Spring til indhold

Beredskab i detailhandlen

Detailhandlen spiller en afgørende rolle i Danmarks beredskab. Hver dag sikrer branchen befolkningens adgang til fødevarer, medicin og andre nødvendige varer og bidrager dermed til både forsyningssikkerhed og tryghed – også når samfundet er under pres. Samtidig er handelsbranchen afhængig af robuste forsyningskæder, velfungerende infrastruktur og et tæt samarbejde med myndighederne for at kunne opretholde driften under en krise.
På agendaen
Indhold

Detailhandlen er en vigtig del af et robust samfundsberedskab

Danmark står, ifølge myndighederne, i den mest alvorlige sikkerhedspolitiske situation i årtier. Trusselsbilledet spænder bredt og dækker over mange forskellige kilder af forstyrrelser af vores samfund. Samtidig risikerer kriser i dag at blive mere omfattende, langvarige og komplekse end tidligere, bl.a. som følge af den tiltagende digitalisering af det danske samfund.  Det stiller nye krav til Dansk Erhvervs medlemmer i handelsbranchen.

For at Danmark kan være rustet til at håndtere mere omfattende, langvarige og komplekse kriser end hidtil, er den viden og de strukturer, der eksisterer i erhvervslivet, uundværlige for at minimere effekten af eventuelle samfundsforstyrrende hændelser. 

I håndteringen af den næste pandemi, omfattende snestorme, strømafbrydelser, sabotage eller i værste fald krig i Danmark spiller detailhandlen en afgørende rolle.

Detailhandlen er afgørende i Danmarks kriseberedskab, fordi den sikrer befolkningens adgang til basale varer som fødevarer, medicin og fornødenheder. Med sin lokale tilstedeværelse og daglige kontakt med forbrugerne er detailsektoren med til at skabe tryghed og opretholde forsyning og stabilitet.

Samtidig er branchen stærkt afhængig af velfungerende infrastruktur og forsyningskæder, hvilket gør den både sårbar og systemkritisk. Derfor er det vigtigt, at detailhandlen indgår aktivt i det samlede beredskab og støttes af politiske rammer, der muliggør hurtig og effektiv krisehåndtering.

Erfaringerne viser derfor også, at detailhandlen – og i særlig grad dagligvarehandlen – er et af de første steder danskerne søger hen, når der opstår tvivl om forsyningssikkerheden. Af denne grund er der stigende efterspørgsel fra Handels medlemmer på ydelser relateret til dette emne.

Dansk Erhverv arbejder derfor for at skabe de bedste forudsætninger for vores medlemmers kriseberedskab ved at styrke deres forberedelse, forudsætninger og handlekraft– samt ved at fremme politiske og infrastrukturelle rammer, der understøtter forsyningssikkerhed og krisehåndtering i en kompleks virkelighed.

 

Læs mere om beredskab i detailhandlen her

Beredskab i detail_onepager
pdf
Notat - Politiske afklaringsbehov for detailhandlen i tilfælde af krise
pdf

Se vores artikler om beredskab i detailhandlen

Nyhed

Danskerne stoler mere på butikker end på myndigheder i kriser – Dansk Erhverv efterlyser større beredskabsfokus

Danskerne har større tillid til, at butikker og supermarkeder kan holde samfundet kørende i en krise, end de har til myndighedernes krisehåndtering. Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv.

Andre relevante fokusområder

På agendaen

Certificeringer og mærkninger

Certificeringer og mærkninger på klima- og miljøområdet kan give virksomheder mulighed for at synliggøre overfor kunder og interessenter, at virksomheden arbejder på at nedbringe sit miljø- og klimaaftryk – udover det som de er forpligtet til efter lovgivningen.

På agendaen

Onlinemarkedspladser

Onlinemarkedspladser som Temu har hurtigt vundet indpas hos danske forbrugere, da platformen er i løbet af kort tid blevet en af de mest anvendte i Danmark.

På agendaen

Fysisk sikkerhed

Indbrud, butikstyveri og røveri er desværre hverdag hos virksomhederne i detailhandlen. Dansk Erhverv repræsenterer fremtidens erhvervsliv. Vi udvikler og anvender derfor hele tiden nye og dynamiske løsninger til at bekæmpe kriminaliteten i detailhandlen. Selvom indbrud, røverier og tyverier har været udfordringer for detailforretninger i umindelige tider, ændrer berigelseskriminalitet karakter med tiden. Det samme gør de midler, vi har til at bekæmpe det. Den fysiske sikkerhed er derfor vigtig og et emne, som Dansk Erhverv har stort fokus på.

På agendaen

Betalinger

Dansk Erhverv arbejder for, at betalinger hos de danske virksomheder skal foregå så nemt og billigt som muligt – for både virksomhed og forbruger. Derfor ser vi en række områder, hvor der er behov for handling for at dette sikres.

På agendaen

Samarbejde om plast i detailsektoren

Regeringen og detailsektoren har lanceret et plastsamarbejde, der arbejder bl.a. for at plastemballage skal kunne genbruges eller genanvendes i 2025 og at emballager skal bestå af mindst 30 procent genanvendt plast. Alle virksomheder i detailsektoren inviteres til at deltage i samarbejdet.

På agendaen

Bevar ”Nej tak”-ordningen for reklamer

Danmark har med ordningen ”Nej tak til reklamer” en unik model i Europa, som gør det nemt at framelde sig reklamer, så det kun er dem, der ønsker at modtage trykte reklamer, der får dem, hvilket flertallet gør. Tilbudsaviserne er danskernes foretrukne, når de skal finde gode tilbud og de trykte reklamer er vigtige for virksomhederne. Derfor bør den bevares.

På agendaen

Klimapartnerskab for Handel viser vejen til CO2-reduktion

Handelsbranchen har afleveret deres sektorkøreplan til regeringen i forbindelse med de klimapartnerskaber. Branchen har et stort potentiale i at reducere CO2 gennem varehandel og påvirkning af forbrugernes adfærd.

Kontakt

Handel

Lotte Engbæk Larsen

Branchedirektør for Handel

Handel

Matthias Korth Vesterdal

Chefkonsulent

Handel

Saoirse McKeever Andersen

Fagchef for fødevarer