; ;
Gemt

Overvejer du at sælge via Amazon? Så tjek vores webinarer først

23. februar 2021

Dansk Erhverv inviterer til to webinar om salg via Amazon, hvor du bliver klædt på af eksperter til at træffe de rigtige beslutninger for din forretning. 

Amazon har nu været aktiv i Sverige i fire måneder og interessen og omtalen for Amazon blandt danske virksomheden er vokset stødt. Amazon er så stor en spiller, at man som virksomhed bliver nødt til at forholde sig til dem på den ene eller anden måde -  ikke mindst fordi det er et spørgsmål om tid, før de også åbner i Danmark. 

Derfor har Dansk Erhverv lavet to webinarer, der både henvender sig til de virksomheder, der ønsker at blive opdateret på seneste analyser og erfaringer og til de virksomheder, der allerede ved, at de vil prøve kræfter med at sælge via Amazon.  

Amazon – skal/skal ikke? (4. marts kl. 10.00-11.00)   

Amazon er både en trussel og en mulighed - eksperter gør dig klogere på, om Amazon er det ene eller det andet, eller måske begge dele for din forretning?   

Med udgangspunkt i analyser og erfaringer fra de markeder hvor Amazon allerede er, samt med afsæt i både gode og dårlige eksempler, giver hhv. E-handelsdirektør Niels Ralund fra Dansk Erhverv og Max Riis fra MakesYouLocal et 360 graders billede af, hvad Amazon er for en størrelse. 

 Tilmeld dig webinaret

Amazon – sådan kommer du i gang (9. marts kl. 10.00-11.00)   

Hvordan kommer jeg i gang, når jeg har besluttet mig for at prøve kræfter med Amazon som salgskanal? Det spørgsmål svarer eksperter fra Maze-One på med et godt miks af cases og hands-on-eksempler.    

Webinaret vil hjælpe dig i gang med at sælge på Amazon, herunder:   

  • Oversigt over forskellige kontotyper på Amazon 
  • Sådan oprettes en sælgerkonto 
  • Hvorfor og hvordan du registrerer dit varemærke på Amazon (hvis du er brand-ejer) 
  • Valg af logistikløsning(er), momskrav og styring af lager 
  • Opsætning og optimering af produkt- og brandindhold 
  • Introduktion til Buy-Box og kort overblik over succeskriterier for, hvordan man vinder (promotions, prisstrategi, annoncering osv.) 

Tilmeld dig webinaret

Har du hentet guiden til Amazon? 

Siden Amazon åbnede i Sverige har Dansk Erhverv oplevet stor efterspørgsel på guiden, der gør netbutikker klogere på mulighederne og udfordringerne ved at sælge via Amazon. 

Hent guiden

Kontakt

Digital Handel

Carsten Rose Lundberg

Fagchef for digital handel
Medarbejderprofil