Gemt
Presse og Nyheder

Rejserestriktioner skærpes: Nu er hele verden rød

08. januar 2021

Opdateret 13. januar 2021

Regeringen har 8. januar 2021 skærpet restriktioner for rejser. Det skal ses i lyset af, at Danmark oplever en situation med mange smittede og et højt antal indlagte på danske hospitaler. Samtidig dukker der nye mutationer af COVID-19-virus i henholdsvis England og Sydafrika op.

Fredag har regeringen farvet hele verdenskortet rødt, og dermed frarådes alle rejser til hele verden. Skærpelsen skal ses i lyset af en situation med mange smittede og nye mutationer af COVID-19.

Skærpelsen af rejsevejledningerne betyder, at også erhvervsrejser, som ellers er anset som nødvendige rejser, frarådes. Der gælder dog visse undtagelser. 

Læs Udenrigsministeriets Rejseråd til erhvervsrejser.

”Det er dybt alvorligt, at verden nu bliver farvet rød. Det vil her og nu få betydning og konsekvens for dansk erhvervsliv, men vi har i Dansk Erhverv forståelse for, at situationen er alvorlig og kræver handling. For det er vigtigt, at smittesituationen kommer under kontrol. Det er vanskelige tider for mange danske virksomheder, og dette gør det ikke nemmere for dem, der beskæftiger sig med eksport. Derfor er det også godt, at det tidligere i dag er meldt ud, at der er et vaccinepas på vej. Det giver grobund for optimisme i en svær tid. Også fordi vaccinepasset kan medvirke til at udfase restriktioner og genåbne verden, når smittesituationen er forbedret og er kommet mere under kontrol,” siger Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv.

Hvornår må der ske indrejse til Danmark?
Personer med bopæl i højrisikolande må indrejse i Danmark, når de har et anerkendelsesværdigt formål. Vær opmærksom på kravet om testcertifikat.

Eksempler på anerkendelsesværdige formål kan være arbejde. Bemærk, at der er sket en indskrænkning, således at studier nu ikke længere betragtes som anerkendelsesværdigt formål. Der kan også være tale om nærmere definerede private forhold eller retsforhold.

Skærpede krav til indrejse
Fra og med den 9. januar 2021 kl. 17.00 skal en vandrende arbejdstager kunne fremvise en negativ coronatest taget senest 24 timer før indrejse til Danmark mod i dag 72 timer. Testkravet kan opfyldes med en kviktest.

De nye krav gælder dog ikke for chauffører, bortset fra chauffører bosat i UK.

Der gælder i øvrigt særlige regler for beboere i grænselandet, der arbejder på den anden side af grænsen. Disse skal alene foretage en ugentlig test. Kravet kan opfyldes med en kviktest.

Derudover skal en vandrende arbejdstager tage en PCR-test senest 72 timer efter indrejse til Danmark. Dette krav er nyt, idet der tidligere blot har været en anbefaling herom. Som hidtil må den vandrende arbejdstager gerne arbejde umiddelbart efter indrejse til Danmark og dermed i perioden op til testen. Arbejdsgiverne opfordres til at sørge for, at deres vandrende arbejdstagere lader sig teste, og overholdelsen af testkravet kontrolleres af Arbejdstilsynet.

Samtidig pålægges alle rejsende, der ønsker at rejse til Danmark med fly, at de skal kunne fremvise en negativ test, der er taget senest 24 timer før indrejsen. Også her kan kravet opfyldes med en kviktest. Flyselskaberne pålægges at påse dette og vil således kunne afvise at medtage passagerer, der ikke kan fremvise den nødvendige test. Børn til og med 12 år er undtaget.

Skærpelse af rejsevejledninger
Der er desuden sket en skærpelse rejsevejledningerne, idet alle rejser til udlandet nu frarådes, herunder også erhvervsrejser.

Varighed af de skærpede tiltag
Regeringen har besluttet at forlænge alle de skærpede tiltag til og med den 7. februar 2021.

Ministeriernes information om nye rejserestriktioner:

Transportministeriet: Pjece - skærpelse af rejsevejledninger

Transportministeriet: Krav om negative tests for alle passagerer

Beskæftigelsesministeriet: Regeringen vil skærpe testkrav til vandrende arbejdskraft

Udenrigsministeriet: Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til hele verdent

Kontakt os

Arbejdsmiljø

Anne-Marie Røge Krag

Arbejdsmiljøchef, souschef
Medarbejderprofil
Arbejds- og ansættelsesret H/T

Marianne Bækgaard Nielsen

Souschef, advokat (H)
Medarbejderprofil
Kommunikation

Louise Jaaks Sletting

Underdirektør

Der anvendes cookies til at forbedre din oplevelse af websitet. Du accepterer ved at navigere videre. Læs mere om website cookies.