Ny hollandsk afgørelse om ophavsret og tekst – og datamining

I en ny afgørelse fra Holland har appelretten fastslået, at en kommerciel virksomhed ikke kunne henvise til reglerne om tekst – og datamining for at lovliggøre deres medieovervågningstjeneste, som gjorde brug af nyhedsindhold fra medier. Byretten var nået et andet resultat.

Hvad er tekst – og datamining?
DSM-direktivet fra 2019 indførte nye bestemmelser om tekst – og datamining. Direktivets artikel 4 er i Danmark implementeret i ophavsretslovens § 11 b, og har følgende ordlyd;

Stk. 1. Ved tekst- og datamining forstås enhver automatiseret, analytisk fremgangsmåde, der har til formål at analysere tekst og data i digital form med henblik på at generere oplysninger, herunder mønstre, tendenser og korrelationer.

Stk. 2. Den, som har lovlig adgang til et værk, må foretage udtræk og fremstille eksemplarer af værket med henblik på tekst- og datamining, på betingelse af at rettighedshaveren ikke udtrykkeligt har forbeholdt sig anvendelsen af værket på passende vis, jf. dog § 11 c, stk. 1.

Stk. 3. Udtræk foretaget og eksemplarer fremstillet i henhold til stk. 2 kan opbevares, så længe det er nødvendigt med henblik på tekst- og datamining

Bestemmelsen medfører, at der må foretages tekst – og datamining, medmindre, at rettighedshaveren har forbeholdt sig denne anvendelse på en passende vis, i daglig tale kaldet “opt-out”. En praktisk løsning er ofte, at rettighedshaveren anvender en robot.txt-fil til at blokere web-crawlere og samtidigt forbeholder sig anvendelsen på sin hjemmeside. Bestemmelsens anvendelsesområde har givet anledning til stor debat, herunder, om bestemmelsen giver hjemmel til træning af generative AI-modeller. DSM-direktivets artikel 4 har givet anledning til en række sager i Europa, og i Danmark har bestemmelsen bl.a. givet anledning til en kendelse fra Østre Landsret, gengivet i Karnov ved U.2026.3755Ø (Re-data mod Boligportal).

Appelretten i Holland har nu også taget stilling til en tvist mellem DPG Media og Mediahuis på den ene side, og virksomheden “HowardsHome” på den anden side. Afgørelsen vedrører DSM-direktivets art. 4, men vedrører dog ikke generativ AI. Dommen har ikke direkte betydning i Danmark, men kan alligevel medføre nogle interessante fortolkningsbidrag ift. forståelsen af tekst – og datamining, ligesom at Østre Landsret i den føromtalte “U.2026.3755Ø” bl.a. henviste direkte til HowardsHome-dommen fra byretten og Laion-dommen (Tyskland) i sin begrundelse.  

Appelretten har talt; HowardsHome foretog ikke tekst – og datamining
HowardsHome er en nyhedsalarmeringstjeneste til kunder, herunder offentlige institutioner, private virksomheder, brancheorganisationer og forlag. Tjenesten indsamler information til sine advarsler primært fra offentligt tilgængelige nyhedsartikler på internettet.

HowardsHome behandlede dagligt cirka 30.000 nye nyhedsnotifikationer, som indeholdt et hyperlink til den relevante artikel, artiklens titel, en kort beskrivelse og eventuelt et miniaturebillede. Notifikationerne blev præsenteret i en digital portal, hvor kunderne kunne filtrere og sortere nyheder efter blandt andet emne, dato og nøgleord. Ved åbning af portalen fremkom en kronologisk oversigt over nyheder om det valgte emne, herunder artikler fra de pågældende udgivere. Kunderne kunne desuden integrere oversigterne i egne digitale miljøer, dele indholdet i nyhedsbreve og søge i det indsamlede og lagrede indhold.

Tvisten i sagen var, om dette var en ophavsretlig relevant handling som krævede tilladelse fra rettighedshaverne, eller om HowardsHome kunne henvise til reglerne om tekst – og datamining. 

Byretten havde i første omgang fundet, at HowardsHome foretog tekst – og datamining, og at mediernes opt-out-forbehold ikke kunne forbyde anvendelsen, da opt-out kun var sket vedr. specifikke AI-bots, og dermed slet ikke dækkede de handlinger, som HowardsHome foretog. Byretten afviste derfor sagen.

Appelretten i Holland nåede nu en anden afgørelse. Retten nåede frem til, at HowardsHome ikke foretager tekst – og datamining efter hollandsk lovgivning. Det skyldes, at undtagelsen herom giver ret til eksemplarfremstilling, og HowardsHome havde efter rettens opfattelse både reproduceret og offentliggjort (“tilgængeliggjort”) pressepublikationer, hvorfor undtagelsen ikke fandt anvendelse.

Retten henviste til, at tekst – og datamining i Holland er defineret som en automatiseret analyseteknik, der har til formål at analysere tekst og data i digital form for at generere oplysninger såsom, men ikke udelukkende, mønstre, tendenser og indbyrdes sammenhænge.

Retten fandt herefter, at HowardsHome med sin nyhedsovervågningstjeneste fokuserede på at udvælge nyhedsartikler, der var egnede til selskabets kunder. På denne måde genererede selskabet nyhedsnotifikationer til sine kunder ved brug af teksten og fotomateriale fra de oprindelige pressepublikationer. Denne type aktiviteter falder ikke ind under anvendelsen af en “analyseteknik” i undtagelsens forstand, hvorfor HowardsHome ikke kunne påberåbe sig undtagelsen.  

Retten nåede derfor frem til, at medierne havde ret til erstatning for krænkelse af ophavsretsloven, hvilket dog nærmere skal fastsættes i en særskilt retssag.

Retten afviste til slut at sende spørgsmålet om et korrekt opt-out-forbehold til EU-domstolen, idet et opt-out-forbehold slet ikke var relevant i sagen, fordi HowardsHome netop ikke foretog tekst – og datamining.