CO2-afgifter skal være et centralt virkemiddel til at indfri Danmarks klimapolitiske målsætninger. Indrettet rigtigt giver en afgiftsløsning et klart og omkostningseffektivt incitament til klimavenlig produktion. Det gælder på tværs af samfundets sektorer, herunder også for landbrugssektoren.

Dansk Erhverv går generelt ind for, at der skal være omkostninger ved at forurene og princippet om, at forureneren betaler – men samlet set skal det ikke være dyrere at være virksomhed.

I 2020 foreslog Dansk Erhverv, at der blev indført en CO2-afgift, der skulle gælde alle danske udledninger.

Dansk Erhverv bakkede derfor også op om, at der blev indført en CO2-afgift for industrien sidste år.

Uden yderligere tiltag vil landbruget stå for næsten halvdelen af de danske drivhusgas-udledninger i 2030. En CO2-afgift på landbrugsproduktion er klart den mest omkostningseffektive måde at realisere reduktioner i sektoren på.

Derfor bakker Dansk Erhverv kraftigt op om, at der indføres en CO2-afgift på produktionsleddet, der giver det enkelte landbrug et incitament til at bruge klimavenlige løsninger i produktionen.

Det er vigtigt, at afgiften indrettes klogt, så den kan tage højde for anvendelse af klimavenlige produktionsteknikker. Samtidig bør provenuet fra afgiften tilbageføres til erhvervet, så midlerne kan investeres i grønne løsninger.

Forbrugsafgifter er ikke svaret på vores klimaudfordringer
Dansk Erhverv vil advare mod at indføre en forbrugsafgift, hvor CO2-afgiften lægges på det færdige produkt. En forbrugsafgift vil ikke bidrage til omstilling af dansk landbrug, og vil derfor ikke medføre klimareduktioner til opfyldelse af Danmarks klimamål. Desuden vil en sådan afgift være administrativ tung.

De dårlige erfaringer med fedtafgiften, der hurtigt blev afskaffet igen viser, at forbrugsafgifter er ekstremt svære at administrere ude i virkeligheden.

Samtidig har en forbrugsafgift en social slagside, som vil ramme danskere med relativt lave indkomster disproportionalt hårdt. Ønsker man at påvirke forbrugernes indkøbsadfærd, bør man i stedet kigge i retning af forbedret oplysning og information – også på de enkelte varer, eksempelvis gennem et klimamærke på fødevarer og en offentligt tilgængelig klimadatabase.