; ;
Gemt

Voldsomt fald i verdenshandlen - største nogensinde

Nye tal viser, at verdenshandlen faldt med 12,1% fra marts til april.

Nyhed

25. juni 2020

Faldet i april kommer ovenpå at verdenshandlen er dalet i løbet af de seneste måneder, så verdenshandlen i april var 16,2 % lavere end samme måned sidste år. I Euroområdet er verdenshandlen reduceret med hele 20,1% den seneste måned.

Det er et voldsomt fald i verdenshandlen, som vi aldrig tidligere har set. Til sammenligning faldt verdenshandlen med 5-6% i de hårdeste måneder under finanskrisen. Det voldsomme tilbageslag skyldes coronakrisen, der midlertidig har slukket for aktiviteterne i store dele af verdensøkonomien, og samtidig har reduceret behovet for handel på tværs af landegrænser. Det er både dele af forsyningskæderne på verdensplan, der er ramt, ligesom turismen på verdensplan er sendt til tælling, mens også forbruget af råvarer på verdensplan er reduceret kraftigt.

Tilbageslag i verdenshandlen kan ramme dansk eksport
Det voldsomme tilbageslag i verdenshandlen vil direkte ramme dansk søfart, der vil opleve tilbagegang i ordreindgangen, når der er færre varer at transportere på tværs af landegrænser.

Men andre dele af dansk eksport vil også blive ramt af et stort tilbageslag i verdenshandlen. Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med udlandet er nødvendigt. Senest i går kom IMF med en kraftig prognosenedjustering, hvor de nu vurderer, at euroområdet vil opleve et tilbageslag på 10,2% i år. Får IMF ret i deres prognose, vil det kunne udløse et fald i den danske eksport på 10-15% i år, svarende til 122-183 mia. kr. Det vil være det største fald i dansk eksport siden anden verdenskrig. Til sammenligning faldt den samlede eksport med 9,2% i 2009, hvor finanskrisen rasede. Et fald i eksporten på 10-15% vil kunne bringe op i mod 100.000 danske jobs i fare herhjemme. Der er altså tale om en stor regning for de mange danske virksomheder og jobs, der i dag er afhængige af at kunne sælge til udlandet.

Kontakt

Erhvervspolitik & Analyse

Kristian Skriver

Seniorøkonom
Medarbejderprofil