Kontakt
Politik og Analyse

Jasmina Pless

Chef for iværksætterpolitik
Medarbejderprofil
Kontakt

Hvad er formålet med netværket?

Manglen på rollemodeller bliver af flere forklaret som én af årsagerne til den lave andel af kvindelige iværksættere. Dansk Erhverv mener, at det er vigtigt, at vi løfter Danmarks dygtige kvindelige iværksættere ved at skabe et rum for erfaringsudveksling. Ved at etablere et fællesskab, der samler erfarne iværksætterkvinder bliver der skabt et miljø, hvor man kan opnå input, sparring og inspiration til at løse de udfordringer, man møder på vækstrejsen. 

Netværket afholder desuden et par events årligt, hvor gæster og unge iværksættere også er inviteret til at møde Dansk Erhvervs netværk af kvindelige iværksættere og rollemodeller. 

Hvad vil netværket give dig?
Netværket giver erfarne, kvindelige iværksættere mulighed for inspiration og sparring i et fortroligt rum. Netværket afholder desuden et par events årligt, hvor gæster og venner af netværket også er inviteret.

Praktik og indhold
Netværket mødes samlet ca. 4 gange årligt. Herudover faciliterer netværket mindre rundbordsmøder, hvor der er mulighed for en tæt dialog i grupper af ca. fem personer. Emner for netværksmøder og rundbordsmøder koordineres og planlægges af netværkets styregruppe.

Styregruppen består af:

  • Jasmina Pless, Dansk Erhverv
  • Mia Wagner og Anne Stampe Olesen, stiftere af Nordic Female Founders
  • Josefine Volqvartz & Henriette Kinnunen, KvindeKompagniet

Hvem kan blive en del af netværket?
Netværket er for erfarne kvindelige iværksættere, som er stifter eller medstifter af en virksomhed i vækst. For at sikre, at niveauet af sparring er givende for kvindelige stiftere af vækstvirksomheder, er det som udgangspunkt et krav, at virksomheden skal have vækst i antal ansatte og omsætning. Dansk Erhverv hjælper gerne med at henvise til andre netværk og samarbejdspartnere, som kan skabe værdi for nye kvindelige iværksættere i de tidlige faser. 

Hvad koster det?
Netværket er gratis for Dansk Erhverv medlemmer.

Anmodning om optagelse i Dansk Erhvervs netværk for kvindelige iværksættere

Du skal være logget på for at kunne sende denne formular. Hvis du er logget på og stadig ikke kan slå op, skal du sørge for, at "Spor ikke" er deaktiveret i dine browserindstillinger.