Arrangører af større, midlertidige events og kulturarrangementer som eksempelvis festivaler, markeder, koncerter, messer, udstillinger mv. bøvler ofte med omfattende og komplekse regler indenfor eksempelvis brand- og byggeområdet. Den bureaukratiske byrde opleves af mange som voldsom og hæmmende for udviklingen af kulturlivet. Tilsvarende kan mængden af forskellige myndigheder, som skal ansøges, være ganske betydelig. Der er eksempler på markeder og festivaler, der skal ansøge mere end 25 forskellige myndighedsinstanser til et kortvarigt arrangement.

For mange kulturarrangører drives værket ofte af frivillige eller ikke-professionelle kræfter, som måske blot er i berøring med området en enkelt eller få gange om året. Professionelle aktører angiver imidlertid også, at mængden af regler og kompleksiteten er overordentlig byrdefuld for dem som arrangører. Det kan på længere sigt påvirke lysten til at udvikle og skabe nye kulturarrangementer i og til gavn for lokalområdet.

Der er i de seneste år udviklet forsøgsordninger med digitale ansøgninger, og Indenrigs- og Boligministeriet har tidligere indhentet nærmere oplysninger om erfaringerne fra en digital løsning til ansøgninger, med henblik på at understøtte og effektivisere processerne til ansøgning om tilladelse til større arrangementer. En digital løsning kan dog efter Dansk Erhvervs mening ikke stå alene. Dansk Erhverv foreslår derfor, at Kulturministeriet sætter sig i spidsen for et grundigt serviceeftersyn af de mange regler, som betinger kulturarrangørernes virke og afsøger muligheden for at forenkle og samordne ansøgningsprocesser.

Landets museer er mange steder en stor succes med spændende samlinger og høje besøgstal. Samtidig er de i de seneste 10-20 år blevet langt mere professionelle og kommercielt orienteret end tidligere. Derfor er der behov for at bringe museumsloven på omgangshøjde med virkeligheden, så der kan bygges videre på succesen og gives opdaterede rammevilkår til en moderne og tidssvarende museumsdrift.

Museerne spiller samtidig en stor og aktiv rolle i turismens værdikæde og for lokalsamfundene. Den kommercielle drift og virkelighed skal spille endnu bedre sammen med museernes opgaveløsning, både med hensyn til de aktuelle opgaver, og dem der måtte ligge for i det kommende årti. Visioner for og udvikling af museumsområdet bør drive reformarbejdet, så der kan sikres flere museer i verdensklasse – såvel lokalt, nationalt og internationalt. Det kræver fokus på investeringsmuligheder, der kan understøtte og udvikle museerne og deres betydning fra lokalt til internationalt niveau.

Museerne har i loven brug for en ambitiøs, visionær og fleksibel ramme, der både kan rumme de løbende forandringer hos museerne og understøtte det aktiv de er lokalt for kommunerne og for Danmark. Derfor ser Dansk Erhverv gerne, at man kommer i mål med en museumsreform, der ikke kun har fokus på omfordeling, men benytter lejligheden til at udvikle og fremtidssikre landet museer.

Skæve satser ved projekter og administrationsbidrag ved udgravninger
Dansk Erhverv foreslår, at procentsatsen for overhead ved projekter og administrationsbidraget til arkæologiske udgravninger revideres, således at de mere fyldestgørende dækker over de reelle udgifter, som museerne har ved projekter og i forbindelse med udgravningsvirksomhed. På udgravningsområdet er der fx sket en stor udvikling siden ordningen blev etableret i 2001 og det nuværende administrationsbidrag fremstår i en række tilfælde utilstrækkeligt i forhold til at dække udvidede revisionskrav, udgifter til avancerede it-systemer, udstyr og droner mv. til opmåling og dokumentation, at der graves mere hele året samt diverse personaleudgifter herunder til nødvendig efteruddannelse. Både i andre nordiske lande, på universiteter og de statslige museer er satsen betydelig højere. Dansk Erhverv foreslår derfor, at der ses nærmere på en revidering af satserne.

Fritagelse for offentlig grundskyld
Dansk Erhverv vil også opfordre til, at flest mulige museer med offentlig adgang fritages fra grundskyld. I følge lov om kommunal ejendomsskat kan kommunalbestyrelsen meddele hel eller delvis fritagelse for grundskyld af bl.a. offentligt tilgængelige museer. Det er dog forskelligt fra kommune til kommune om denne mulighed benyttes, hvilket ikke kun skaber en skæv lokal konkurrencesituation, men også bør medtages som et reelt værktøj for at understøtte kulturlivet i tiden efter corona-nedlukninger og med ekstraordinære høje omkostninger til energi og varer. Dansk Erhverv vil derfor opfordre til, at det sikres, at flest mulige kommuner benytter sig af muligheden for hel eller delvis fritagelse af grundskyld for alle museer med offentlig adgang.

Med den forrige regering blev der nedsat en ekspertgruppe, der skulle komme med forslag til at sanere erhvervsstøtten og finde 3,5 mia. kr. til øvrige prioriteringer, herunder F&U-fradraget. Med den nye regering er ambitionen sænket til 2 mia. kr. men saneringen skal dog bidrage til et øget arbejdsudbud på 4.000 personer.

Som udgangspunkt mener Dansk Erhverv, at det er fornuftigt at erhvervsstøtteordningerne gennemgås, så det sikres, at erhvervslivet får mest mulig værdi for borgeres og virksomheders skattebetalinger. Samtidig er det vigtigt at have for øje, at ordningerne hver især er indført af en legitim årsag. Tilskud til blandt andet zoologiske anlæg medregnes som erhvervsstøtte, selv om de administreres i regi af kulturministeriet på linje med tilskud til andre betydelige kulturområder som museer, teater, musik, billedkunst osv. Tilskuddet kan derfor blive en del af den planlagte sanering af erhvervsfremmesystemet. En tilsvarende risiko er der for afskrivninger på kunstkøb, fradrag for pengegaver til kulturinstitutioner samt momsfritagelse for kunstneres førstegangssalg.

Såvel tilskud til de zoologiske haver som de forskellige fradrags- og fritagelsesordninger på billedkunstområdet fremstår som vigtige for de respektive kulturområder. Derfor mener Dansk Erhverv, at kulturministeriet i samarbejde med skatteministeriet bør foretage en nærmere kortlægning af de konkrete konsekvenser for de berørte kulturområder, hvis tilskud og fradragsmuligheder fjernes som en del af saneringsøvelsen.

Udenlandske turisters forbrug i Danmark udgjorde i 2022 næste 62 mia. kr., hvilket gør turismen til et af de største eksporterhverv i Danmark. Undersøgelser fra VisitDenmark viser samtidig, at 43 pct. af de udenlandske turister betegner sig selv som kulturturister. Det giver et godt afsæt at bygge videre på. Mange kulturvirksomheder får imidlertid ikke nok ud af turismen som forretningsområde.

Generelt mangler der viden om sammenhæng mellem kulturen og de turismeøkonomiske effekter, og der er i regi af den nationale turismestrategi forslag om at nedsætte en ekspertgruppe for kulturturisme. Den bør efter Dansk Erhvervs mening igangsættes hurtigst muligt og generelt suppleres med et tættere samarbejde mellem Erhvervsministeriet og Kulturministeriet for at styrke og løfte arbejdet med kulturturismen i Danmark.

Danmark har i en årrække haft en styrkeposition på eventområdet. København, Aarhus, Odense og Aalborg er på listerne blandt de største møde- og konferencebyer i verden. Især på sportseventområdet har Danmark i de senere år været vært for flere internationale mesterskaber, end Danmarks størrelse og indflydelse i de internationale idrætsorganisationer burde tilsige. Det samme gælder på kulturområdet med fx Arkitekturåret 2023 og WorldPride. Baggrunden for tilvalget er dels effektiv infrastruktur med lufthavne, metro mv. og dels styrker inden for sikkerhed, logistik, IT, samt stærke venues og produktionsforhold.

Men når værtskabet for store begivenheder skal sikres til Danmark, så involverer det en lang værdikæde, som blotlægger et kollektivt handlingsproblem. Mange virksomheder og den offentlige økonomi har store fordele ved, at de største begivenheder kommer til landet, mens det typisk kun er arrangøren, der bærer omkostningen og risikoen ved at sikre eventet til Danmark. Der er således en klar markedsfejl. Dansk Erhverv foreslår derfor, at der tilvejebringes et øremærket økonomisk beredskab til særlige udvalgte fyrtårnsevents, så der kan iværksættes et effektivt tiltrækningsarbejde på kulturområdet, og så Danmark kan udnytte sin position til at vinde yderligere markedsandele.

Dansk Erhverv bakker op om ambitionerne i regeringsgrundlaget med henblik på at udvikle kulturpolitikken og nedsætte et råd, der kan afdække og diskutere, hvordan kunst og kultur kan bidrage med løsninger til tidens store samfundsudforinger. Vi skal turde være visionære på kulturområdet og gøre aktuelle samfundsudfordringer til muligheder, og vi skal aktivt bruge kulturen og vores kreative kompetencer til at tage medansvar for Danmark.

Til det konkrete arbejde med at udvikle et nyt råd på kulturområdet har Dansk Erhverv allerede en række gode erfaringer at byde ind med fra aktuelle rådsindsatser. Dansk Erhverv har dels med Tigerrådet bragt digitaliseringens rolle i samfundsudviklingen anno 2040 i spil på en ny måde og dels med Velfærdsrådet, taget hul på den svære samtale om fremtidens velfærdssamfund. I Dansk Erhverv tager vi gerne fat om tidens store udfordringer og kan med viden, erfaringer og løsninger fra medlemmerne bidrage til etableringen af et ambitiøst ny råd på kulturområdet og udviklingen af en ny kulturpolitik.

De kreative erhverv har et stort eksportpotentiale og Udenrigsministeriets eksportfremmeindsatser bør fokusere på de kreative erhverv som virksomheder og ikke ’kulturel underholdning’ ved at oprette særskilte sektorspor for de kreative erhverv, blandt andet for immaterielle produkter. Dansk Erhverv mener også, at de virksomhedsnære aktører fra de kreative erhverv bør inddrages forud for fastsættelsen af sektorspor under eksportfremstød.

Uddannelsesområdet er udfordret i forhold til at følge med udviklingen indenfor de kreative erhverv. Det betyder at dimittenders kompetencer har svært ved at matche behov i brancherne særligt indenfor digitaliserede og designbaserede brancher. Som konsekvens heraf er dimittendledigheden for høj indenfor visse uddannelsesretninger. Også på det kreative område bør det sikres, at der er det bedst mulige match mellem videregående uddannelser og arbejdsmarkedet.

Dansk Erhverv foreslår derfor, at en kommende uddannelsesreform skal bidrage til indfrielsen af behovet for flere med højt specialiserede kompetencer særskilt indenfor de digitaliserede kreative brancher.

Kortlægningen af de kreative erhverv har vist, at der er behov for at skabe et bedre investeringsmiljø omkring disse erhverv. Derfor mener Dansk Erhverv, at der bør nedsættes et tværministerielt udvalg, der kan identificere de regulatoriske uhensigtsmæssigheder i lovgivningen, der bremser finansieringsmulighederne for kreative erhverv. Dansk Erhverv mener også, at det bør gøres skattemæssigt mere attraktivt at investere i kreative virksomheder og andre start-ups ved generelt at sænke aktieindkomstbeskatningen til 27 pct. som i Sverige.

Reglerne om fradrag på 130 pct. for virksomhedernes egne udviklings- og forskningsinvesteringer for at fremme innovation og udvikling, har ligeledes været vigtige for de kreative erhverv. De udløb dog ved årsskiftet og bør derfor forlænges. Samtidig bør håndteringen af udbytteskattereglerne forbedres for at tiltrække udenlandske investorer til danske virksomheder, ved fx at indeholde 15 pct. i stedet for nuværende 27 pct. Dansk Erhverv mener også, at mulighederne for vækstfinansiering bør øges gennem etablering af nye styrkede mandater til optagelse af vækst- og iværksætterlån i regi af Danmarks Eksport- og Investeringsfond.

Samlet vurderes forslagene om at sikre bedre investeringer til erhvervslivet via lavere aktiebeskatning, udbytteskat og F&U-fradrag at have en positiv effekt på de kreative erhverv.

I takt med at vi i stigende grad benytter digitale platforme i mødet med produkter fra de kreative erhverv, eksempelvis i form af musik, film, spil, design mv., bliver behovet for at beskytte ophavsretten og begrænse ulovlig kopiering eller downloads stadig mere presserende. Ulovlig streaming og download er et stort problem, som kræver politisk fokus. Derfor mener Dansk Erhverv, at de immaterielle rettigheder (IPR) skal beskyttes bedre, så virksomhederne undgår unødvendige indtægtstab.

Momsfritagelsen for ophavsret når kunstneriske rettigheder bliver distribueret af andre end kunstneren selv er med til at sikre et righoldigt og stærkt dansk kunst- og kulturliv. Derfor mener Dansk Erhverv at fritagelsen bør fastholdes. En momsbelægning på ophavsret ved kunstnerisk aktivitet vil efter Dansk Erhvervs mening samtidig være en reel skattestigning, som strider mod regeringens eget ønske om et skattestop. Momsopkrævningen vil blandt andet medføre ekstra udgifter for streaming, broadcastere m.fl., som bliver væltet over på forbrugeren.

Ifølge Henrik Øe, tidligere forbrugerombudsmand og generaladvokat ved EU Domstolen, har Danmark netop ikke pligt til at genindføre moms på ophavsret/kunstneriske ydelser, selv om andre EU-lande har gjort det. Og ophæves momsfritagelsen, som følge af en kraftigt udfordret vurdering af EU-retten, vil Danmark ikke kunne indføre den igen. Derfor er Dansk Erhverv stærkt kritiske overfor regeringens genfremsættelse af lovforslaget om at fjerne momsfritagelse for kunstneriske ydelser og mener i stedet, at ordningen bør bevares.

Vilkårene for, at der kan produceres dansk kvalitetsindhold til film og tv skal styrkes og fremmes. Det handler om gode rammevilkår. Dansk Erhverv er imod øgede skatter og afgifter på erhvervslivet, men må også konstatere, at et flertal i Folketinget ønsker at forpligte streamingtjenester til at bidrage til produktion af dansk indhold gennem et kulturbidrag eller en investeringsforpligtelse. Etableres en ordning, der skaber incitament for at sætte produktion af dansk indhold til film, streaming og tv i gang, bør målet være at sikre en fødekæde og styrke et erhverv, der i meget høj grad bidrager til danskernes følelse af fællesskab. Såfremt der skal etableres et kulturbidrag i forbindelse med de kommende medieforhandlinger, skal effekten være positiv for det samlede økosystem.

Danske nyheds- og massemedier har århundreder på bagen. Berlingske er Europas ældste avis, der stadig udkommer, og danske medier har formået at omstille sig til digitalisering og nye platforme. Det er fortsat nødvendigt med et støttesystem for at opretholde pluralismen i mediebilledet. Men det skal også følge med tiden og teknologiudviklingen. Dansk Erhverv ønsker derfor, at der udvikles en moderne form for støtte til nutidens og fremtidens medier.

Til eksempel har Danmark som det eneste land i Europa forskellige momssatser for internetmedier, afhængig af om de udspringer fra klassiske avishuse eller magasinhuse. Dansk Erhverv finder det problematisk, at der ikke er lige momsvilkår for internetmedier, da det skaber en ulige konkurrencesituation. Derfor foreslår Dansk Erhverv, at der etableres en ny mediekategori ”Internetmedier”, som omfattes af nulmomsordningen. Det vil sikre den bedste og mest nuancerede mediedækning til gavn for borger og samfund. En ny mediekategori vurderes at ville koste 2 mio. kr. i provenutab. 

For at kunne imødekomme den digitale omstilling er det vigtigt, at folkeskolen og uddannelsessystemet sikrer bedre viden og forståelse for teknologiens tætte samspil med de kreative evner og kompetencer. Danske børn bør derfor lære de grundlæggende elementer i digitaliseringen og blive langt bedre til at arbejde kreativt med at bruge, kode, afkode og navigere i den teknologi, der både nu og i fremtiden bliver en grundlæggende faktor for samfundet som helhed og for den enkeltes kultur- og medieforbruger i særdeleshed.

Dansk Erhverv mener derfor, at der i arbejdet med at udvikle folkeskolen og uddannelsessystemet bør være et fokus på at styrke samspillet mellem de digitale og kreative kompetencer, blandt andet ved at teknologiforståelse indføres som obligatorisk fag i skolen.

Danmark er et foreningsland og mange aktører i kulturlivet er organiseret som foreninger. Men ligesom for virksomheder bør de administrative krav til foreninger være mere gennemskuelige og understøtte hverdagsbehov, frem for at udfordre dem. Midlerne skal samtidig kunne tildeles på en måde, så der er den bedste mulighed for at organisere sig og tilrettelægge hjælpen fleksibelt, og så foreninger i kulturlivet har de bedste muligheder for at gribe de mennesker, der gerne vil være en del af et fællesskab om kulturproduktioner. Der skal selvfølgelig være krav til dokumentation, men de skal være rimelige og tilpasset foreningernes virkelighed. Det skal desuden sikres at alle foreninger – både inden og uden for kulturområdet - har rimelige og lige muligheder for at modtage kommunal støtte, adgang til lokaler mv.

Dansk Erhverv mener derfor, at der skal følges op på regeringens ambition i regeringsgrundlaget om at fjerne administrativt bøvl for foreningerne i de t kommende folketingsår. For at udnytte potentialerne bedst muligt skal foreningslivet desuden tænkes som en helhed og alle typer organisationer skal involveres i arbejdet med at udvikle området.

Frivillighed er fundamentet for, at foreninger i kulturlivet bredt kan skabe sunde fællesskaber. Derfor skal det være nemt at være foreningsfrivillig i Danmark og de frivillige skal bruge mindst muligt tid på administration. Det fordrer blandt andet klarhed i reglerne for, hvordan man må kommunikere med sine medlemmer i foreningsregi, når man samtidig skal overholde GDPR-reglerne mv. Det skal også gøres både nemmere og billigere for lokalforeninger med små indeståender at have en konto i banken. Derfor mener Dansk Erhverv at der skal følges op på effekten af Finanstilsynets nye vejledning til bankerne om foreningskonti.

Dansk Erhvervs mener også, at der bør være mere klarhed i de nuværende regler om muligheden for at være frivillig mens man modtager offentlige ydelser. Mange kulturforeninger og frivillige organisationer har i dag svært ved at gennemskue det eksisterende regelsæt og har derfor svært ved at rådgive potentielle frivillige om deres muligheder for at være frivillige, eksempelvis i forbindelse med kulturarrangementer, samtidig med at de modtager en offentlig ydelse som bl.a. dagpenge, kontanthjælp eller førtidspension.

Aftaler bør følge med tiden og med den høje inflation, er der behov for at foretage et pris-og løneftersyn i foreningslivet, hvor alle midler til foreninger og organisationer bliver gennemgået, så både statslig og kommunal støtte samt kommunale kontrakter, samarbejdsaftaler og andre aftaler bliver reguleret. Dansk Erhverv foreslår også, at der foretages en automatisk efterregulering af satser på støttemidler næste år, så foreninger og støttede organisationer også er sikre på kompensation for de reelle udgiftsstigninger, som ikke indfanges i den aktuelle pris- og lønregulering.