{{title}}
{{body}}
{{tagline}}
{{title}}
{{lockedContentText}}
{{body}}
CSR: Hvad siger retningslinjerne?
Her får du overblik over de nationale og internationale retningslinjer for CSR – inklusiv de aktuelle standarder og lovkrav til rapportering.
Guide
Indholdsoversigt
Nationale og internationale retningslinjer for CSR
- Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål
- 2030-netværket og -panelet
- NCP Danmark
- P4G og State of Green
- FN’s retningslinjer for arbejdet med menneskerettigheder og erhvervsliv (UN Guiding Principles on Business and Human Rights)
- OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder
- FN’s Global Compact
- FN’s principper for ansvarlige investeringer (PRI)
- Global Reporting Initiative (GRI)
Standarder og krav til rapportering
- Større virksomheder har pligt til at rapportere om CSR
- Store virksomheder er omfattet
- CSRD – De nye EU-regler om virksomheders bæredygtighedsrapportering
- Nationale regler for miljø, arbejdsmiljø, affald m.m.
- UK Modern Slavery Act
- Holland: Ny lovgivning om børnearbejde
- Frankrig stiller krav til store virksomheder
Nationale og internationale retningslinjer for CSR
Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål
Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål er etableret af regeringen som et uafhængigt råd, der skal styrke virksomheders samfundsansvar og engagement i FN’s verdensmål. Rådet erstatter Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (VFSA) og Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst.
2030-netværket og -panelet
2030-netværket er Folketingets Tværpolitiske Netværk for FN's Verdensmål. Det består af medlemmer fra det danske Folketing, der ønsker at samarbejde om implementeringen af FN's verdensmål samt at skabe et forum for en bred og inkluderende debat om målene. Formålet med 2030-netværket er at fremme FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling samt monitorere implementeringen heraf nationalt og internationalt.
2030-panelet er etableret af 2030-netværket i juni 2017. Formålet med 2030-panelet er at understøtte 2030-netværkets politiske arbejde gennem analysearbejde, sparring, videndeling og møder med netværket omkring selvstændige emner.
Læs mere om 2030-netværket her
NCP Danmark
NCP Danmark – også kendt som Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd - har til opgave at behandle sager om overtrædelser af OECD's Retningslinjer for Multinationale Virksomheder og at udbrede kendskabet til retningslinjerne. Institutionen er OECD's kontaktpunkt i Danmark. Der kan klages over private og offentlige virksomheder, organisationer og myndigheder.
Som det første kontaktpunkt i verden, kan den danske institution behandle sager om organisationers og offentlige virksomheders og myndigheders negative indvirkning på retningslinjerne.
P4G og State of Green
P4G står for ’Partnering for Green Growth and the Global Goals 2030’. Formålet er at facilitere, modne og udvikle offentlig-private partnerskaber på tværs af sektorer og grænser for at levere på verdensmålene og klimaaftalen fra Paris.
P4G er et globalt initiativ, men Danmark har været hovedaktør bag etableringen, som også tæller Chile, Etiopien, Kenya, Mexico, Sydkorea og Vietnam.
State of Green er Danmarks nationale platform for P4G, og det skal sikre en bred dansk involvering fra bl.a. erhvervsliv, forskning, organisationer, kommuner, tænketanke, civilsamfund og statslige myndigheder.
Læs mere om P4G og State of Green
Overblik over de mest relevante internationale retningslinjer
De internationale rammer og CSR-retningslinjer giver et overblik over forventningerne til virksomheders arbejde med CSR
FN’s retningslinjer for arbejdet med menneskerettigheder og erhvervsliv (UN Guiding Principles on Business and Human Rights)
FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv indeholder vejledende principper inden for ansvarlig virksomhedsdrift og overholdelse af menneskerettighedsprincipperne. Guiden, som ofte bliver omtalt som UN Guiding Principles (UNGP), giver den overordnede ramme for virksomheders arbejde med menneskerettigheder, herunder hvilke processer, der bør etableres for at undgå og håndtere negative påvirkninger på menneskerettigheder.
Disse processer (også kaldet due diligence eller nødvendig omhu) er den proces, som virksomheder skal anvende til at identificere, forebygge, afhjælpe og afbøde for aktuelle og potentielle krænkelser og negative påvirkninger afledt af virksomhedens aktiviteter.
Find mere information om UNGP her
OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder
OECDs retningslinjer er udarbejdet parallelt med UN Guiding Principles på menneskerettighedsområdet og af de due diligence processer, som virksomheder forventes at implementere for at adressere negative påvirkninger af menneskerettigheder, samt miljø og antikorruption. Retningslinjerne er et sæt fælles globale spilleregler for ansvarlig virksomhedsadfærd.
OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder er en række anbefalinger fra regeringerne i OECD-landene til multinationale virksomheder, der opererer i eller med base i de pågældende lande. De fastlægger en række ikke-bindende principper og standarder for ansvarlig virksomhedsadfærd i en global kontekst i overensstemmelse med gældende love og internationalt anerkendte standarder.
Retningslinjerne bliver understøttet af såkaldte nationale kontaktpunkter (NCP’er), som de 0tilsluttede regeringer har en forpligtelse til at nedsætte med hovedopgaven at fremme og implementere retningslinjerne i deres respektive lande. I Danmark er NCP Danmark (Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd) det nationale kontaktpunkt. Det danske NCP sekretariatsbetjenes af Erhvervsstyrelsen.
OECD har også udgivet en række branche-retningslinjer:
- Mineraler fra konfliktzoner
- Stakeholder engagement i mineindustrien
- Ansvarlige værdikæder i tøj- og skosektoren
- Ansvarlige værdikæder i landbrugssektoren
- Institutionelle investorer
FN’s Global Compact
FN’s Global Compact indeholder 10 principper inden for 4 overordnede emner; menneskerettigheder, arbejdsforhold, miljø og forretningsetik. Principperne bygger på internationalt anerkendte konventioner om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption.
Alle virksomheder kan lade sig inspirere af de ti principper, men virksomheder kan også vælge at tilslutte sig FN’s Global Compact.
Virksomheder, der tilslutter sig Global Compact, forpligter sig til at gøre de 10 principper til en del af deres forretningsaktiviteter og til at rapportere til Global Compact om indsatsen.
Læs mere her om Global Compact og her om SMV’ers arbejde med Global Compact
FN's principper for ansvarlige investeringer (PRI)
FN's principper for ansvarlige investeringer er seks generelle retningslinjer for investorers arbejde med samfundsansvar.
Alle virksomheder med investeringsaktiviteter kan gøre brug af de 10 principper, men virksomheder kan også vælge at tilslutte sig PRI. Virksomheder, der ikke har investeringer som sin kerneforretning, kan i stedet benytte de 10 principper i Global Compact.
Investorer, der er medlem af PRI, omfatter institutionelle investorer, investeringsbanker og investeringsrådgivere.
Investorer, der har underskrevet PRI, er forpligtet til at følge de seks principper og rapportere om deres arbejde.
Global Reporting Initiative (GRI)
GRI er en rapporteringsramme for virksomheder og angiver en struktur for redegørelse for økonomiske, miljømæssige og sociale forhold med tilhørende indikatorer. GRIs formål er bl.a. at øge sammenligneligheden imellem virksomheders performance ved at harmonisere anvendte indikatorer. Derudover angives en række principper, som virksomheder bør tage højde for i forbindelse med forberedelse og udarbejdelse af redegørelsen. Såvel indikatorer som principper er baseret på internationalt anerkendte regler.
Standarder og krav til rapportering
Større virksomheder har pligt til at rapportere om CSR
Siden 2009 har de største virksomheder i Danmark været forpligtet til at redegøre for deres arbejde med samfundsansvar som beskrevet i Årsregnskabsloven § 99 a.
Lovkravene er blevet revideret og skærpet, og i 2015 vedtog Folketinget en ændring af reglerne, som følge af nye EU-regler om området.
Reglerne i Årsregnskabsloven § 99 a vil blive ændret, når CSRD-forordningen bliver implementeret i dansk lovgivning i løbet af 2023.
Store virksomheder er omfattet
Lovkravene omfatter store virksomheder i regnskabsklasse C og alle virksomheder i regnskabsklasse D. Store virksomheder i regnskabsklasse C er virksomheder, der overskrider mindst to af nedenstående tre størrelsesgrænser i to på hinanden følgende år:
- Balancesum på 156 mio. kr.
- En nettoomsætning på 313 mio. kr.
- Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 250.
Regnskabsklasse D omfatter virksomheder, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i EU (børsnoterede selskaber) og statslige aktieselskaber.
Lovkravene i årsregnskabsloven § 99a
I forbindelse med ikrafttrædelsen af de samme lovkrav for alle omfattede virksomheder, er følgende punkter værd at være opmærksomme på:
- Virksomhedens forretningsmodel skal beskrives.
Virksomhederne definerer selv indholdet og detaljeringsgraden.
- Virksomheden skal redegøre for sine politikker for samfundsansvar, inkl. evt. retningslinjer eller principper der følges, og beskrivelsen skal dække minimum fire politikområder:
- Miljø, herunder klimapåvirkningen ved virksomhedens aktiviteter
- Sociale forhold og medarbejderforhold, herunder evt. ligestillingsforhold
- Respekt for menneskerettigheder
- Antikorruption og bestikkelse.
- For virksomhedens politikker for samfundsansvar gælder følg-eller-forklar princippet
– dvs. har man ikke en politik på en eller flere af de fire områder, skal det forklares, hvorfor den enkelte politik ikke er relevant.
- For hvert af nævnte politikområde skal der redegøres konsistent for fire områder:
- Politik
- Handlinger, herunder eventuelle processer for nødvendig omhu eller due diligence jf. FN’s retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv
- Risici – de væsentligste risici for politikområderne og håndtering heraf
- Resultater - resultater opnået og forventningerne til arbejdet fremover.
- Virksomhedens anvendelse af eventuelle ikke-finansielle KPI’er skal oplyses.
- Virksomhedens redegørelse for samfundsansvar skal som hovedregel være indeholdt i ledelsesberetningen. Virksomheden kan undlade at redegøre i ledelsesberetningen, hvis virksomheden afgiver de lovpåkrævede oplysninger i en selvstændig rapport, i en supplerende beretning til årsrapporten eller på virksomhedens hjemmeside. Det gælder fx for en fremskridtsrapport i forbindelse med tilslutning til FN’s Global Compact, PRI eller Global Reporting Initiative (GRI). Virksomheden skal oplyse i ledelsesberetningen, hvor rapporten er offentlig tilgængelig med en direkte URL adresse.
- Virksomheden er underlagt de grundlæggende kvalitetskrav til ledelsesberetningen i årsrapporten og de samme krav til indhold, uanset hvor redegørelsen placeres.
I forhold til de hidtil gældende regler, er der bl.a. tilføjet, at virksomheder ikke alene skal forholde sig specifikt til menneskerettigheder og klimaforhold, men også specifikt til miljøforhold hvis virksomheden har politikker herfor. Baggrunden for, at miljøforhold nu fremgår specifikt, er afskaffelsen af de tidligere regler om grønne regnskaber. Virksomheder i denne kategori skal redegøre for miljøforhold, uanset om de tidligere var omfattet af reglerne om grønne regnskaber eller ej.
Læs mere om de danske lovkrav her inkl. en tjekliste til arbejdet her
CSRD – De nye EU-regler om virksomheders bæredygtighedsrapportering
I november 2022 blev det nye direktiv om bæredygtighedsrapportering, CSRD vedtaget. Det erstatter direktivet om ikke-finansiel rapportering fra 2014. Formålet er at sikre, at EU’s virksomheder rapporterer ensartet og pålideligt om bæredygtighed.
Det er EU-Kommissionens ambition, at CSRD forbedrer både kvalitet, sammenlignelighed og gennemsigtighed for investorer, kunder, leverandører og øvrige interessenter – og at bæredygtighedsrapportering på sigt får samme kvalitet som finansiel rapportering. De samme krav skal gælde de største virksomheder i hele EU.
Direktivet træder i kraft i tre faser:
- januar 2024 for børsnoterede virksomheder (regnskabsklasse D) med +500 ansatte.
- januar 2025 for børsnoterede (regnskabsklasse D) og ikke-børsnoterede virksomheder (regnskabsklasse C) med +250 ansatte.
- januar 2026 for små børsnoterede virksomheder.
- januar 2028 for ikke-EU-virksomheder med dattervirksomheder/filialer i EU.
Der bliver med CSRD også indført krav om, at en revisor skal påtegne og afgive erklæring om virksomheders bæredygtighedsregnskab.
Parallelt hermed er der et arbejde i gang med at udvikle standarder, der skal bruges til rapportering. EU-Kommissionen har modtaget udkast til standarder i november 2022 mhp. at udarbejde forordninger. De forventes at blive sendt i høring i løbet af foråret 2023.
Nationale regler for miljø, arbejdsmiljø, affald m.m.
Virksomheder er forpligtet til at overholde de gældende nationale og internationale regler inden for miljø, arbejdsmiljø, affald m.v.
UK Modern Slavery Act
Gælder for alle virksomheder med kommercielle aktiviteter i Storbritannien med en nettoomsætning på mere end £36 millioner. Loven kan bla. omfatte danske virksomheder, som er leverandører til britiske virksomheder, har et datterselskab i Storbritannien eller benytter sig af britiske leverandører.
Virksomheder som omfattet af Moden Slavery Act skal offentliggøre en årlig redegørelse om, hvilke tiltag der er taget i det seneste regnskabsår for at undgå, at virksomheden udnytter, bidrager til og/eller er linket til slaveri eller menneskesmugling i sin egen forretning og hos sine leverandører og underleverandører.
Redegørelsen skal offentliggøres på virksomhedens hjemmeside og skal godkendes af virksomhedens højeste ledelsesorgan – i danske selskaber, der er omfattet, dog af direktionen. Kravet er gældende for regnskabsår, der slutter d. 31. marts 2016 eller senere.
I 2021 blev der vedtaget en ændring af loven, hvormed straffen for flere forhold i loven blev forhøjet. Derudover fik anti-slaveri kommissæren udvidet sine beføjelser.
I 2022 blev endnu en ændring fremsat som skal sikre minimum standarder for gennemsigtighed i forsyningskæder, og samtidig sikre at virksomheder i forsyningskæder også opfylder minimum standarder. Lovforslaget har været til første behandling i House of Lords.
Holland: Ny lovgivning om børnearbejde
I Holland blev der i 2020 introduceret ny lovgivning, der forpligtede virksomhederne til at gennemføre og rapportere om due diligence-processer. Formålet var at gøre det nemmere for de hollandske forbrugere at gennemskue, om et produkt kunne have været i berøring med børnearbejde.
Loven forpligter virksomheder til at arbejde med due diligence på menneskerettighedsområdet og omfatter ikke kun virksomheder registreret i Holland, men også virksomheder som sælger varer til hollandske kunder – også online. Loven pålægger virksomhederne en forpligtelse til ikke bare at undersøge men også til at indsende en erklæring om resultaterne til tilsynet.
Der blev fremsat lovforslag om skærpede regler i november 2022 mhp. at introducere omfattende due diligence processer og udvide til – foruden børnearbejde - også at omfatte også miljø og klima. Lovforslaget omfatter store virksomheder jf. CSRD, og det er det er planlagt til at blive behandlet i 2023.
Læs mere om kravet her
Frankrig stiller krav til store virksomheder
I Frankrig er de største virksomheder og deres datterselskaber blevet juridisk forpligtet til at foretage menneskerettigheds- due diligence i deres værdikæder. Loven kræver, at virksomheder, som er omfattet af loven, skal udarbejde planer for deres arbejde med due diligence og offentliggøre resultatet i sin årsrapport.
Sanktionerne for ikke at efterleve lovkravet er op til €10 millioner i bøde og op til €30 millioner i bøde, hvis der har været en negativ påvirkning af menneskerettigheder, som kunne været modvirket, hvis due diligence-processerne havde været på plads.
I 2021 blev der vedtaget en række justeringer, der præciserer og skærper en række forhold om klima og miljø.