

Nyhed

44. Danskernes brug af ny sundhedsteknologi

pdf

Download

Analyse nr. 44|2019 - september

I disse år er der stor fokus på nye, innovative sundhedsteknologiske løsninger, som kan hjælpe mennesket i kampen for det sunde liv. Der er efterhånden et utal af smarte løsninger på markedet, som kan hjælpe danskerne med at få en sundere hverdag. Nogle af disse er allerede vokset frem (fx sundhedsapps til smartphones og wearables), mens andre stadig er i forsøgsfasen og under udbredelse (fx online lægekonsultationer eller udveksling af egne sundhedsdata med læger eller forskere). 

For at undersøge udbredelsen af nogle af disse teknologier, har Dansk Erhverv derfor spurgt danskerne om de bruger de nye, sundhedsteknologiske landvindinger og om de forventer at bruge dem i de kommende år. Resultaterne viser, at sundhedsapps efterhånden er vidt udbredt blandt særligt danskere under 40 år samt personer med lang videregående uddannelse. Udbredelsen af online videosamtaler med lægen samt udveksling af sundhedsdata med læger/forskere er markant mindre, men også disse teknologier forventer at opnå en vis udbredelse de kommende år. Endelig er danskerne moderat begejstrede for lægerobotter, som selv kan varetage operationer og lægge behandlingsplaner. Det er dog teknologier, som stadig er nogle år fra at blive tilbudt på de danske hospitaler, så danskerne kan ændre holdning i takt med at det bliver mere konkret, hvad de forskellige lægerobotter kan og skal bruges til.

Kontakt

Sundhed og Life Science

Katrina Feilberg Schouenborg

Branchedirektør
Medarbejderprofil