; ;

Ved overenskomstfornyelsen i 2007 blev overenskomstparterne enige om at styrke efteruddannelsesindsatsen i malerfaget. Formålet med fonden er at give medarbejderne mulighed for selvvalgt efteruddannelse og samtidigt at støtte virksomhedernes engagement i medarbejdernes efter- og videreuddannelse. Parterne oprettede derfor en kompetenceudviklingsfond – MALKOM.

Virksomhederne bidrager kollektivt til fonden og kan efterfølgende søge om tilskud til medarbejderens løn og deltagerbetaling.

For autolakerernes og servicearbejdernes vedkommende kan der søges tilskud til både uddannelse udbudt af AMU og af skoler. Ved overenskomstforhandlingerne i 2017 blev kurser udbudt af private aktører også godkendt som tilskudsberettiget.

Man kan få tilskud fra MALKOM til kursusafgift såvel som løn.

Ansøgningerne til MALKOM administreres på vegne af MALKOMs bestyrelse af Pension Danmark. Kurser udbudt af private aktører vil dog af Pension Danmark, blive sendt til bestyrelsen for individuel vurdering. Læs mere om hvordan du søger tilskud ved at følge dette link og klikke på ”MALKOM – Malerbranchens Kompetenceudviklingsfond”.