Væk er cigarkasser og hattedamer: ”Nødhjælp er som at drive en virksomhed”

Krigen i Ukraine fylder meget hos Folkekirkens Nødhjælp, men generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen har også blikket stift rettet mod konsekvenserne af klimaforandringer og mod en fødevarekrise, der tager til. Uanset om der er tale om akut nødhjælp eller langsigtede udviklingsindsatser, spiller samarbejdet med erhvervslivet en vigtig rolle i organisationens arbejde.

 

”Jeg har slet ikke tal på, hvor mange virksomheder jeg havde i røret, da krigen brød ud,” konstaterer Birgitte Qvist-Sørensen. Hun er generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp og står blandt andet i spidsen for organisationens humanitære indsats i Ukraine. På 100-året for organisationens stiftelse er det hende, der sammen med kollegaerne på Vesterbro organiserer og orkestrerer, når danskernes donationer skal hjælpe det krigshærgede land. Og så har hun fået en ekstra opgave i at formidle organisationens viden og erfaring til et dansk erhvervsliv, der har stået klar til at hjælpe.

”De har lært noget. De har været nysgerrige, og de har været positive, og de har hjulpet, hvor de kunne. Det har virkelig været fedt,” siger hun. Generalsekretæren fortæller, at Folkekirkens Nødhjælp stadig arbejder med at kommunikere, hvordan organisationen egentlig arbejder – og hvordan nødhjælp i virkeligheden er skruet sammen. I den forbindelse har samarbejdet med erhvervslivet været yderst givende.

”Der har været meget oversættelsesarbejde i det, men nu kan de pludselig se, hvad det er, vi laver,” siger hun og uddyber:

”Da krigen brød ud, fik jeg mange henvendelser fra virksomheder, der gerne ville sende dét og dét til Ukraine, og hvordan kunne de gøre det? Det kan I ikke, der er stadig noget, der hedder told, når I kører fra EU og Schengen ind i Ukraine. Det er ikke fordi, alle systemer er stoppet,” siger hun.

Lokale samarbejdspartnere
Folkekirkens Nødhjælp arbejder primært igennem lokale samarbejdspartnere, der har viden om de konkrete behov og om lokalsamfundet. I Ukraine er organisationen medlem af en alliance og arbejder blandt andet igennem partneren Hungarian Interchurch Aid. Indsatsen er bred og spænder fra at uddele penge, fødevarer og tandbørster til at rydde miner.

En stor del af arbejdet er også markedsanalyse og researcharbejde for at få en forståelse af, hvilke behov ukrainerne har.

”Det er stadig muligt at få ting i den vestlige del af Ukraine. Vi er meget optagede af, at vi ikke ødelægger det lokale marked ved at køre ting fra Danmark ind,” siger Birgitte Qvist Sørensen og understreger endnu engang, hvorfor nødhjælpsarbejde ikke er ”bare lige”:

”Hvad kan du få i Ukraine, hvad kan du få i Polen, i Ungarn, i Tjekkiet? Hvad kan man absolut ikke få, som skal køres fra Danmark? Vi skal ikke beslutte i Danmark, at ’nå, nu har de brug for syv paller ris’. Nej, det har de ikke, for de har ikke noget elektricitet, så de kan ikke koge risen,” forklarer hun.

Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær, Folkekirkens Nødhjælp - Foto: Nicolai Lorenzen

”Folk tror, at nødhjælp er noget, man bare lige gør. Men vi har 100 års erfaring. Det er som at drive en virksomhed. Der er procedurer, og der er systemer"
- Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær, Folkekirkens Nødhjælp

Det er dog langt fra nyt, at Folkekirkens Nødhjælp og erhvervslivet går sammen.

”Vi har brugt rigtig lang tid på at få virksomhederne til at se os som en relevant partner i deres strategiske planlægning. Vi skal gøre opmærksom på, hvad det er, vi kan,” siger generalsekretæren.

Birgitte Qvist-Sørensen håber, at danske virksomheder i endnu højere grad vil få øjnene op for, at humanitære organisationer kan være relevante samarbejdspartnere.

Organisationen oplever stor interesse fra virksomheder, der ønsker at arbejde på det afrikanske kontinent og være med til at gøre en forskel.

”Vi kan eksempelvis hjælpe virksomheder, der vil arbejde med verdensmålene. Hvis vi vil afskaffe sult, hvad betyder det så for klimaet? De to dagsordener kører ikke særlig godt sammen. Der taler vi med erhvervslivet om, hvad der kan gøres anderledes. Vi mener ikke, at vi skal stoppe med vækst, men vi skal være fornuftige,” siger hun.

Hun fortæller, at organisationen blandt andet arbejder sammen med danske virksomheder om projekter som søde kartofler i flygtningelejre i Uganda, proteinkiks i Etiopien og vejrapps til bønder om deres forventede høst.

”Virksomhederne ved ikke nødvendigvis, at der er brug for proteinkiks i Etiopien, og vi ved ikke, hvordan man fremstiller proteinkiks. Vi er meget optagede af, at danske virksomheder tænker på lokal produktion. At kiksen bliver bagt af lokale bagerier. Virksomhedernes ingredienser bliver eksporteret, men vi kan ikke komme med et færdigt produkt fra Danmark, for det skaber ikke meget udvikling, og vi skal have skabt udvikling og produktion i de lande,” siger hun.

Birgitte Qvist-Sørensen har også et klart budskab til de danske virksomheder, der vil ind på markedet på det afrikanske kontinent. Her handler det ofte både om at gøre en forskel og om at tjene penge. Men én ting er at gøre noget godt. En anden ting er at sikre, at man ikke gør skade.

”Du skal tænke over, at du ikke skader miljøet eller er med til at undertrykke de mennesker, der bor der,” siger hun.

Foto: Nicolai Lorenzen

Milliardomsætning
Og der er flere ligheder mellem at være en dansk virksomhed og en NGO, fortæller generalsekretæren.

”Vi skal være lige så fornuftige med vores penge, som en virksomhed skal," siger hun og uddyber, at det kræver stort fokus på effektiviteten, når du som Folkekirkens Nødhjælp skal holde administrationsomkostningerne på under 5 procent. Hun oplever også, at det ofte kommer bag på virksomhederne, hvor professionelt et setup, organisationen har.

”De tror, vi er en lille biks. Men vi har altså en milliard i omsætning. Vi er ikke hattedamer, og der er ikke cigarkasser mere. Nu er det drevet af procedurer og systemer. På godt og ondt,” siger hun.

Og det bringer hende videre til et af de kultursammenstød, hun oplever i samarbejdet med erhvervslivet.

”Vi skriver meget lange mails, og de skriver meget korte mails,” griner hun.

Årsagen til de lange mails fra Folkekirkens Nødhjælp, skal findes i høje krav om compliance.

”Antiterror, hvidvask, code of conduct, retningslinjer, child abuse… Vi skal køre fuldstændig snorlige. Det skal virksomheder også, men vi har lidt ekstra. Derfor bliver vores mails dét længere, fordi vi skal være sikre på, at det her er i orden,” siger hun og fortæller, at det muligvis er et område, hvor organisationen kan lære af erhvervslivet:

”Nogle gange går vi måske også til tingene med for meget kompleksitet, hvor virksomhederne har mindre kompleksitet. Vi kan godt lære lidt af at få skrællet nogle af de lag af.”

Behov for hjælp
For Birgitte Qvist-Sørensen og Folkekirkens Nødhjælp er det afgørende, at samarbejdet med erhvervslivet er kommet op at køre. For behovet for hjælp er stort. Klimaændringer, der viser sig nærmest fra dag til dag. Arbejde, organisationen lavede for tre måneder siden, bliver overhalet af regn, der ikke kommer, eller El Niño, der er helt ude af takt.

Dét bliver starten på en ond spiral.

”Hvis du ikke har mad nok, begynder du at spise din såsæd, og så har du ikke noget at så, når regnen kommer. Generelt er vores fødevaresystem under pres,” siger hun og fortsætter:

”Vi kan se en ende på krigen. Men klimaændringer bliver en udfordring på den lange bane.” Her kan erhvervslivet igen bidrage med løsninger.

”Det er virkelig konstruktivt, at vi arbejder så tæt sammen med det private erhvervsliv. Vi udvikler løsninger, der kan arbejde i forhold til klimaændringer, vi udvikler tørkeresistente afgrøder, vi udvikler tech og it,” siger hun.

Og med 100 års historie i bøgerne, er det et af de punkter i organisationens udvikling, hun især sætter pris på.

”Noget, vi virkelig har lært i vores lange historie, er, at vi kan ikke løse verdens udfordringer, hvis ikke vi har partnerskaber. Vi har intet ønske om at være sektoropdelt. Vi skal arbejde sammen med erhvervslivet. Vi skal arbejde i værdikæder, vi skal arbejde i produktion. Vi skal sætte alle aktørerne i spil.”