Gemt
Analyser

15 år efter udvidelsen af EU - økonomisk status

Det er i år 15 år siden, at 10 central- og østeuropæiske lande trådte ind i EU. Det skete, da Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien, Estland, Letland, Litauen, Ungarn, Malta og Cypern blev medlemmer i 2004. Siden er EU igen blevet udvidet i 2007, da Bulgarien og Rumænien blev medlemmer, og senest i 2013, da Kroatien blev medlem. De nye medlemslande har siden udvidelsen oplevet stor velstandsfremgang.

Analyse

2. 15 år efter udvidelsen af EU - økonomisk status

pdf

Download

ANALYSE NR. 2 | 2020 - JANUAR

Det er i år 15 år siden, at 10 central- og østeuropæiske lande trådte ind i EU. Det skete, da Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien, Estland, Letland, Litauen, Ungarn, Malta og Cypern blev medlemmer i 2004. Siden er EU igen blevet udvidet i 2007, da Bulgarien og Rumænien blev medlemmer, og senest i 2013, da Kroatien blev medlem. De nye medlemslande har siden udvidelsen oplevet stor velstandsfremgang. 

Dansk økonomi har stor gavn af at handle med de 13 nye EU-lande. Sidste år eksporterede danske virksomheder for 69 mia. kr. til de nye medlemmer. Det gjorde at 57.000 arbejdspladser i Danmark var direkte eller indirekte tilknyttet eksport til de 13 lande. 

Udvidelsen af EU har givet danske virksomheder bedre muligheder for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til Danmark. I år vil knap 70.000 fuldtidsjobs i Danmark være besat af personer med statsborgerskab fra et af de 13 nye EU-lande. Det har styrket den danske konkurrenceevne, og samtidig bidraget til dansk økonomi. Hver medarbejder fra de nye EU-lande øger i gennemsnit Danmarks BNP med 670.000 kr. om året. Det svarer til, at udenlandske medarbejdere fra de nye EU-lande i alt øger dansk BNP med knap 47 mia. kr. i 2019. Det er et væsentligt aftryk på dansk økonomi.

Kontakt

Politik og Analyse

Kristian Skriver

Økonom
Medarbejderprofil

Der anvendes cookies til at forbedre din oplevelse af websitet. Du accepterer ved at navigere videre. Læs mere om website cookies.