Gemt

Fortsat høj vækst i den danske fitnessbranche

I februar 2019 var der 854 privat-drevne kommercielle fitnesscentre i Danmark. Det er 51 mere end året forinden, hvor der var 803 fitnesscentre. Når man ser over de seneste ti år er antallet af fitnesscentre næsten fordoblet. Det giver et utrolig godt indblik i, hvor populært det er blevet, at være medlem af et fitnesscenter, og ikke mindst med hvilken fart fitnessbranchen udvikler sig

Nyhed

27. Fortsat høj vækst i den danske fitnessbranche

pdf

Download

Analyse nr. 27 | 2019 - Maj

Der er fortsat høj vækst i den danske fitnessbranche. I februar 2019 var der 854 privatdrevne kommercielle fitnesscentre i Danmark. Det er 51 mere end året forinden, hvor der var 803 fitnesscentre. Når man ser over de seneste ti år er antallet af fitnesscentre næsten fordoblet. Det giver et utrolig godt indblik i, hvor populært det er blevet, at være medlem af et fitnesscenter, og ikke mindst med hvilken fart fitnessbranchen udvikler sig.

Sammen med den stigende efterspørgsel har der også været behov for flere medarbejdere i fitnessbranchen. Dansk Erhverv estimerer, at der i gennemsnit var knap 1.900 fuldtidsbeskæftigede i 2018 – det er hele 8 procent mere end i 2017. Fremgangen i medarbejderstaben har også været meget høj sammenlignet med private virksomheder i Danmark generelt. Siden 1. kvartal 2009 og frem til 3. kvartal 2018 er antallet af medarbejdere i fitnessbranchen steget med 57 procent, når man tager højde for almindelige sæsonudsving. Til sammenligning er antallet af fuldtidsbeskæftigede for private virksomheder samlet set steget med 4 procent.

Fitnessbranchen har et positivt aftryk på det danske samfund og medvirker til, at flere personer er fysisk aktive – det gavner også statskassen. Når man er fysisk aktiv, trækker man mindre på offentlige services som kontakt til læge og hospitaler – samtidigt medvirker fysisk aktivitet til færre fraværsdage på arbejdspladsen. I 2013 var der samfundsøkonomiske ekstraomkostninger for 5,3 mia. kr. til behandlinger og pleje af personer, der var fysisk inaktive sammenlignet med personer, der var fysisk aktive. Dertil havde samfundet i 2013 store samfundsøkonomiske ekstraomkostninger på 12 mia. kr. ved tab produktion i forbindelse med øget sygdom for inaktive personer. Hvis fitnessbranchens mange aktive medlemmer i stedet var fysisk inaktive, ville det resultere i at de samfundsøkonomiske omkostninger af inaktivitet var endnu højere. Set i det lys er det utrolig gavnligt for samfundsøkonomien, at der er vækst i de danske fitnesscentre

Kontakt os

Politik og Analyse

Kristian Skriver

Seniorøkonom
Medarbejderprofil