Inflationen fik et nøk op i september

Inflationen har været stigende siden april og maj, hvor inflationen bundede på 0 pct. som følge af virusudbruddet. Coronakrisen har lagt en stor dæmper på prisstigningerne herhjemme og i vores nabolande. Det skyldes, at virusudbruddet har mindsket verdensøkonomien i et historisk stort omfang. Særligt efterspørgslen efter energi er kraftigt blevet reduceret, og derfor ser vi i øjeblikket, at energipriserne er markant lavere end sidste år.

Det største bidrag til den lave inflation er prisfald på benzin og diesel. Dertil har hotellerne i et forsøg på at holde på kunderne sænket priserne, hvilket også er med til at holde inflationen i den lave ende. I den anden ende trækker de nye tobaksafgifter priserne på cigaretter oppe, og giver det største bidrag til højere priser herhjemme. 

Når man ser på den underliggende inflation, er inflationen ikke helt så lav, som den samlede inflation giver udtryk for. Kerneinflationen, der er prisudviklingen ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer, var i september 1 pct. Med andre ord. Hvis man ikke har en bil, der skal fyldes op med brændstof, eller el- og varmeregningerne ikke fylder meget af økonomien, har man ikke nødvendigvis i et lige så stort omfang lagt mærke til de lave prisstigninger. 

Her på den korte bane er der ikke umiddelbart udsigt til et stigende prispres. Men når vi kommer et stykke ind i 2021, kan vi dog forvente, at inflationen begynder at stige, fordi de lave energipriser ikke længere vil lægge en dæmper på prisstigningerne.