Velfærd under pres

Nye teknologiske og medicinske opdagelser gør os dygtigere og dygtigere til at fremme sundhed og behandle sygdomme. På et århundrede er der sket en revolution i levetid og livskvalitet: Vi lever længere og med mindre sygdom og smerte.

I takt med at vi i fremtiden vil leve endnu længere, vil antallet af ældre også vokse markant. Store årgange fra efterkrigstiden har netop nået folkepensionsalderen eller gør det snart. Derfor vil Danmark i de kommende år opleve, at en stigende andel af befolkningen bliver ældre og forlader arbejdsmarkedet.

Det lægger pres på vores velfærdssystem, fordi antallet af personer i den arbejdsdygtige alder ikke kan følge med. Der bliver færre til at forsørge flere. Denne demografiske udvikling er en udfordring for finansieringen af velfærden i fremtiden, og virksomheder, politiske ledere og beslutningstagere står over for væsentlige beslutninger om, hvordan vi håndterer det.

Dansk Erhverv ønsker at bidrage til diskussionen ved at komme med konstruktive forslag til, hvordan den offentlige og private sektor kan samarbejde bedre, hvordan klimaomstilling, innovation og sund økonomi skal gå hånd i hånd, og hvordan digitalisering kan trække en sådan udvikling, hvis vi prioriterer at styrke rammerne.

Som baggrund for debatten har vi analyseret de fire – i vores optik – væsentligste samfundsudfordringer, som Danmark står over for. I dette baggrundsnotat beskriver vi den demografiske udfordring, og hvordan den sætter vores velfærd under pres.

Vi konkluderer, at der i 2030 vil være 160.000 flere danskere end i dag, der er 80 år eller ældre. Samtidig vil antallet af danskere i alderen 1864 år være godt 7.000 lavere. I 2040 vil forskellen være endnu større. I dag er der ca. 11 personer i arbejdsstyrken pr. dansker over 79 år. I 2040 vil der kun være 6.

Den demografiske udfordring er særligt udfordrende for et land som Danmark, fordi vi har et velfærdssystem, som i høj grad afhænger af skatteindtægter fra beskæftigede. Den ændrede befolkningssammensætning koster derfor knap 30 mia. kr. frem til 2030. Den demografiske udfordring medvirker til, at der i en årrække vil være underskud på den strukturelle saldo – underskuddet forventes at blive så stort, at vi kommer til at bryde Budgetlovens regler om det maksimalt tilladte underskud.

I analysen beskriver vi først, hvordan levetiden er steget, og hvordan demografien kan forventes at ændre sig i de kommende år. Dernæst beskriver vi, hvordan den ændrede aldersmæssige sammensætning af befolkningen vil påvirke de offentlige finanser og dermed finansieringen af velfærdssamfundet.